Så skete det at Lørdagsdæmonen i Warhammer blev dræbt. Det betyder at vi nu er igang med Apocalypse World, hurra!

Jeg vil ikke forklare så meget om spillet, ud over at det åbenlyst handler om en post-apokalyptisk verden, hvor spillerne er sexy og badass overlevere. Spillet ligger imellem indie og klassisk rollespil, der er elementer fra begge sider i form af en masse seje spilmekanikker.

Spillet starter med at spillerne vælger deres rolle ud fra en række playbooks, der sådan set er character classes, hver med deres særpræg og evner. Tricket er at hver af dem er unikke, du kommer ikke til at være en ud af en million troldmænd, men den eneste Battlebabe i verden.

Thomas har set alt for meget Sons of Anarchy på det sidste og gik lige efter The Chopper, der er lederen af en biker bande. De to andre brugte en del tid på at læse rundt og vælge, selvom jeg havde præsenteret dem for hæfterne før. Henrik endte med at tage og spille The Angel, som er en medic/læge type, og Fru Fætter endte med at spille Skinner, som er den sidste æstetiker i ødemarken.

Hæfterne indeholder en række lister hvor man vælger sig frem til spil spilpersons navn, udseende, grej og evner. Chopperen Wire er en senet mand med udbrændte øjne og vejrbidt ansigt, der leder sin bande The Nomads på sin larmende, aggressive motorcykel. Doc Kim er Angel, hun er en lille koreansk kvinde med et livligt ansigt og hurtige øjne. Hun har et infirmari og to medhjælpere Mox og Shigusa. Skinneren Heron er en tynd, androgyn mand i luxe tøj og med bekymrede øjn.

Efter spillerne har introduceret sig for hinanden går man en runde og etablerer baggrundhistorie mellem hinanden. Her fandt vi ud af at Heron på et tidspunkt formåede at mande sig op overfor Wire og hele hans bande og de to derfor er blevet venner. Wire har før hjulpet Doc Kim da det brændte på, men Kim er forelsket i Heron, på trods af at hun tror at han er dødsdømt.

Så tog vi en snak om hvilken slags post-apokalyptisk verden som vi gerne ville spille i og hvor rollerne hørte til sammen. Både Wire og Heron er meget på vejen, men Doc Kims infirmari fik dem til at blive enige om at holde til i et gammelt truckstop et sted i den store ørken der engang var USA. Vi går efter et tørt ørkenlandskab som i Fallout, men uden fjollede mutanter.

Deres base Shell er en samling af omkring 100 mennesker der er opstået omkring et gammelt truckstop. På den ene side af vejen, i læ af en stor blikmur der holder sandet ude er der selve tankstationen og et værksted som Wires bande har indtaget, et motel, Docs klinik, en lille markedsplads og et par andre huse der kan fyldes ud senere. På den anden side er der en tilsandet trailerpark som nu er slum for den usle halvdel af byen. Et eller andet sted oppe ad vejen ligger en større by og Shell fungerer som stop for handlende og gennemrejsende. Wire er de facto leder af Shell når han er i byen, ellers holder folk sig til deres eget.

Vi gik løbende fra at jeg spurgte spillerne om deres omgivelser til at spille lidt rollespil for at få etableret verdenen. Wire og hans drenge kom tilbage fra raid og blev straks antastet af to af byens beboere der havde brug for at få afsagt hvad der var en retfærdig pris for at få en datter giftet væk. Foster, der har lejekasernen i motellet havde udset sig Kettles datter, men Kettle så en god handel og blev grådig. Wire blev hurtigt træt af de to mænd og efter at have set pigen, Exit, an og spurgt til hendes evner, satte han prisen op indtil Foster følte sig tvunget til at sige ja for ikke at ende med at det blev for dyrt.
Straks efter handlen kommer Doc ind og er mildest talt misfornøjet over hvor ung pigen er, hun erklærer at Exit slet ikke er klar til at føde børn og tvinger de to mænd til at overdrage hende til Doc indtil hun er klar til den slags huslige pligter.
Imens er Heron på jagt efter interessante ting fra togtet på markedet og kommer på sporet af et kort over området, som desværre netop lige er blevet solgt til Rolfball fra trailerparken. Skuffet tager han tilbage til motellet og bruger aftenen på at spille dam med Rothschild, der lige er kommet ind fra ørkenen mod syd med foruroligende nyt.

Der var ikke tid til at spille længere, men jeg har da fået gang i en del forskellige personer omkring spillerne der kan levere drama. Der er en god liste med navne man kan bruge, som giver en hurtig start på nye npc’ere. Jeg skal lige have øvet mig i at give dem mere karakter, men det kommer nok også af sig selv, det hjælper en hel del at spillet lægger op til at man også bare kan spørge spillerne og lade dem definere verden.

Næste skridt er at få taget de elementer der er blevet fortalt i aften og bygge nogen trusler ud af dem, sørge for at Shell får flere bipersoner som spillerne kan interessere sig for, stille spørgsmål jeg vil have besvaret og lave setup til næste gang, helt uden plot. Umiddelbart tænker jeg at der er spil at hente i at sende Heron ned til trailertrasherne efter sit kort, Wire ud på raid og lade Doc Kim få ballade i lejren mens de andre er ude.

Drengene tog rigtig godt imod spillet og præmissen med at måtte finde på selv. Reglerne er faktisk utroligt nemme at holde styr på: Rul 2d6+bonus, 7-9 er godt, 10+ er top notch, ellers gør jeg onde ting ved dem. Og det er kun spillerne der ruller terninger, jeg skal bare levere ondskab og udfordringer. Det skal nok blive godt, jeg glæder mig til næste gang.

Advertisements