Jeg var for tre uger siden til et livescenarie i måske har hørt om, Harlequins Fald. Jeg vil gerne sige en masse om scenariet, men det er svært at tage hul på, der er så meget der er filtret sammen. Det var en kraftig oplevelse, meget intenst spil og et par problematiske detaljer. Her vil jeg fokusere på det vigtigste virkemiddel for mig:

Offgame tid

Vi spillede vampyrlignende væsner, der ikke kunne være i dagslys, så det ville være meningsløst at spille i dagstimerne. Spillet løb fra 18 til 04 (oprindeligt til 06, men arrangørerne besluttede inden spillet at de sidste to timer ikke ville være gode.) Resten af tiden var offgame til søvn, hvile, hygge og så videre. Tiden skulle også bruges til at plotte med de andre spillere og finde frem til startscener for næste nat.

Det gav voldsomt meget til spillet, på flere fronter. Det hjalp med at konsekvent at få skruet intensiteten op i selve spillet og holde trygheden med de andre spillere. Men lad mig lige hakke det i stykker.

En umiddelbar fordel er at man bedre kan få slappet af når man ved at der ikke sker noget spændende. Plottet fortsætter ikke uden dig og du mister ikke noget spil på at sove som du lyster. Så får man hvilet helt og er fuld af krudt til selve spillet, hvor man ikke skal tænke på at tage tid ud til at samle kræfter over weekenden. Det hjælper også at man kan se sine venner der spiller med og hyggesnakke så man ikke skal snige sig offgame for at gøre det. Ihvertfald så er spilletiden langt mere fokuseret.

Jeg var glad for at kunne få nulstillet mig selv i løbet af dagen, at kunne være Oliver lidt og så tage min rolle på igen bagefter. Det gav mulighed for refleksion og rette op på de ting der let glider ud i langt spil. Det hjalp meget at der var en pool, hvor man kunne slå hjerne fra og lave noget fysisk. Men det er ikke et krav, det vigtigste er at have plads til at være sig selv et par øjeblikke.

Det andet hovedformål fra arrangørernes side, ud over afslapningen, var at man kunne aftale plots og scener til aftenens spil. Jeg fik ikke brugt den del så meget, men jeg kunne se de andre deltagere plotte løs. Det var specielt godt til at få koordineret deltagelse og handling  i større rituelle optrin. Hver nat startede f.eks. med en scene man aftalte i løbet af dagen. Jeg brugte flere kræfter på at holde mig ajour med de spillere jeg havde plots med. Sørge for at de fortællinger forløb fedt og eskalerede i rettet tempo. Mere om det senere.

Min første nat sluttede med en scene der meget let kunne være fortolket som mig der var blevet presset ud over mine grænser, men faktisk var utroligt fedt spil for mig. Så det var vigtigt at jeg kunne fortælle det til dem jeg havde spillet opad i scenen at det var helt okay. Det endte med at blive en helt ny uforudset retning på fortællingen der fyldte meget i min oplevelse.

I det hele taget blev jeg mindet om den fantastiske mulighed man har i bordrollespil, for at forhandle spillets retning undervejs og se spilleren i øjnene frem for kun rollen. Det har jeg savnet i de klassiske 360-graders indlevelseslives der er blevet standarden. Her fik jeg fuld indlevelse halvdelen af tiden, med max drama, i stedet for halv indlevelse hele tiden og sløjt plotspil.

Jeg savnede lidt mere aktiv brug af tiden fra arrangørernes side, noget fælles aktivitet og workshopleg. Det havde været med til at skærpe det endnu mere, men jeg forstår hvorfor de valgte den meget lille indblanding og dermed lod det være spillernes egen tid.

Det er helt klart et værktøj der kan bruges til andre scenarier og jeg hører om flere andre der har brugt lignende breaks, men ikke så konsekvent som her. Det er ihvertfald godt at der bliver gjort noget nyt og vi ikke sidder fast.

Min personligt bedste oplevelse var at få en konflikt ud af et plot som var gået død hos min planlagte modspiller, og kunne checke at den ny modspiller havde lyst og overskud til at lege med. Fordi vi ikke havde noget skrevet oplæg kunne jeg selv styre hastigheden på konflikten, ved at give modspilleren ammunition til at bruge imod mig, i små pakker hver dag. Disse ammunitionskasser var en rigtig god måde at eskalere konflikten på en meningsfuld måde. Hot stuff, tak Ida.

Jeg vil prøve at komme med flere erfaringer fra scenariet, men indtil videre vil jeg bare opfordre jer, mine mednørder, til at overveje om i ikke kunne få noget ud af planlagt offgametid i jeres lives eller bare når i selv er spillere.

Reklamer