Det er længe siden min warhammergruppe har været på bloggen, men nu kunne jeg godt bruge lidt input fra jer i blogosfæren.
De startede med at hærge rundt i Nulns underverden, for fun and profit. Efter et særligt groft røveri blev det nødvendigt for dem at stikke af til sydens lande. I Miragliano, Tilea har de fundet tjeneste hos adelsfamilien Belladonna. Først lavede de noget spionage imod byens fjender og opdaget at byen snart bliver belejret af tropper fra Luccini og at en af Miragliano-familierne, de Crescenza) laver komplotter med dem. Så langt så godt.
Nu er gutterne blevet hyret af Belladonna familien til at undersøge hvad de Crescenzaerne har gang i, når de holder deres årlige maskebal. For sådan nogen skal der være når man leger pseudo-renæssance pseudo-Italien.
Anyways, jeg har skrevet et brev til spillerne hvor de vigtigste mål til ballet bliver præsenteret og deres mission uddybet. Og plottene bliver forklaret her, i mine gm-noter.
Jeg synes selv det er blevet meget godt. Det er et skridt ud over mine sædvanlige gm-vaner. Normalt så kører jeg det hele meget improviseret og løst, men nu vil jeg se på lidt mere struktur. Det er sikkert meget basic, men for mig er det sært. Kunsten at spille bipersoner har altid været en udfordring.
Er der nogen der kan hjælpe mig med tips, til at få fodret spillerne med plot ved hjælp af bipersoner. Jeg vil helst undgå at sidde og tale hele aftenen og lade spillerne styre noget af det selv. Så hvad har i af erfaringer?
Olivers tegninger om rollespil 
5 kommentarer
Comments feed for this article
01/02/2011 hos 12:53
johs
Belladonna, det hedder den mafiaen Kemperbad if. Sigmars Heirs (og i min Warhammerverden kontrollere de un-derverden langs Reiken med udgangspunkt i Carroburg).
Du kan ikke starte med at fortælle spillerne det de skal finde ud af? Lad dem spille bipersonerne, også kan de bruge deres energi på at spille sej/sjove/interessante bipersoner plus at lede deres spilpersoner hen imod informationerne.
Alternativt kan du vælge at lade spillerne digte de informationer de skal havde fadt på. Til gengæld laver du en liste af gode bipersoner som de kan spille. Evt. lave dem på kort, hvor du tegner dem, plus et navn og titel, plus et citat. På kortet kan du også skrive de informationer som denne biperson skal give spillerne. Det gjorde jeg i min War-hammerkampagne og de kort spillede vi meget med. Derudover kan hver spiller få et tema, som de skal udfolde igennem de bipersoner de spiller. Det kunne være klassiske temaer som vi kender den fra skiltninger af Venedig litterært, altså: Død, Forbudt Kærlighed, Hævn, Homoseksualitet, Gentagelse, Forveksling, Hemmeligheder osv…
Når det nu er det jo maskebal så skal spillerne jo næsten spille bipersonerne og gerne ”hinandens” bipersoner, så hver biperson bliver spillet af flere spillere. Evt. noget med at holde bipersonernes identitet hemmelig for alle andre end ham der spiller den.
01/02/2011 hos 14:26
Morten Greis
Hej Oliver,
Johs får dækket meget godt nogle muligheder, så jeg vil bare supplere med nogle ideer og tanker.
Først og fremmest vil jeg skelne mellem de informationer, som spillerne skal ende med at få, og mellem de oplæg, hvor spillerne har en chance for at erhverve sig ressourcer, kontakter, fjender osv.
For informationer, som de skal ende med at få, er det et spørgsmål om, hvilken pris de ender med at betale for dem, eller hvorledes de kommer dem:
En mulighed er bipersonsspil, hvor oplysningerne er angivet på rollen, og så overlades det til spillerne at erhverve oplysningerne (som Johs forslog)
En anden mulighed er, at spillerne skal optjene informationerne via en bestemt type spil, f.eks. sæt en scene, hvor der festes dekadent, og du vil blive belønnet med en informationsscene. Spillerne kan således sætte stemningsmættede scener, og bagefter laver du et oplæg, hvor en spilperson overhører, overværer eller uddrager informationerne. Se f.eks. denne episode i min troldmandskampagne, hvor spillerne spiller ‘dagen derpå’-scener for at få lov at sætte scener til selve festen: http://mgreis.wordpress.com/2009/05/29/min-dd-kampagne-post-festum-dagene-efter-vyonesse-festivallen/
Det kan ydermere suppleres med, at hver spiller i Mouse Guard/Burning Wheel-stil fastsætter en mission, som karakteren vil opnå ved festen. De individuelle mål er gode til at give retning på spillet. Målene kan være konkrete (stjæl penge) eller udtrykkende rollen (drikke sig overmåde fuld), og man kan ligefrem bede spillerne fastsætte et ‘fest’-mål og et ‘praktisk’ mål og belønne dem for at efterstræbe dette.
Et andet eksempel på, hvorledes vi vekslede mellem to forløb er den anden opera i kampagnen, hvor spillerne igen optjente scener til at jagte deres egne interesser.
http://mgreis.wordpress.com/2009/06/16/min-dd-kampagne-flammer-i-natten-den-anden-opera/
En ting, som jeg også har haft succes med, er at lave et stort persongalleri på kort, og lægge dem ud åbent på bordet. Enhver af disse personer kan gribes og spilles af en spiller. Personen må træde ind i anden spillers scene, og man kan endog give disse roller små missioner, og hvis spilleren opnår en birolles mission (forvekslingsdrama, utroskab og affærer, et kys på kinden etc.), så opnår spilleren en bonus (f.eks. adgang til en plottung scene eller chancen for at opnå en ressource i form af kontakter og forbindelser).
Det bringer os tilbage til de scener, hvor spillerne har chancer for at erhverve sig ressourcer eller vigtige informationer (f.eks. at Agnolo kan drikkes fuld og fås til at tale), og jeg forestiller mig, at det er scener, som spillerne kan optjene – f.eks. at en spilperson bemærker Agnolos tilstand, og at spilpersonen får den ide, at hvis man hælder lidt alkohol på … Min tanke er, at hver af disse scener skal rumme et enkelt skill check (en slags conflict resolution), og så der kommer noget på spil. Men et nederlag skal ikke bare være et nederlag – lad spillerne vælge mellem op et fejlet rul bare er et fejlet rul, eller om et fejlet rul medfører en succes og en skandale. Så hvis forsøget med at drikke Agnolo ned fejler, kan spilleren stadig vælge succes, men mod at han bagefter involveret sin spilperson i en skandale (f.eks. at han og Agnolo ender med at være pissestive og vakle rundt til festen fornærmende folk). Lyt gerne til spillernes ideer til skandaler og føj lidt ekstra til, og det skal nok blive en fest de sent glemmer.
02/02/2011 hos 12:26
johs
Jeg står 120 procent inden for Mortens kommentar.
Det er gode sager.
03/02/2011 hos 11:24
Oliver Nøglebæk
Det er helt sikkert gode sager og jeg vil meget gerne have mere af den slags på bordet, men jeg har en gruppe meget konservative spillere. Hvordan får jeg dem til at gå med på sådan noget jävla avantgardist spil?
03/02/2011 hos 11:30
Morten Greis
Men hvordan er de konservative?
Hvad er det, som de stejler over, eller som du tror, at de ikke har lyst til at prøve?