I forlængelse af det sidste post om velforberedt spil, vil jeg her dykke lidt ned i detajlerne omkring research til rollespil, fra spillerperspektiv. Jeg er selv research nørd, jeg elsker at blive overfladigt kyndig i næsten alt. Det siger mig ikke så meget at huske detaljerne om bevæbningen af alle slags tie-fighters, men at danne mig et overblik over et felt og bruge eller kommunikere den viden er herligt.

Når det kommer til rollespil sker det som sagt mest i forbindelse med enkeltstående livescenarier, hvor jeg har tid til at dykke ned og skabe mig en kunnen og blive klogere på noget sært. Processen med at blive klogere og det specifikke fokus er altid unik til det enkelte scenarie, jeg har ikke en tried-and-true metode jeg gentager. Så her vil jeg bare beskrive min research til de scenarier jeg deltog i, i løbet af det sidste år og se om det gør mig meta-klogere.

 

Harlequins Fald

I decembers var jeg til det store vampyrscenarie i det dybe, mørke jylland. Her fik jeg ikke researchet noget særligt, da jeg valgte at se scenariet som en dramatisk øvelse og mit fokus derfor lå i at få en føling for rollen og settingen. Jeg kunne måske som andre have fundet på en baggrundshistorie eller faglighed at basere rollen på, men det virkede som en klodset tilgangsvinkel på et så dramatisk orienteret spil. Jeg brugte en del tid på at tænke på mit kropssprog og kostume ud fra en teatralsk tilgangsvinkel, at spille et revolutionært kontrarevolutionært væsen af ren ondskab kræver en del arbejde, men det blev ganske udemærket og synergien mellem kropssprog og kostume virkede super.

Marcellos Kjeller

Min research til det norske bidrag til A Week In Denmark, blev til at høre det Kaisers Orchestra album som spillet var baseret på. Det kom sig meget af at rollerne først blev fordelt på selve dagen, men jeg var glad for at have taget mig sammen til at læse teksterne og blive fortrolig med musikken og dens univers.

Just A Little Lovin’

Et historisk scenarie indebærer altid en stor mulighed for at nørde igennem og dette 1980’er scenarie var ingen undtagelse. Selvom temaet var HIV og AIDS, valgte jeg bevidst ikke at læse mere om det for at gøre min rolles uvidenhed mere ægte. I stedet dykkede jeg ned i tidens musik og produktionsteknikken af denne, da jeg skulle spille en musikproducer. Det kom aldrig direkte frem i selve spillet, men jeg var glad for at have den ballast af viden. Og så fandt jeg en masse musik der gør mig glad efterfølgende. Det var også en ren fornøjelse at nørde kostume, firserne havde en masse fantastiske stilarter at lege med og jeg endte da også med tre forskellige outfits, først New Wave med et det rødeste læderslips, dernæst en tur forbi Miami Vice og til sidst et slikket Wall Street look. At fremtræde så ikonisk firser var hele tiden med til at trække mig ind i rollen og virkelig være der.

Kapo

Til Kapo deltog jeg som 48-timers spiller, hvilket betød at rollerne var så institutionaliserede i lejrens liv at det var meningsløst at konstruere en baggrund uden for murene, så den del lod jeg være op til de af mine medspillere for hvem den slags var interessant. I stedet gik jeg i kødet på at læse om fangelejre, afhøringer og dehumanisering: Primo Levi, Maus, CIA rapporter og deslige. Spillet blev væsentligt mere dramatisk end jeg regnede med så mange af detaljerne jeg kunne have spillet på, smed jeg væk til fordel for at lege med følelser og drama. Det var dog en noget bittersød oplevelse at genkende situationer der spontant opstod i spillet, fra historier ud af Auschwitz, en oplevelse som virkelig fik gjort billedet meget realistisk for mig.

 

Det er altid et gamble at bruge tid på at researche inden et spil, der er ingen garanti for at du får brug for din tilegnede viden. Tilgengæld giver det for mig en ro at have den ballast, at vide at jeg ikke er ude og svømme. Det er en måde at underbygge de dele af spillet jeg ikke er helt tryg ved, at forberede sig på eksamen på en måde.

Reklamer