Sub Rosa serien fortsætter ufortrødent her på HBO i samarbejde med BBC. Vi er nået til andet afsnit af den spændende fortælling om agenternes arbejde med at holde Hendes Majestæts Imperium sikkert. Jeg vil denne gang prøve at fokusere mere på konflikterne end på fiktionen så vi kan få belyst flere af spillets sider.

Vi startede lige med at varme op med lidt introduktioner, men jeg kan ikke lige huske dem så præcist. Ihvertfald fik vi vist de mest karakteristiske scener for spilpersonerne fra sidste gang: Anders’ spilperson Sommerfield der lader Don Marciotti synke, Andreas’ Blythe der bliver stoppet i at slå Bobbien ned og må trække på sin fars status og Morten viser hans Haversham-March der slås skakmat af Admiral St. Michaels nedrighed.

En forretningsmand forklarer en gruppe af ligesindede hvorfor den restriktive importtarif på korn ikke blot holder arbejdernes lønninger oppe, men også skader hele rigets købekraft, med stor tilslutning blandt tilhørerne.

Roll credits: En montage af scener fra London, skumle handlinger og high society, møder i mørke gyder og udvekslede papirer. En taske afsløres at indholde en samling grumme knive, der ihvertfald ikke er til lægekunst… I det sidste klip ser vi et stort bal i en overdådig balsal, kamerat glider op til kuplen over de valsende par, en kuppel der består af en kæmpe mosaik der forestiller… En tudor rose:

Sub Rosa

Skærmen åbner op på en stor fabrik i Manchester, vi ser skiltet over indgangen der proklamerer “Thomas Blythe Weaveries” en arbejder er ved at tilføje “& son” efter navnet. Kameraet glider ned og vi ser Hr. Blythe vise sin 12-årige søn Samuel fabrikken som han kommer til at eje en dag, mens han forklarer hvordan råvarerne kommer ind og bliver forarbejdet på fabrikkens Spinning Jennies.

Episode 2: Against the Grain

Andreas’ karakterscene: Pludselig lyder der et hjerteskærende skrig længere nede i maskinhallen, en dreng på Samuels alder er blevet fanget i bæltedrevet på maskinen og har fået revet sin arm af. Samuel spørger og plæderer sin far om hvad for en erstatning drengen får. Konflikt!: Kan knægten få faderen til at give erstatning alligevel? Andreas har spotlight episode og starter derfor enhver konflikt med 3 kort, så jeg bruger 3 budget for at sætte faderen stærkt. Med faren som connection og et point fanmail fra sidst er Andreas så oppe på 5, det er dog ikke nok og jeg vinder. Faderen fortsætter sin lektion med at forklare at man må arbejde for at tjene penge, ikke bare komme til skade. “…Hvis ikke maskinen kører tjener vi ikke penge og så ville vi være fattige og det ville være dig der skulle arbejde her… Nå, videre til selve vævningen.”

Tilbage til nutiden. Mortens plotscene: Departeméntchefen for indenrigsministeriet kommer til klubben og forklarer situationens alvor: Parlamentet er låst i afstemningen om afskaffelsen af de høje importariffer på fødevarer. Whigsne vil have dem afskaffet for at styrke industrien, mens Torierne vil beskytte den engelske fødevareproduktion. Kronen vil have at England fremstår stærkt og situationen er uholdbar, men det må for alt i verden ikke være tydeligt at der har været officiel indblanding og det er klart bedst for imperiet at Torierne løber af med sejren her, det vil styrke det landlige aristokrati.

Anders’ plotscene: Vores tre helte sidder i klubben og planlægger fremfærden, Samuel Blythe tager roret og beder de to andre om at hjælpe med at fremskaffe beviser på Lord Wellhaven og de små drenge, samt få stoppet kulminestrejkerne i MP Hamiltons distrikt. Han vil selv bruge sine forbindelser i det politiske til at skaffe stemmer.

Min plotscene: MP’erne defilerer ind i underhuset efter en afstemingen, tallene kaldes ud, det er stadig lige. Blythe introducerer afslappet de involverede parter for en overvældet Haversham-March.

Karakterscene for Andreas: Blythe Jr. forsøger at komme ind på parlmentsmedlemmernes klub uden invitation for at se en Mr. Johnson, men han får lov at vente længe ved sidedøren. Konflikt: Kan han komme ind uden at trække på sin fars medlemsskab? Han vinder. Med lidt lommepenge til dørmanden bliver Mr. Johnson informeret om at han har en aftale.

