Så fik vi sat liv i krigshammeren, jeg fulgte mit manuskript det mest af vejen selv om to af de tre spillere er erfarne warhammerister. Det gik meget fint med at holde tempoet i at bygge spilpersoner, det er dog ret træls at der er meget kiggen i bog når man kun har et enkelt eksemplar. Men nu er det overstået.

Det gik fint med at rulle spilpersonerne mekanisk frem og så tage lidt tutorial rollespil for at komme i stemning og lære reglerne på plads. Det gav lidt mere energi og sikkerhed i backstory fasen at de havde brugt tallene.

Men lad os kaste os ud i det og se hvem jeg skal lege med i de næste mange uger:

Thomas lavede sig en bondsk skovmand, Karl Fritz Keingeld der havde forladt de store skove efter han kom til at fælde et træ i hovedet på baronens yngste søn.

Henrik fik liv i den halvlange Fritz Morgenstern (egentlig døbt Odbelly Duckweed, men tog det imperielle navn for at undgå racisme) Fritz er på vej tilbage til Nuln efter en fejlslagen genopdragelsesrejse til herredet, hvor han brændte bryggeriet ned i et forsøg på at stjæle krokassen.

Johnny har sig Fenris, tidligere professionel bølle for det bedre borgerskab i Averheim. Men en tur i byen endte med at det forkerte ansigt blev flækket og han måtte søge nye græsgange nede ad floden.

Vores backstory session satte på plads at de tre mødtes på flodbåden mellem Averheim og Nuln, at de har planer om at samarbejde når de når frem og et par andre dejlige detaljer. Blandt andet at Karl Fritz hader når Fenris skærer tænder og den halvlange ævler for meget så han måtte sove på dørken. Til gengæld har han masser af planer som vil bringe ham og hans to nye venner stor rigdom i Nuln.

Og videre herfra:

Jeg har med vilje ikke gjort de store tanker om hvor plottet fører hen, det kommer når jeg får tænkt lidt over hvilken retning de tre herrer peger. Dog har jeg besluttet at forsøge at bruge to gimmicks fra character creation, nemlig stjernetegn og dooming. Både Fritz og Karl har Mummit the Fool som stjernetegn, der er tegnet for instinkt. Fenris har The Dancer som er tegn for kærlighed og tiltrækning. Det skal blive interessant at se om det er noget jeg kan flette ind i historien. I warhammer får alle børn en Dooming, en spådom om deres død. Karl Fritz skal passe på at spise indvolde og andet kød med anatomi i. Det er ikke overraskende at holdets bølle efter planen skal dø for sværdet, derimod skal det blive sært at se hvordan Halflingen får sin  skæbnedate med Khorne!

Jeg har også sat dem til at tænke lidt over hvad deres spilpersoner gerne vil opnå, men jeg tror det er lidt tidligt endnu, de får lige et simpelt eventyr eller to til at finde deres plads i Nuln inden jeg sætter dem i førersædet. Så nu vil jeg tænke over hvordan jeg får sat krogen i dem og hvordan ankomsten til Nuln bliver på tirsdag.

Reklamer