Peter og Würtz plagede mig til at køre InSpectres igen og jeg kan jo ikke sige nej når folk plager om storygames. Desværre havde jeg forlagt de nussede papirer med deres spilpersoner på, så vi måtte rekonstruere dem efter bedste evne. Det var nu ikke det store problem og som bonus fik vi en ekstra spiller med.

Efter at have rebootet franchisen og de (re)konstrueret spilpersonerne gik første scene med det nye medlems jobsamtale. Der er utroligt meget potentiale i at lege med reality tv formen, det er et ekstra lag af galskab som giver rigtig meget til spillet og indføjer nogen skæve scener der ikke lige lægger sig direkte op ad plottet.

Systemet er utroligt let at gå til når man lige har fanget det, de problemer jeg havde med pacing sidst har jeg fået øvet mig ud over via Apocalypse World. Så denne gang var det bare at læne sig tilbage og nyde spillernes gale input. Spillet kom til at handle om en elementarånd der huserede på et større arkitektfirma i et århusiansk vartegn. Efter megen efterforskning, kontorintriger og en svada om asymmetri fra en hipster-arkitekt fandt vores helte frem til problemets rod og satte sig for at løse det.

Spilpersonernes tidligere karrierer farver deres løsningsforslag utroligt meget, da spillerne selv forklarer hvad de finder frem til og hvordan de løser situationerne. Her i Østjydsk EctoRens hvor de ansatte tæller en tidligere bibliotekar, en vinduespudser og nu en bartender er det næsten intet der ikke kan løses med nok research, sæbevand og festlig stemning.

Den fjendtlige ånd blev excorseret ved hjælp af en boomblaster der spillede Army of Lovers inde i et faradaybur af wolfram-carbidstål mens ex-bartenderen breakdancede okkulte symboler og for at det ikke skulle ske igen måtte vores helte ud og begå lystmord på et lysthus og diverse træer der var blevet plantet så de udgjorde en summoning spell.

Med alt det kaos er det for mig sjovt at trække spillet i en mere realistisk retning. For at skabe kontrast til de meget wacky ting spillerne foretager sig, prøver jeg at smide så meget fra den virkelige verdens Århus ind. Da heltene ankommer er det selvfølgelig helt umuligt at finde parkeringspladser og da de tager sig en taktisk pause er det med franske hotdogs fra tankstationen i stueetagen. For ikke at tale om naboklager over lys og larm.

Som konsekvens af deres hårde arbejde havde spilpersonerne fået en del stress, to kunne nøjes med en forlænget weekend fri, men vinduespudseren måtte tage to uger ved vesterhavet for at pleje sine nerver. Det interessante bliver så næste gang om spilleren så er nødt til at spille vikar for sin egen rolle, hvilket er et sjovt twist på spilpersoner der er nødt til at være inaktive. I det hele taget er spillet ret nemt at køre med flere eller færre spillere end normalt. Man kan sagtens undvære en mand eller have en gæst med.

Efter spillet snakkede vi kort om at køre det spillederløst, da spillederrollen egentlig ikke er særligt aktiv. Man skal sådan set bare sørge for at holde retningen, rulle en klient til firmaet og så ellers bare fortælle hvordan de dårlige rul går galt og dele stress ud over aftenen. De negative konsekvenser er allerede noget som til dels foregår i fællesskab og pacingen kan alle følge via antallet af terninger man har optjent imod målet. Så er det sådan set bare en måde at uddele stressrul og fortælleret til hinanden der mangler for at spillet kan køres med en distribueret spillederfunktion.

Det tror jeg vi afprøver når vi mødes til spil næste gang, jeg kan huske at vi også snakkede om det i forbindelse med PTA. Jeg vil ihvertfald selv gerne prøve den model og få en chance for at lege spiller også, det ligner helt urimeligt meget sjov.

Advertisements