Min skandinaviske tour har givet mig en hel del perspektiv på de ting vi går og tager for givet i forbindelse med rollespil. En af dem er hvordan den danske drukkultur er smeltet sammen med vores måde at spille rollespil på.

Jeg skal ikke gøre mig hellig, jeg har selv brugt vampire-kampagnen her i Århus som undskyldning for uansvarligt meget druk og afholdt scenarier med et ret stort fokus på baren. Nu har jeg så også haft en chance for at udforske den anden side af mønten og efter en god snak med Rikke Munchkin har jeg gravet følgende konklusioner frem.

Jeg vil mest fokusere på live-rollespillet og kongreskulturen her, da alkohol er langt mere almindeligt til den slags end hjemme om bordet. Ihvertfald i min side af kulturen. Jeg ved at der også er folk der mødes til deres kampagner og tager en øl eller to til, men det har jeg ingen erfaringer med. Det er heller ikke så problematisk når det foregår på det niveau.

Hvorfor vi drikker

Til live er det oftest fordi vi spiller en social situation og som danskere er vi forprogrammerede til at den slags altid indebærer alkohol af den ene eller anden slags. Det er en del af scenografien at det er lettilgængeligt og fordi vi er fattige nørder er det oftest også billigt.

Til kongresser er det mest uden om spillene at vi har muligheden for druk, for hvordan skal vi forholde os socialt til hinanden uden? Alle ved jo at det vigtigste sted på Fastaval er baren. Jeg synes selv at det tit ender i ucharmerende fuldskab, men det er tydeligt at jeg er i minoriteten her.

Legitim uansvarlighed

Det er blevet et fast indslag at man slutter aftenblokken på kongressen med at snakke om spillet over en øl. Det er ganske hyggeligt at få oplevelsen rundet af, men ender tit med ovenstående druk som aftenen skrider frem. Med hårde tømmermænd ifølge. Og her er min hovedanke overfor denne kultur: Det er næsten blevet helt legitimt at være for vissen til at spille sin morgenblok. Kun spilledere og forfattere får hug for den slags forteelser, når det kommer til spillerne synes alle at regne med massivt mandefald fra de tilmeldte på morgenblokkene. Og det er jo klart at spiller man om morgenen er man selv ude om at skulle spille med bagstive idioter.

Til liverollespil er der selvfølgelig en efterfest, så hurtigt man kan komme til det. Hvis ikke man kan nå at pakke sammen inden, ved alle at man er nødt til at sparke folk vågne for at få dem til at rydde op. Igen hvis ikke de er så sløje at de føler de har retten til at tage hjem inden alt er færdigt. Tømmermænd er blevet et legalt cop-out fra ansvarlighed, og det er et problem.

“Jeg spiller bedre med en lille fjer på”

Jeg hører ofte dette, og har selv på et tidspunkt sagt det. Ingen tvivl om at lidt sprit er med til åbne os op overfor hinanden også når vi leger rollespil. Men der kommer bare hurtigt et punkt hvor beruselsen er mere til skade end gavn for spillet og et sted hvor det ikke længere er rollespil, men druk i kostumer. Alkohol kan gøre et dårligt live til en tålelig fest eller et sparke lidt mere gang i et middelmådigt spil, men jeg har aldrig været ude for et godt spil der blev stærkere af fulde deltagere. Jeg har også selv i min ungdom brugt alkohol til at komme over min generthed, men det er en krykke jeg er glad for at jeg ikke har brug for længere. For det er en krykke vi slæber rundt på og når vi bliver fulde, slår vi folk i hovedet med den.

Sikkerhed og tillid

Vi er ret gode til at tage vare på hinanden her i rollespilsland. Jeg føler mig altid meget sikker, blandt andet fordi vi har sådan en høj andel af læger, sygeplejsker og reddere. Men der sker tit uheld og folk der skal på skadestuen er en almindelig hændelse i actionlives. Det bliver bare altid grimmere af fulde idioter, ca. halvdelen af de alvorlige skader og størstedelen af de mindre, som jeg har oplevet har haft alkohol som en faktor. Ligesom ude i den virkelige verden. Jeg føler mig langt mere sikker i at kaste mig ud i fysisk spil med en ædru utrænet medspiller, end selv den bedst trænede stuntman, der har drukket.

Også uden for det fysiske plan skader sprit sikkerheden mellem spillerne. Det er sværere at holde ens rolle og en selv adskilt, svæerere at holde sine grænser intakte, svcærere at tage hensyn til andre omkring en. Det bedste rollespil kræver stor tillid mellem spillerne og det saboterer vores drukkultur. Hvis jeg hele tiden skal holde vagt for fulde idioter, er mit fokus på spillet meget mindre.

