Sloth, Skovse, Lund og jeg har fundet ud af at vi skal spille noget primtals-eventyr Primetime Adventures her hen over sommeren. I aftes havde vi så en masse hyggesnak med en langsom pitch session hen over, hvor vi byggede et spilkoncept.

Sub Rosa

Vi er i viktoriatidens England, hvor vi følger tre hemmelige gentleman-agenter der forsvarer kronen og landet mod alle slags trusler, indefra og udefra. De arbejder for den hemmelighedsfulde Lord M der tager sine instruktioner direkte fra Her Majesty.

Stemningen er mørk og konspiratorisk med lette okkulte elementer, men ingen vampyrer! Agenterne bevæger sig rundt i moralske gråzoner… hele vejen rundt. Første sæsons tema er at fortiden altid indhenter en.

Vi spiller 5 episoder, hvor den første er en pilot.

Der blev også lavet spilpersoner, Anders og Andreas er nogen sjufte der ikke har puttet navne på og Morten mangler stadig en connection, men vi når det nok inden pilot-afsnittet på tirsdag. Jeg er selv producer.

.

Morten har lavet:

Lord Geoffrey Haversham-March

Koncept: Idealistisk ung officer, hjemvendt fra kolonierne.

Issue: Det der skete i Indien…

Edges: Veteran fra Indien + Sergeant Higgins, afdød.

Connections: ?

Personal Set: Flashback til Indien

Nemesis: Captain Montague, fra regimentet.

Screen presence: 2, 1, 2, 3, 1

.

Andreas bringer:

NN1

Koncept: Anden-generations ny-rig industrialist.

Issue: Jagten på anerkendelse/ social mobilitet

Edges: Ingen moralsk sans + rå financiel kraft

Connections: Faderen, som ejer det meste af Manchester og har købt sig ind i underhuset.

Ingen personal set eller nemesis endnu.

Screen presence: 2, 3, 1, 1, 2

.

Anders har:

NN2

Koncept: Manden fra Londons underverden

Issue: Hvor ligger mine loyaliteter? Hvor jeg kommer fra eller hvor jeg vil hen?

Edges: Forbindelser til alle + følelserne forrest

Connections: Claudia, datter af en handelsmand.

Ingen personal set eller nemesis endnu.

Screen presence: 2, 1, 2, 1, 3

.

Hver episode kommer til at foregå som en rammefortælling hvor vor helte sidder i klubben og ser tilbage på deres sidste kamp for at forsvare fædrelandet, der så er aftenens hovedfortælling. Personernes scene presence er bygget så vi går hårdt på med Andreas’ i fokus lige efter pilot-afsnittet, hvorefter han træder i baggrunden indtil den sidste episode. Herefter bygger vi op til Mortens store opgør i næstsidste episode, der efterfølges af Anders i fokus som sæsonfinale.

For at få seertallet op har mine tre medspillere lavet et personligt preview hver:

En mand er ved at låse en dør op mens han taler til en anden mand bag sig. Da låsen går op med et klik, synker den første mand sammen for den andens lange kniv, hvorefter han træder ind gennem døren. I et kort øjeblik ser man hans kolde ansigt, det er NN1…

Lord Geoffrey trækker roligt sin service-webley og udbryder: “This isn’t cricket!”

Anders’ scene er forsvundet fra min hjerne i forvirringen, det beklager jeg meget.

Jeg kan her afsløre at første afsnit kommer til at omhandle et siciliansk hævntogt mod kommandøren af den britiske flåde der eskorterede Garibaldi til øen, et vigtigt træk i samlingen af det italienske kongerige og et stort tab for den daværende adel på Sicilien.

Reklamer