– og hvorfor jeepform næsten er okay og sommerscenarier ikke er det
.

Det her kommer til at lugte af indie-propaganda og mere provo, så hvis det ikke er noget du kan tåle så lad være med læse eller kommentere.

Jeg har spillet en del liverollespil i min ungdom og gør det stadig hvis der er noget der tiltaler mig, men jeg er efterhånden blevet meget disillusioneret med den side af hobbyen.

Der er mange ting jeg ikke bryder mig om længere, men jeg vil nøjes med at gå igennem det jeg savner i live:

Ejerskab

Det er efterhånden rigtig svært for mig at føle at jeg er med til at skabe spillet. Det virker som om jeg får udleveret en rolle i et skuespil som jeg så skal opfylde for at scenariet virker. Det bedste jeg kan håbe på er at få lov til at skrive en grønthandler rolle. Hvilket fører mig videre til mit næste punkt:

Tillid

Det er en af grundreglerne i rollespil at spillerne altid ødelægger arrangørerne eller forfatternes vision. Det er jo altid lettere at sørge for at ingen deltagere har indflydelse på spillet i stedet for at tage en snak med dem der laver problemer. Ikke kun i live, men generelt vil jeg gerne se at rollespil er mere modigt med at dele skaberretten med spillerne.

Vækst

Når man spiller liverollespil er der ingen mulighed for at træde ud og justere sit spil, det er svært at blive bedre uden feedback og den slags får man ikke når man er ingame 24/7. Størrelsen på scenarierne gør at man ofte vælger de sikre roller og det mere passive spil, for ikke at gå glip af noget. Livere trænger til at være mere bevidst om det at spille rollespil, for deres egen skyld.

Tilgængelighed

Måden med at lade spillerne opstille grupper selv fører til en meget høj adgangsbarriere for nye spillere og de scenarier der gør det anderledes er ofte ret frygtindgydende.

Instruktion

I samme tråd er at det ikke er legalt at lave om på spillet når først det er igang, modsat ordrollespil. Det bedste man kan komme ud for er en bunke npc’er der vælter ind og gør det hele værre. Det er derfor jeg kan respektere jeepen, de har gjort det legalt at inkludere avancerede instruktionsteknikker i levende rollespil.

Spil og regler

I ordrollespil er der en forståelse for at indlevelsen ikke er den eneste bestanddel. Som med instruktion/struktur ovenfor er det også spildelen der er blevet jaget ud. Jeg kan godt forstå hvorfor KMSKM blev så populært, men i de andre retninger af rollespil har reglerne fået en renæssance sidenhen(System Does Matter) som grundlag for rolleportræteringen. Jeg kunne godt tænke mig at se flere lives der har tidssvarende syn på regler.

Anvendt innovation

Knudepunkt er en smuk drøm. Skandinavien er hjem for det mest avancerede rollespil i verden og vi mødes på knuden for at snakke det ihjel. Mit standpunkt  på den slags kan læses i den sidste udgave af Hareposten. Det jeg vil her, er at   klage over de mange erfaringer fra knudepunkt aldrig ender i scenarierne, så de er ligemeget.

Visioner

Det mest synlige tegn på stagnationen i liverollespil er manglen på nye visioner. Det er meget få scenarier der rent faktisk tør tage stilling og formulere en vision ud over “mere”, “større” og “bedre”. At arrangørerne vil noget med spillet ud over bare lave det.

I det hele taget vil jeg gerne se at liverollespillet kommer up to date, det er trist at se at den mest synlige variant af Vor Hobby sidder fast i tiden. Rollespil er stadig børn der løber rundt i skoven iklædt hundetæpper og slår hinanden med gaffatape, voksenrollespil er voksne mænd der løber rundt på et spejdercenter med pladerustninger til en formue og slår hinanden med latex.

Men, jeg tvivler på det ændrer sig. Liverne er tilfredse med hvordan det foregår, de har andre prioriterer end mig. Så jeg vil lade dem spille deres udgave og nøjes med at prøve at finde på noget bedre, det er ikke svært at tænke sig frem til noget.

Woo!

Reklamer