Advarsel: Jeg filosoferer uhæmmet i dette post.

Jeg konsumerer utrolige mængder af podcasts når jeg arbejder på mine arkitekturprojekter, det hjælper mig til at koble de kritisk rationaliserende dele af min hjerne af når jeg skal lave ren output.

I dag kom jeg igennem to podcasts der krydsede spor i mit hoved. Det ene var Radiolab der kiggede på søvn, inklusive hvordan vores hjerne arbejder med drømme som værktøj, det andet var Sarah Bowman der blev interviewet om rollespil som terapi af Jankcast.

Grundtanken er at hvis vi ser på rollespil med de store bleedbriller på, så optræder der mønstre der minder om hvordan vores hjerner behandler indtryk via drømme.

Hjernen tager dagens oplevelser, udvælger dem med størst emotionel vægt og afspiller dem igen når vi falder i søvn, i løbet af natten sammenligner og remixer hjernen oplevelserne i forhold til det vi kender, indtil de passer ind i vores personlige verden, igennem surrealistiske scenarier. Vi tager altså vores udfordringer ind i en sikker ramme (vores underbevidsthed) og afprøver dem.

Det minder om den slags bleed hvor spilleren bløder ind i rollen, hvor vi afprøver ting der er vigtige for os, igennem rollespil. Enten bevidst eller som oftest ubevidst. Vi tager ting der er vigtige for os og remixer dem i en sikker ramme (rollespillet) og afprøver dem.

Det  var bare lige en metafor jeg gerne ville dele og se om der er nogen resonans blandt andre nørder.

Reklamer