En intens workshop med guruen Klaus Overmeyer fra Berlin har spist min sidste uges tid. Det var spændende men hårdt, så jeg har ikke haft overskud til at blogge mere om mit warhammer. Jeg kan se at resten af blogosfæren stadig har krudt på, godt arbejde drenge!

Vi kom igennem vores første spilgang, kort fortalt:
De tre herrer landede på dokkerne i den ukloakerede sydlige bydel, Faulestadt, hvor alle de stinkende og svinende erhverv holder til. På en alt for snasket havneknejpe får de en omgang fedtet grå øl og forsøger at lægge en plan for deres fremtidige samarbejde. Den halvlange Fritz fremturer med sin utrolige erfaring ud i kriminalitet i Nulns underverden, men deres planlængning bliver afbrudt af en lokal bande der ser de malplacerede nyankomne. En kort og brutal slåskamp senere og Karl og Fenris haster gennem byen med en ødelagt halfling de skal have lappet sammen igen. De prøver en Shallya mission i slummen, men der er ingen brugbar hjælp. Så de er nødt til at lede videre i den pænere østlige del af Faulestadt. Her får Fritz udpeget en barber han kender som kan fixe ham. De prøver at finde frem til et sted at røve og finder frem til en skrædder, men tyvens evner ligger mere i munden end i hånden og de må opgive. Desillusionerede vender de tilbage til Faulestadt og finder logi i en hore-kro, her får Fritz endelig kontakt til underverdenen og næste spilgang hører vi om deres første rigtige job.

Lidt tanker om spillet:

Social rollefordeling

I den ovenstående fortælling er det ret tydeligt at Fritz er primus motor på plottet. Hans spiller har lavet den mest fremturende og sociale rolle og de to andre har lavet mere stoiske krigertyper. For mig er det egentlig ikke et problem, det er tydeligt at Henrik der spiller Fritz gerne vil ud i ballade og være social, der er flags til overflod i rollen i den retning.
Johnny der spiller Fenris, har flaget omkring kamp og at han gerne vil udsættes for moralske valg omkring rollens fremtid som kriminel eller lovlydig borger.
Den sværeste er Thomas der har lavet Karl Fritz, skovmand i eksil. Han har ikke så klare flag ud over at han bliver den store kontrast for bylivet og at han gerne vil være skytte. Jeg tror lidt at han er med på en coaster og ikke har det store behov for at blive specifikt aktiveret.

Det er helt klart halflingen der er den umiddelbare drivkraft og plotgenerator. Han har en masse potentiel baggage i byen og skaber spil, så det er dejligt. Jeg tror og så at Fenris kan blive en god modvægt senere, det kræver bare lidt opbygning. Så jeg er okay tilfreds, jeg tror ikke jeg ville kunne styre tre alfaspillere på nuværende tidspunkt.

Fail

Jeg tog meget af spilgangen på rygraden og der betød at jeg ikke helt fik brugt mine idealer om GUMSHOE teknik og i stedet lagde vægten på regulære skillchecks.  Det havde en uforudset bonus for stemningen i fortællingen, nemlig at vores helte hele tiden fejlede deres rul og følte sig inkompetente. Jeg ville gerne starte spillet på bunden og det sørgede de lave start tal og terningerne for. Det bedste er dog at kontrasten mellem halflingens ord og reelle talenter nu er synlig for de to andre, så de tør træde lidt mere foran.

Det er egentlig en uskik at lade fejlede rul stoppe spillet fra at gå videre, men det fungerede fint for den fortælling jeg gerne vil have frem. Jeg tror dog at jeg vil forsøge lidt mere på at lave konstruktive fails.