Plotscene: Blythe får en snak med Johnson, der er en af hans fars gamle venner. Samtalen er om Johnsons datter og alt det frygtelige der sker for unge piger i London. Da han forklarer at hendes kostskole får ny dørmand dagen efter afstemningen er hans pointe vidst helt klar… Konflikt: Slipper han afsted med den slags? 4 kort til Andreas, 4 til mig. Han vinder og jeg fortæller. Johnson skal lige til at råbe op og få Blythe eskorteret ud af vagterne, men han kløjs i sin whisky og Blythe forsvinder uantastet.

Plotscene: Haversham-March og Sommerfield ankommer med toget til Newcastle for at købe en løsning på strejken. De går først til garnisonschefen, hvor de prøver at overtale ham til at få stoppet strejken inden den vokser sig for stor, men han løfter ikke engang øjnene fra papirene har arbejder på… Konflikt: Vi var enige om at han ikke ville gøre noget uanset, men det interessante for Haversham-March var om han ville synke så dybt at forsøge med penge til en anden officer. Morten havde screen presence 1 og trak på sit idealist trait = 2 kort. Jeg spillede mit obligatoriske og Andreas lagde et point fanmail på min side for at jævne oddsne ud. Morten vinder men Andreas havde højeste kort og dermed fortælleret. Obersten løfter et enkelt kritisk øje fra papirerne og forklarer at “den slags som i drenge gjorde i Indien ikke passer herhjemme.” Det rammer Haversham-March som et slag i ansigtet at høre om rygterne fra hans fortid og han går uden at bruge pengene.

Plotscene: Imens er Blyth Jr. kørt til Mr. Hamiltons ejendom for at forhandle med ham, men den er blokeret af vrede arbejdere så han forsøger at gå om til havedøren. Men han møder en gruppe arbejdere der er ved at kravle over muren. De omringer ham og der udbryder et klassepolitisk skænderi. Konflikt: Andreas 3 kort mod 2 af mine plus en fanmail fra Morten (payback?) Jeg vinder med hjælp fra fanmailen, men Andreas fortæller: Hvordan Blythe taber skænderiet og den efterfølgende slåskamp.

Karakterscene: Blythe Jr. ligger i en hospitalsseng med lettere kvæstelser efter omgangen før. Hans far kommer på besøg for at tale ham fra hans forsøg på at blande sig i politik “En rigtig Blythe møder fjenden lige på!” Den unge Blythe svarer igen og vi går til konflikt om han kan holde sit eget overfor patriarken. Jeg sætter hårdt ind med 4 budget og får derfor 5 kort, hvilket Andres møder lige op. Kortene viser dog 4 røde til mig og 1 til ham, så jeg får fornøjelsen af at fortælle hvordan faderen ikke lader ham få et ord ind og Samuel må nøjes med at lytte som da han var 12. Faderen forklarer i samme tone som tidligere hvordan ikke bare industrien, men hele England hænger sammen.

Plotscene: Sommerfield har taget Haversham-March med til arbejdernes leder, som han jo selvfølgelig kender og forsøger at bestikke ham til at opgive ævret og tage sin syge kone med til den friske luft i Amerika. Konflikten er mit ene kort mod Anders’ ene kort, men vi får begge støtte fra fanmail og jeg vinder både konflikt og fortælleret. Arbejderlederen er en mand af principper og nægter at modtage pengene.

Plotscene: Da d’herrer er på vej ud af værelset kommer en buddreng løbende ind og råber at nu går det løs. Alle løber uden for og vi får Anders’ Next Time On scene. Og det ender galt, pøblen stormer soldaterne og vi klipper til næste scene.

Plotscene: Tilbage i London, vi ser Lord Wellhaven sidde i en næsten tom Sct. Pauls Cathedral og overvære kordrengenes øvelser. Blythe Jr. kommer ind og begynder uden at introducere sig at fortælle om alle de afskyelige ting som Wellhaven foretager med drengene sig og hvor klamme de er. Vi har en konflikt, jeg kan ikke lige huske staken. Jeg har to kort der ikke kan hamle op med Andreas’ 3, der også vinder fortælleret. Lamslået spørger Wellhaven om det handler om penge? Men Blythe forklarer at det er okay at have sine private interesser, Wellhaven er jo en stor mæcen for både koret, kostskoler og andet. Bare han stemmer rigtigt er der jo ingen skade sket…

Montage: En række scener af politisk inflydelse fra spilpersonerne, her kommer både Andreas’ og Mortens Next Time On.

