Enkeltstående liverollespil har i mange tilfælde en væsentlig anderledes process for deltageren end kongresspil eller hjemmekampagner. Det jeg vil trække ud her er den tid man har til at forberede sig på spillet. Først er der er tre grundmodeller jeg vil se på: Den forudskrevne rolle, workshop modellen og de scenarier hvor man selv står for design af sin rolle og gruppe.

De scenarier der benytter sig af forudskrevne roller minder meget om at træde ind i klasselokalet på en kongres og få udstukket et karakterark, men det er en meget anderledes oplevelse når man har lang tid, tit flere uger, til at forberede sig og rollen oftest skal spilles i længere tid. Processen med at tilegne sig rollen bliver ihvertfald for mig en kompliceret affære med mange aspekter hvor jeg langsomt bliver fortrolig med at udtrykke spilpersonen. Her er processen at flytte mig selv ind i den vision jeg læser at arrangørerne vil have.

Workshopping af roller er på sin vis en mere dynamisk proces, den verbale udveksling mellem arrangører og spiller gør det til en sammensmeltning af de to udgangspunkter: Spillet og spillerne. Processen er væsentlig mere kompakt, de største fremskridt sker på selve workshoppen efterfulgt af en tilpasningsfase op til selve scenariet, hvor man laver små ændringer og gør sig klar mentalt.

Det er ofte i sandkassescenarier at spillerne selv står for at skabe deres roller, nogen gange også grupperingerne. Arrangørerne har måske en række grupper der skal fyldes og/eller enkelte roller der skal være tilstede og som de caster folk til. For det fleste deltagere er det dog meget op til dem selv at stå for at lave spilpersonerne. Der er tit en lille designudveksling mellem spillerne i de enkelte grupper, men processen er meget individuel. Din rolle, dit ansvar.

 

Jeg indrømmer blankt at jeg finder stor fornøjelse i at forberede mig til et spil og derfor måske bruger alt for meget energi og tid på at gøre mig klar, men det er en stor del af charmen ved live for mig.

Rolle

Det vigtigste er nok at få rollen til at fungere i spillet, det handler om at tilpasse hvad man selv kan og vil præstere, med det som spillet har brug for at man bidrager med. Jeg antager aldrig at jeg bare kan kaste mig ud i det, men ser i stedet på hvad jeg har brug for at gøre af forberedelser inden for at nå til et punkt hvor min plads i spillet er opfyldt og jeg selv har de bedste muligheder for at blive underholdt af det.

Kostume

I lives er kostumeringen en stor del af det sjove for mig, jeg kan godt lide at klæde mig ud og se at klæder skaber folk. Indsatsen varierer meget alt efter hvad ambitionsniveauet og settingen er sat til, men det handler altid om at gøre rollens karakter synlig ved et enkelt blik.

Setting

Det er for mig også vigtigt at blive kompetent ud i spillets setting, så jeg kan spille så troværdigt i den som muligt uden at komme i tvivl eller sige forkerte ting undervejs. Der er meget stor forskel på om spillet foregår i en reel eller abstrakt setting, enten er vi ude i god gammeldags research ellers er det en kreativ process med at tænke verdenens logikker igennem og gøre dem til en naturlig del af rollen.

Tematik

I samme tråd er det også vigtigt for mig at spejle spillets tematik i min rolle, at gøre den nærværende og deltage i at skabe stemningen for mine medspillere. Det er ikke så meget en process i sig selv, men et vigtigt værktøj i til at tage valg i de andre områder.

Dramatik

Det er noget nyt for mig at tænke på dramaturgi i selve spillet, men jeg finder at det gang på gang er værd at tænke et narrativ ind, som man kan holde fast i når spillet går løs. Det er ofte en bevægelse i rollen eller udforskningen af et valg det handler om, men uanset er det rart at have plottet ud hvor rollen kan komme til at bevæge sig hen og om det er et sted man stadig kan have meningsfyldt spil. Jeg har selv været ude for at blive spillet af sporet og tilbringe et scenarie med spil jeg ikke fandt interessant fordi jeg ikke have tænkt mig nok om.

 

I det hele taget synes jeg at vejen fra oplæg/rolle til det spillede spil er et meget interessant felt der ikke er blevet udforsket nok. Jeg har haft fornøjelsen af at snakke løbende med mine medspillere om hvor de er i processen og hvordan de kommer frem til rollen, men det er sjældent noget der kommer i tale når livere mødes, antagelsen er at alle jo sagtens kan finde ud af det eller gør det på deres egen måde.

Jeg kunne også godt tænke mig at se mere på hvad der sker i hovedet på spillerne på kongresser i de fem minutter fra rollen er udleveret til spillet bliver fløjtet igang.

Reklamer