Jeg læste korrektur på Thais’ kommende scenarie og kom i tanke om en gammel idé, som jeg har hevet ud af mit hjernearkiv og opdateret. Det er noget apokalyptisk conspiracy sjov.

Eskatonen

“Mine herrer, tiden er kommet til at immanentisere eskatonen. Nu skal vi skride til handling og udføre Den Sidste Plan. Vi ved alle hvad målet er, nu er det op til jer at få os derhen. Alt hvad der er skal omstyrtes og Den Nye Verdensorden skal opstå. I har Magten og Mulighederne, brug dem til at skabe den verden vi ønsker os. Sæt iværk!”

Opbygning af verden og spilpersoner

Som det første en forventnings-brainstorm og afstemning mellem spillerne (der er ingen spilleder), med fokus på hvad de gerne vil omstyre i samfundet og opbygge i stedet. Og så finde på spilpersoner der kan udføre disse forandringer.

I er de mægtigste mænd i verden, i har magten til at omstyrte og opbygge hele menneskeheden.
Besvar følgende spørgsmål:

  • Hvad er jeres fælles agenda? (Eksempler: Georgie Guidestones, Johannes Åbenbaringen, Project Mayhem (Fight Club), Ragnarok)
  • Hvad er din personlige agenda? (Den må ikke være imod den fælles, ej heller må den være identisk. Twist og fordrej.)
  • Hvad vil du omstyrte uanset omkostningerne?
  • Hvad vil du opbygge der ikke kan eksistere i verden som den er nu?
  • Hvor ligger din magt?
  • Handler du direkte eller i skyggerne?
  • Hvem styrer du? (Individer og grupper. Holdninger og tro. Dine resurser.)
  • Hvad står i vejen for dine medspillere? (Lav problemfronter for hinanden så der er 12 af dem i alt mellem jer)
  • (Kom med en specifik modstand til hver af problemfronterne på sedlen.)

Udtryk det i spiltermer, her er verdensmagtens søjler:

  • Militær
  • Politisk
  • Økonomisk
  • Religiøs
  • Teknologisk

Du har en primær og en sekundær magtsøjle (hhv 10 og 5 terninger). Vælg to som du ikke vil ende med at have magt over, da al magt skal omstyrtes for at kunne findes efter undergangen.

Regler

Jeg vil gerne have nogen regler hvor man omdanner sine resurser og bruger det som udgangspunkt for en fortælling om omstyrtelse af verdensordenen, bid for bid. Lige nu har jeg et koncept med noget terningpulje, men det er bare et første udkast.

Erklær en problemfront du vil bekæmpe. Dine medspillere vil hemmeligt bestemme hvor svært det er (x-y terninger). Erklær hvilke og hvor meget af dine resurser der sættes i spil for at opnå det. Rulle, rulle. Læs terningerne som følger.
1 = Giv en terning til en medspiller.
6 = Tag en fremtidstoken.
Terninger der har slået 4+ skal du lave om til to terninger i en anden farve.
Hvis din sum er højere end modstanden må du fortælle din sejr. Ellers må dine medspillere fortælle dit nederlag og lægge 1 til et apokalypsespor. Husk at fortælle med, hvordan din magt ændrer sig.
Skriv en seddel til fronten med din sejr (eller nederlag) om. tilføj/ændr en sætning et punkt for hver 6’er. Hvis du har et nederlag må hver af dine medspillere skrive en sætning for hver 1’er du tager fra dem.
Apokalypsesporene er undergangens fire ryttere:

  • Krig
  • Pest
  • Sult
  • Død

Hvis et spor fyldes ud, går det hele under i den tone og spillet slutter med den nye verdensorden ud fra de sedler der ligger fremme.

Epilog

Spillet slutter med at man fortæller hvordan det går ens person i den nye verdensorden, det er noget med at man fordeler de point man har optjent undervejs på en række prioriteter, man kan ikke få alt. (Idéen er fra S/lay w/me.) Den der har investeret mest i en kategori fortæller først og efterfølgende fortælling kan ikke modsige det allerede etablerede.

Du vil undervejs optjene tokens. Du gemmer dem undervejs så de andre ikke kan se hvor godt det går dig. Lyv om det. Fordel dine point på følgende områder:

  • Vision (at få din personlige vision igennem)
  • Undergang (at knuse dine modstandere)
  • Magt (din personlige plads og indflydelse efter)
  • Overlevelse (din egen overlevelse, dine nærmeste, dine underordnede)

Totalt hemmeligt, til sidst bliver de afsløret og gået igennem i epilogen, kategori for kategori, den med flest fortæller først og kan ikke modsiges.

Det er sådan set min idé, et spil der lader dig smadre verden og bygge noget bedre. Der skal mere saft og afprøvning på regleriet, det er bare et udkast. Men grundstrukturen er sund, synes jeg. Og så skal der balanceres ud så der bliver mere konflikt mellem spillernes egne agendaer, mens man arbejder mod samme undergang. Det kan måske godt blive sjovt. Kommentarer?

Reklamer