Jeg er egentlig ret forsigtig med min fastaval tilmelding, jeg ved at infoen tager meget af min tid, så jeg vil hellere surfe reservekøen end fylde mit skema. Men i år gik det lidt galt. Jeg startede med to spillertilmeldinger og to spilledertjanser, fordi jeg har planer om at skære ned på min tid i infoen.

Men så er der jo altid rare forfattertyper der bliver oversvømmet af tilmeldinger, så nu er jeg oppe på fire gange spilleder og kun en enkelt tur som spiller til et novellescenarie. Heldigvis har magiske Tim flettet det så jeg har præcis en aktivitet pr. dag, det er sgu fedt. Så kan jeg enten spilde resten af tiden på info, øl eller reservekø.

De tre scenarier jeg skal spillede (det sidste er indie-gøgl, så det tæller ikke) er den slags med en facilitator/instruktør-tilgang, som jeg er glad ved. Jeg er nemlig en klaphat til bipersoner og plots. Men da det er min første gang som spilleder på Fastaval vil jeg gerne genopfriske mine tekniske evner og høre om der er nogen derude der har gode råd.

Mine bedste erfaringer med den slags rolle er fra vores herlige Primetime Adventures sæson. Som spilleder der, er det meget scenesætning, klip og ellers lade spillerne gå i kødet på fortællingen. Der er væsentlig mere opbygning af fortællingen i at være Producer i PTA, end jeg kan læse mig til i de scenarier jeg sidder med nu, så det er ikke helt det samme.

Introduktion / præsentation

Noget af det jeg tit savner i rollespil, specielt på kongresser, er en god, stærk start. Det kan let blive lidt vattet, så det vil jeg lægge en indsats for at styrke. Det handler om at spillerne skal komme hinanden ved, få præsenteret scenariet og rollerne, fordele dem blandt spilleren og sparke spillet igang. Måske noget hurtig opvarmning ind hvis der er tid.

Cheerleading

Jeg synes også det er vigtigt at spillederen står i spidsen for at skabe en god stemning om bordet, helt fra start og igennem spillet. Udvise noget entusiasme for de vi laver sammen og være spillernes største fan.

Coaching

Det er også at hjælpe og støtte spillerne når de har brug for det. Der kan nogengange være nogen underforståede ting i scenariet som spillerne ikke er klar over, her er det vigtigt at man løbende få afstemt deres forventninger med scenariets præmis.

Tematisk fokus

Det er også her at man som spilleder skal være stærk til at holde scenariet sporet ind på det som det handler om og undgå tangenter. Rent praktisk kan det være ved at genintroducere tematiske elementer og farve tingene så de udtrykker det rigtige.

Male billeder

Et værktøj er at fortælle rammerne om spillernes interaktioner så de afgiver de rigtige toner, at tage scenografens rolle på og give spillerne noget at fortælle ud fra. Det er specielt vigtigt i starten, for at sætte en platform spillet kan starte fra,

Stille spørgsmål

Når spillerne er kommet godt igang, eller det omhandler deres personer, kan det være en fordel at spørge ind og lade dem fortælle mere. På den måde bliver det mere en fælles vision. Man kan bruge ladede spørgsmål til at forme svarene, det er noget jeg synes er spads.

Eskalerere

Spillets forløb skal helst følge en stigende spændingskurve, det er op til mig som spilleder at holde styr på den og skubbe på spillerne så de skruer op i det rette tempo og holder spillet skarpt.

Klip

Både tidsbegrænsningerne og spillene selv kræver at man kan sætte skarpe klip. At stoppe en scene i tide kan tit være tricky, men jeg har gode erfaringer fra Sub Rosa at tære på. Det er for mig straks sværere at sætte igennem og starte en scene det rigtige sted, det er ikke altid let at se hvor det passer bedst eller overtrumfe spillerne.

Timekeeping

Jeg skal også lige holde tiden for øje i selve spillet og sørge for at scene- og akt-skift sker rettidigt. så vi ikke løber tør for tid, specielt i novellescenarierne.

Praktiske foranstaltninger

Og så er der alt det praktiske, men det burde være lige til. Det mest udfordrende bliver at have et ordentligt lydniveau til dødsmetallen.

 

Det er mine umiddelbare overskrifter jeg har at arbejde med, er der nogen jeg mangler?

 

De tre scenarier som jeg skal køre: (uden at sige for meget om dem og spoile for potentielle spillere)

 

Velkommen til Friheden

Thais’ scenarie er klart det mest åbne af spillene, der er bare en mekanik og et hulens masse roller spillerne kan vælge imellem. Det bliver lidt tungt at trække som spilleder, tror jeg. Men det er på samme tid også det der mest ligner de indie spil jeg har fået øvet mig på, så jeg kan bruge erfaringerne direkte fra f.eks. PTA.

 

IKEA

Nis’ herlige lille novellescenarie har på samme måde et meget let oplæg, men her er der en klar struktur på scenetyperne der giver et skelet at gå ud fra. Færre og lettere roller at holde styr på og en klarere setting. Det bliver meget fokus på klip og instruktion for mig her og så ellers slippe spillerne løs.

 

Et Hjerte af Metal

Her har vi det store arbejde, Anna Sigrid har lavet et stort arbejde med scenariet og det er en smule intimiderende at kaste sig ud i. Men det er godt at blive skubbet lidt ud over det trygge en gang imellem. Spillet har en overordnet operatisk struktur der hjælper meget, men jeg er stadig lidt skræmt af at skulle gentage scener og bytte rundt på rollerne. Det er noget jävla avantgardisteri, men jeg kan godt forstå hvorfor det er med. Det er specielt her at jeg gerne vil høre råd fra andre, det er meget nyt for mig.

 

Det bliver ihvertfald en fed Fastaval i år, det er helt sikkert.

 

Reklamer