De unge mennesker

Vi har en konstant mangel på nye kræfter i rollespilsarrangørkredsene, der er bare ikke nok unge mennesker til at tage over fra os gamle nisser. Men samtidig har de fleste af vores events en aldersgrænse, så vi kan servere alkohol og have fulde idioter der skræmmer de unge væk. Jeg synes ikke det hænger sammen.

Opløsning

Det niveau af gensidig tillid og dybde som stærkt rollespil har brug for, har jeg ikke set med alkohol. Når man spiller med fulde mennesker er det næsten umuligt at underspille, de små cues og detaljer man kan kommunikere med forsvinder i fuldskabens tåger. Jeg har hørt udtrykket ‘high resolution’, altså høj opløsningsgrad, brugt om den slags spil hvor man spiller på djævlen i detaljerne. Det er vidunderligt at have mulighed for at lege med den slags, synes jeg. Drukspil går derimod altid imod højråbende drama og overfladisk ævl, det begrænser hvad vi har at spille på frem for at skabe nye muligheder.

Hukommelsen

En af de ting jeg synes har været det bedste ved at være til scenarier uden druk, har været hvor klar min hukommelse af spillet er. Jeg har haft intense scener både med og uden beruselse, men detaljegraden i minderne er så meget større i de tørlagte. Det er da federe at kunne citere en dyb samtale end at stå med en vag fornemmelse af awesome som ingen andre forstår. Munchkin har en fin anekdote, hvor hun snakker med en medspiller dagen efter et spil og nævner en fed scene de to havde sammen, hvortil medspilleren melder blank “Det kan jeg ikke huske, men jeg var også virkelig fuld.” Hvis ikke du kan huske hvad du har lavet sammen med mig, hvorfor faen skal jeg så lege med dig?

Late night MIA

Når man drikker sig fuld bliver man tit længere oppe end de kedelige afholdsmennesker, blandt andet fordi alkohol fungerer ret effektivt som sukker for kroppen. Man spiller til langt ud på natten, måske bliver det til den lyse morgen. Der er aldrig rigtig nogen der kan huske hvad der skete i de timer, for dem der kunne huske gik i seng før det skete. Næste morgen ligger fulderikkerne og sover rusen ud, mens resten af scenariet forsøger at fortsætte spillet, men det foregår på halv kraft for det er kun halvdelen af spillerne der er vågne. Det ender ret ofte med to scenarier der forløber simultant med et lille overlap hvor man kan spille sammen. Det er sgu ikke optimalt.

I de alkoholfri scenarier har der også været spil til langt ud på natten, men folk er mere villige til at gå i seng og være friske til næste dag når spillet begynder at tabe tempo. Langt mere synkront spil og folks energi og dermed dramatiske kurver topper omtrent samtidigt. Desuden er det også sjovere at spille tømmermænd end rent faktisk at have dem. På samme måde med fuldskab, det er flottere som rollespil end den virkelige vare i min bog.

Alkoholfrit spil

Jeg har været til et par rollespil i Danmark uden eller med meget lavt alkohol niveau. Sjovt nok var et af dem et spil om en meget kristen kultur, hvor druk er tabu, men det skal ikke stoppe os spillere fra at få vin til maden og godt med cognac til kaffen. Det kunne sagtens have været helt tørlagt hvis arrangørerne turde være konsekvente, men jeg skal ikke klage, det var her jeg mødte min yndlingscognac og vi elsker stadig hinanden.

Desværre er det her til lands ret meget et tabu at anvende alkoholfri eller simuleret øl og vin, uden for børnerollespil. Der blev fniset meget over den kasse Død Påske/Tuborg Superlight der var lavet til scenariet Påske på årets Fastaval, fordi alkohol er forbudt i spillelokalerne. I de andre nordiske lande er der en langt større kultur for den slags, man kan rent faktisk få anstændigt smagende øl og vin uden procenter. Carlsberg har en udemærket pilsner som jeg ikke har set herhjemme og der er også god mørk øl. Den slags giver alle mulighederne for at spille rollespil på den slags, uden det tab af kontrol og tillid som normalt følger med.

Uden på nogen måde at tro at jeg har en glorie, synes vi skal kigge kritisk på hvordan alkoholkulturen og rollespillet overlapper og hvilken side vi skal prioritere når der er interessekonflikt. På samme måde vil jeg gerne udfordre live-arrangører til at være modige nok til at lave alkoholfri scenarier, både for selve spillet og det sociale miljøs skyld.

Og lad for helvede være med at drikke så meget når du ved at du skal spille imorgen, det er bare at pisse på os andre.

Reklamer