Jeg skrev for noget tid siden om opvarmning til rollespil, hvori jeg gjorde mig nogen tanker om de overordnede formål og metoder. Jeg har dog hellere ville komme med nogen konkrete forslag til folket, og nu har jeg endelig fået samlet mig en stabel. De første har jeg stjålet fra podcastet Story Jammers, der har et fint afsnit om improvisationsøvelser til story-game-nørder. Og så gik jeg en tur på rov i Improv Encyclopedia efter flere, der er også et par stykker. Det er ikke noget jeg har afprøvet i virkeligheden, men jeg håber at komme til at få luftet det snarest. On with the show:

Simple word association
Den klassiske associationsleg hvor man går rundt om bordet og alle siger det første ord der falder dem ind. Det er en god måde at nedbryde selv-censur og stole på sine indfald. Tricket er her at lade være med at tænke for meget over hvad man siger og hvordan de andre modtager det.

Presents
En af de klassiske improvisationslege. Man stiller sig i par og mimer at give den anden en gave, tænk ikke over hvad du giver, det er op til din partner. Han skal så hurtigst muligt fortælle hvad han har fået og sige tak, glemme alt om gaven og give en ny tilbage. Frem og tilbage, prøv at få det til at gå så hurtigt som muligt så i ikke tænker over det. Man kan også lege det i en cirkel hvor man så modtager gaven fra højre og giver en ny videre til venstre. Det er en mere fysisk og skuespilsfokuseret viderebygning af ren klassisk fri association.

Yes, and…
Det er en af grundpillerne i storygames at man bygger oven på hinandens udtalelser og påfund ved at sige “Ja, og…” det kan også bruges som opvarmning: Man sætter et spørgsmål og den anden skal svare med “ja og…” Det er basal øvelse i at acceptere de andres indslag og åbne op for at sætte sig i skæve situationer. Det er tit svært at sætte sig ud over traditionelt rollespils modstand mod at finde på ting om de andre spilleres personer, selv om det er langt mere accepteret i storygameriet.

Story one word at a time
Endnu en klassisk synergi-leg er at man går rundt om bordet og hver person siger et enkelt ord og man på den måde får samlet sig en historie ud fra alles bidrag. Det er en leg om at acceptere at man ikke kan styre hvor fortællingen er på vej hen og bare lære at gå med på flowet samtidig med at man bidrager så godt man kan.

See me
Endnu en associationsleg, lidt mere detaljeret. Her siger den første deltager et navn eller en titel ud af det blå og uden videre beskrivelse. Den anden går så igang med at fortælle om personen, stedet eller hvad han nu oplever ud fra navnet.
Der er mere kød på end med simpel association og legen kan være med til at sætte alle deltagerne i samme visualisering af fiktionen. Kan måske også bruges til at bygge fiktionen ud med eller tilføje til spil- eller bi-personer.

Colour – Advance
Denne leg er en made at kalibrere beskrivelserne man kommer med. Den går ud på at man på tur fortæller en historie (fra ens dagligdag f.eks. sidste gang man købte ind) og personen på ens højre side siger Farve når han mener man skal gå mere i dybden med beskrivelserne og holde igen med at bevæge plottet fremad. Personen på venstre side gør det omvendte, han siger Videre når han synes fortællingen skal bevæge sig hurtigere fremad og der er for meget beskrivelse.
(Hos improv folk er den ofte også med en fjerde deltager der advokerer for mere Følelse, altså mere indlevelse, pathos, epik, etc. alt efter hvad for en stemning man har besluttet at det skal handle om.) Det er en rigtig god leg til at afstemme fortællehastigheden og balancen mellem handling og kulør, så man får et godt flow i gruppen. Man opnår et erfaret konsensus i et felt der ellers er svært at tale om.

Master servant disaster
For to deltagere: Den ene er herren der stiller en række simple forespørgsler, den anden er tjeneren der beredvilligt og høfligt forklarer hvorfor forespørgslen er umulig. Herren accepterer naturligvis dette og stiller en anden forespørgsel i stedet. Tjenerens forklaringer skal helst bygge oven på hinanden til en grotesk eskalerende katastrofe. Det lyder til at være en sjov “ja, og…” leg der kan være god til at sætte lidt hygge igang inden et komisk spil og indøve lidt status udtryk.

Point of view
Klassisk øvelse hvor den første deltager fortæller en simpel social interaktion i første person og den næste genfortæller den fra en anden persons synspunkt. Jeg synes selv at rollespilsfortælling har en tendens til at gå meget imod det rent objektive og denne øvelse kan være med til at vise at det er okay at fortælle mere subjektivt.

Story spine
Her leger man inden for det traditionelle eventyrformat på en fortælling, man siger på skift en del af fortællingen der skal starte med linjerne som nedenfor, når man er kommet igennem alle syv har man essensen i et eventyr.

* Der var engang…
* Og hver dag…
* Og hver dag…
* Men så en dag…
* Og på grund af det…
* Og på grund af det…
* Og lige siden den dag…

Legen kan bruges til at varme op til eventyr spil eller bare få en følelse for den fortællelogik der findes i tradionelle eventyr og børnefortællinger.

Repeater
En lytteøvelse, hvor man fortæller et stykke fiktion, den næste deltager skal så gentage det man har fortalt inden han/hun kan tilføje sin eget. Næste deltager igen skal så gentage den sidste fortællers input (men ikke denne gentagelse af den forriges.) Lytteøvelserne er til for at gøre deltagerne bedre til at fange alle nuancerne af deres medspilleres input og skabe bedre kontinuitet i fortællingen samtidig med at man får en hel masse mere at improvisere ud fra.

Pauze
Endnu lytteøvelse denne gang for to, her skal man blot vente fem sekunder ingen man svarer på sin modspillers dialog. Pointen er at give tid til at tænke over hvad, hvordan og hvorfor det blev sagt.

Der er rigtig mange sjove lege at finde ude i improsfæren, men mange af dem er meget fysiske og omhandler blandt andet at nedbryde berøringsangsten i spillerne eller er musikalske. Den slags er mest til liver folket og der er da også rigtig mange steder jeg ser dem dukke op til workshops og scenarier. Men det er noget andet når man sidder om bordet og skal fortælle ad hinanden, jeg har prøvet at samle de mest relevante oven for, det blev til en god samling. De er primært til at skabe spontanitet, åbenhed og bedre lyttere, men det er også det vigtigste i opvarmningen. Jeg tror at man med held kan forsøge at farve dem efter det spil man skal spille, altså sætte toner og setting undervejs i opvarmningen så spillerne kan lege sig ind i det. Det største problem jeg kan se er at de fleste øvelser er sjove og upbeat, noget der ikke altid passer med de alvorlige danske følescenarier. Men til storygameri og almindelig hyggerollespil er det ret ideelt.

Jeg vil forsøge at høste nogen flere teknikker andre steder. Blandt andet skal jeg have kigget i nogen bøger om kreativ process og den slags som jeg går og laver, de har en masse fede måder at frembringe idéer og koncepter som sagtens kan overføres til rollespillet.

Advertisements