Jeg har hen over julemåneden gået og plottet med den yndige Ida Tjell om et projekt. Et genialt projekt. Det har måtte være på vågeblus her i januar mens Ida var ude og fare omkring i verden, men nu fik vi skudt gang i det.

Konceptet er meget lige til, vi er fem mennesker* der mødes og spiller live-rollespil sammen. Meget små lives, sådan et par timer. Og det vi spiller, har vi fundet på i fællesskab en aften før.

Det kommer af at vi er kede af at der ikke længere er små scenarier på en enkelt aften hvor man kan få afprøvet sit spil og lege med formen. Der er kun meget lange og meget store scenarier, der i deres form fordrer trygt og konservativt spil. For eksempel når nu man har brugt så meget tid eller penge på dem, eller man skal kunne holde rollen en lang weekend på godt og ondt.

Så vi har bygget et lille laboratorie hvor vi frigører os fra stress over kostumer og scenografi, og prøver at få selve spillet i fokus. Vi er åbne for leg med både indhold og form, uden at lægge os fast på noget agenda ud over hvad den enkelte spil-idé kræver.

Jeg vil personligt agere som MC til planlægningsaftenerne og lægge en struktur. Sådan at vi kan bruge vores sparsomme tid, til effektivt at forme en stærk oplevelse for os selv. Det bliver herre nice.

Du kan læse mere på minilarp.wordpress.com

*) Vi er Ida Tjell, Anders Kjær Sloth, Ingrid Beier Ommen, Anders Würtz og mig, Oliver Nøglebæk.

Advertisements