Konklusion: Vi vender tilbage til parlamentet hvor afstemingen igen kommer, men denne gang vinder Tory siden og der er stor jubel hos dem og indignation hos Whig partiet. Hamilton træder frem og holder en fin tale hvor han takker Lord Wellhaven for at have samlet stemmerne. Blythe Jr. er tydeligt utilpas ved den tale. Da Hamilton er færdig er Johnson den første til at rejse sig og applaudere. Alle øjne er på salen, undtagen Blythe senior der kigger stift og vredt op på sin søn. Han kender ikke alle detaljerne, men nok til at vide at hans søn for alvor er på den anden side nu.

Vi slutter i klubben hvor de tre hovedperson sidder og læser avisen, den store overskrift er Massakre i Newcastle og under den en notits om Wellhaven der har afgjort striden. Ingen af dem er særlig tilpas med hvad de har gjort og set. Ind kommer en tjener med et brev, Blythe læser det højt for de andre: Ministeren takker dem for deres storslåede indsats for Imperiets bedste…

Andreas har valgt at omformulere sit issue til at handle om han kan styre sin tendens til at overdrive sin magtanvendelse. Han er en ren sadist når han får chancen. Samtidig har han sat sin far som nemesis i stedet for connection. (Han kan sagtens være begge dele, men jeg tror Andreas vil finde en erstatning.)

Vi havde meget bedre styr på formatet denne her gang, det er ved at være på plads hvordan strukturen er. Det er dog lidt  svært at balancere de mange timing faktorer:

  • Scenesætningen går rundt om bordet, det giver en firetakt.
  • Man skal vægte indholdet i scenerne efter Screen Presence, det er en vekslende takt og nogen er nødt til at sætte scener for andre spillere.
  • Jeg skal fordele mit budget ud over episoden, mens vi bygger den.
  • Og så skal man helst have en nogenlunde dramatisk struktur: Setup, eskalering, klimaks og landing.

Sidst havde vi 17 scener i alt, denne gang blev det til 14. Det skal man også lige have med. Men vi er ved at have fanget det, jeg fik ihvertfald meget mere sjov ud af mit budget denne gang selv om det var 2 lavere end sidst. Det hjalp også at der var mere fanmail i luften.

Jeg ville gerne høre lidt mere om hvordan spillerne fik brugt deres fanmail og traits, det er ikke lige noget jeg har overskud til at holde styr på endnu. Jeg synes ikke edges bliver brugt så meget, men de har stadig lige en smule flere kort end mig, selv om jeg også fik rigeligt fanmail på min side. Måske skal vi have flere konflikter med mere end en spiller i, så jeg får mere ud af mit budgetbrug?

Vi har slet ikke brugt connections endnu, de sidder bare og venter på karakterarkene. Jeg tror vi skal gå aktivt efter at have dem med.

I samme tråd har vi slet ikke brugt Personal Set til at genopfriske traits, ikke at det har været nødvendigt. Jeg har svært ved at se hvordan man kan få brugt den samme trait 4 gange på en spilgang.

Og så bragte jeg ikke ligefrem mit bedste spil denne gang, jeg mere end halter når det kommer til at spille bipersoner. Heldigvis er de tre andre ikke bange for at træde ind og tage over når jeg ikke er hård nok, men jeg vil stadig gerne være bedre til det spontane spil. Det er et af mine største handicaps i rollespil at jeg har svært ved at geare op hurtigt nok.

Next time on Sub Rosa:

Vores helte skal gøre op med en frafalden britisk officer i nærorienten. Tyrkere og Ægyptere over Suez kanalen. Det bliver en optakt til Haversham-Marchs spotlight i episode 4, med ham og Sommerfield i centrum:

Haversham-March står efter en slåskamp med webleyen i hånden og tøjet i uorden, ved siden af ham står en blodindsølet soldat i sergeantuniform fra kolonierne og udtaler “Well Captain March, that went rather well.”

En mand i tuareg klædning væver sig gennem en bazar og træder ind bag et forhæng til en opiumshule hvor en bleg englænder ligger med piben for læben. Manden vikler sit tørklæde af og afslører sig som Sommerfield: “Mr. Rutherford, it’s nice to see you here!”

Blythe står og tæver på noget uden for kameraet med sin stok, blod flyver op og rammer linsen. Han er tydeligvis ude af kontrol. Kameraet glider ned og afslører at ofret er en anden europæisk mand, i samme klasse af dandy tøj som Blythe.

Næste gang vil jeg prøve at få flere konflikter mellem spillerne eller med flere af dem samtidig, samt inddrage connections. Der er lagt planer for både Haversham-March og Sommerfields ihverfald.

Reklamer