Vold

Vi havde en kamp i spillet hvor jeg prøvede lidt mere af: Inden kampen udsatte jeg spillerne for et toughness check for ikke at få dårlig mave af det klamme øl og halflingen måtte en tur ud og sidde med røven ud over kanalen.
Mens han var i bekneb blev de overfaldet af tre stygge bøller, en af dem holdt den bukseløse Fritz hen mens de to andre gik løs på hans venner inde i krostuen.
Det blev til en grov omgang, en af bøllerne slap med nød og næppe ud med livet i behold efter at have mødt Karls økse og den anden kravlede ud i baggården efter at have rullet rundt bag bardisken med Fenris. Her mødte vor helte den tredie bølle der holdt Fritz (stadig bukseløs og dryppende) med kniv for halsen. Her kom warhammer reglernes indbyggede brutalitet til syne da bøllens kniv fik Fritz ned på 0 wounds øjeblikket inden han selv blev flækket fra skulder til hofte i et hug af en meget vred karl. Den sidste røver fik et par slag af Fenris inden de gik ud efter hjælp til halflingen.

Kamp i warhammer er grumt, dødbringende og hurtigt, det er ikke abstrakt som i dungeons and dragons. Kampen ender næsten altid med at nogen bliver lemlæstet på grafisk vis. Det er ikke urealistisk at en person bliver dræbt med et enkelt hug, det er med til at vægte spillet i en anden retning end klassiske fastasy spil. Desuden er det heller ikke sådan at man får sine xp ved at slås, den slags  er mere til for at motivere spillerne til at følge plottet rundt. Ergo er kamp ikke altid den bedste løsning.
Alligevel er det sådan at mine spillere tydeligvis har lagt an til at ville slås, det må jeg respektere. Jeg har ikke helt regnet ud hvad det betyder for mit spil, men det bliver spændende.

Jeg har flere tanker om slås og feedback på de fine kommentarer i den sidste post om den slags, det kommer senere.

Opfindsomhed

Jeg vil enormt gerne uddelegere mere af opfinderiet i spillet til spillerne, men min refleks er selv at finde på detaljerne. Men det skal jeg nok få aflært. Indtil videre er her hvad der blev skabt i løbet af spillet:

Shallya missionen i Faulestadt, hvor de allermest desperate søger helbredelse, her er ingen håb og mindre chancer.

Den skravlede kat, en havneknejpe med grågrumset, sodsmagende øl. Ligger ved siden af et slagteri og en kloak-kanal i Faulestadt.

Kanonkuglen, kanonsmedenes laugskro i kælderen under deres laugshal ved Industrielplatz. Et stort rum med hvælvinger i tegl hvor der serveres god dværgeøl og solid kost.*

Den gyldne gris / Le Porc d’Or. En rejsekro ved sydporten hvor handelstrafikken fra Bretonnia ankommer.*

Hanen på hønen, en ussel kro hvor de lokale horer finder deres bytte, at krofatteren Berthold har forbindelser til underverdenen er en slet skjult hemmelighed.

Alexander Überlippen, barber ved Industrielplatz. Lige så god med nål og tråd som med kniven, men det koster ekstra.*

Fritz’ forældre, hr. og fru Duckweed. Mor er familiens matrone og ejer et lejekaserne stuvende fuld af halflings, hendes mand er umotiveret vicevært i ejendommen og deres 9 børn er hele tiden i vejen. De kommer nok ikke i spil foreløbig for Fritz er hunderæd for at rende på dem.

*betyder at grundkonceptet er trukket ud af spillerne, mest Henrik, men de andre skal bare varmes op til at de gerne må finde på.

Und so weiter

Nu er næste skridt at sparke gang i plottet og få spillerne sat på sporet af det. (Ikke at jeg ved hvad plottet er endnu, det håber jeg at de vil være med til at udvikle på.) Udgangspunktet er at få dem involveret i den kriminelle underverden og dens interne stridigheder. Underverdenen der er sådan et smukt gnidningsfelt med kaoskulteriet.
Som udgangspunkt vil jeg sætte en simpel mission eller to op og slippe dem løs, lade det blive deres introduktion til de kriminelles liv. Som baggrund vil jeg konstruere lidt løst på magtpersoner i underverdenen og deres motiver og bevægelser.

Det skal nok blive sjovt.

Advertisements