Så er det tid til at åbenbare FredagsCocktails (k) første frugt: Et livescenarie til årets Hyggecon, designet i en mægtig brandert af kommende ismand Danni Rune og undertegnede.

Oplægget er taget fra Watchmen tegneserien (og filmen). Det er altså en fortælling om superhelte, men helte der også er mennesker med fejl og mangler, fortid og fortrydelser. Dem der kan gøre en forskel, men måske ikke kan finde det i sig selv at gøre det eller se deres lige i øjnene. For at gøre det mere lige og anvendeligt til live bliver det kun de ‘almindelige mennesker’, altså ingen dr. Manhattan og Ozymandias. Deres karakterer er ikke særlig konstruktive for et liverollespil.

Udgangspunktet er en parallel det tidligere møde der bliver flashbacket til i tegneserien, hvor heltene overvejer om de skal samle sig til en alliance, mens omverdenen har vendt sig imod dem. Men heltene er splittede internt og uenige.

Vi går efter et pick up and play design, der kræves ingen forberedelse af spillerne, det hele foregår til selve scenariet. Som udgangspunkt har vi otte til seksten spillere og lidt flere roller, så vi kan være fleksible (der er aldrig det korrekte fremmøde på kongresser, specielt for lives). I stedet for fastlagte relationer mellem rollerne, bliver det udviklet som en del af opvarmningen til scenariet.

Rollernes design bliver less is more, vi vil begrænse os til lige præcis det, vi har brug for at kommunikere til spillerne og lade resten være op til dem i opvarmningen. Samme princip som jeg tidligere har arbejdet med til Når Troen Svigter med Thomas Mertz.

Spillerne får primært besked om rollens moralske standpunkter og holdninger, da det er kernen i dette scenarie. Hvorfor de har valgt at træde uden for samfundet og begå selvtægt, hvad de er villige til at ofre, hvilke værdier de forsvarer og hvorfor. Den slags punkter, gerne formuleret som spørgsmål som spilleren selv skal tage stilling til.*

De skal selvfølgelig have noget særligt, superkræfter og deslige. For at undgå spilmekanisk afbrud i rollespillet, har vi valgt at hver helt har en unik evne, helst beskrevet med et superlativ der beskriver dem og som ingen kan slå dem i. “Stærkest” “Hurtigst” “Ældst” etc. Det vigtige er at ingen skal stå med en evne der ikke ordentligt kan udtrykkes via rent rollespil. Det klistrer vi fast på forsiden af hver spiller, så ingen er i tvivl hvem de er oppe imod.

For at skabe relationer får hver spiller en løgn, en tvivl og/eller en fortrydelse de giver til en anden spiller under opvarmningen. Jeg tror hver får to, som de så kan uddybe sammen med to andre spillere. Meningen er at alle har noget skidt på de andre og de andre ved noget om dem. Man må ikke bytte lige over, så alle får ialt fire relationer.

Detaljerne i opvarmningen skal udarbejdes senere, det samme med de enkelte roller. Men grundtanken er at spillerne ankommer til scenariet og workshopper sig varme. først de får en briefing om spillet og dets stemninger. Så snakker vi om rollerne, hvad spillerne ønsker at spille og fordeler dem. Så går vi ned i rollerne, laver nogen kropsøvelser for at få liv i rollen, lader spillerne interagere med hinandens roller, give deres relationskort til de andre og udarbejde detaljerne. Så fortæller vi det sidste om scenariets forløb og giver spillerne en god start.

Selve scenariet kører i tre akter á en time. Akterne er et møde imellem heltene, hvor de forsøger at finde ud af hvad de skal gøre af sig selv og situationen (som vi ikke har designet i detaljer endnu). Der går en mængde fikitiv tid mellem hver akt. Det symboliserer vi ved at spillerne får udleveret en “stemmeseddel” hvor de krydser af hvad de vælger at gøre ved situationen. Det er hemmeligt a la Diplomacy, vi fortæller ikke hvad spillerne har valgt at gøre, men deres valg påvirker hvilken retning historien tager. Stemmerne optælles og vurderes i forhold til en på forhånden designet liste, jeg tænker at det kommer til at være non-zero sum spil, som f.eks. prisoner’s dilemma. Jo mere ensrettede heltene er, jo bedre går det dem i deres anstrengelser. Men det kan altid betale sig individuelt at være egoistisk.

Spillerne får mulighed for at snakke sammen offgame om hvordan spillet går med de andre spillere og deres konflikter mens vi tæller stemmer. Når spillet går igang igen kan de lyve lige så tosset de vil om hvad de har bedrevet når næste akt går igang og situationen eskalerer.

Og så har vi masser af rollespil og et episk klimaks. Hurra!

* Det er set før i spil som Montsegur 1244 og Dread.

Reklamer