You are currently browsing the monthly archive for april 2015.
Faldt igen over tegneserien FreakAngels af Warren Ellis, tegnet af Frank Duffield. Den findes både i fysisk form og online, hvilket er nice. Du bør tage at læse den, det er en god historie (som de fleste Warren Ellis skriver).
Tegneserien foregår i et oversvømmet London, hovedpersonerne har bygget sig en enklave i Whitechapel, der som noget af det eneste langs Themsen ikke er under vand eller fucked up som resten af landet. Hovedpersonerne er tolv unge mennesker, alle sammen født i en lille landsby på samme dag for 23 år siden, har lilla øjn og hemmelige overnaturlige kræfter, men er ellers meget forskellige i forhold til deres ønsker, evner og prioriteter. Ergo har de en masse drama i deres interne relationer.
SPOILER: Det er selvfølgelig de tolv der har ødelagt verden, fucket den op så den næste er ubeboelig og i høj grad post-apokalyptisk, efter de blev jagtet af politi og militær på grund af deres evner.
Det kunne være fedt at stjæle den overordnede model til et spil. Hvor man så starter med at spille Apocalypse World og spiller sig ind i en fucked up verden og nogen grimme forhold til hinanden. Masser af clues via Open Brain. På et tidspunkt spiller man så et par længere flashback til teenageårene, i Monsterhearts, etablerer spilpersonernes fortid. Så kan man tage deres overnaturlige kræfter med ind i Apocalypse World delen fremover hvis man vil. Monsterhearts delen slutter så med at spilpersonerne fucker hele verden op i et eller andet kataklysmisk kraftudbrud. Og så tilbage til Apocalypse World og runde af med noget tilsvarende awesome eller spilpersonernes gensidige endeligt.
Bum, ret lige til. Det burde være nemt at sætte op.
Jeg dukkede op på scenen under Ottofesten og løb afsted igen med en statuette. Jeg fik vidst også råbt lidt.
Men der er nok ikke så mange af jer der ved hvad hulen der er grunden til hele den ballade. Der er indtil videre omkring fire mennesker der har læst det scenarie jeg vandt med, det er lidt sært.
Så nu smider jeg det op her, så kan i eventuelt læse det, der er 13 sider med bilag og alting:
Det blev skrevet ud fra årets to benspænd: En stabel med 8 billeder, hvoraf 7 kanses i bilaget, og at lukkede øjne skal være aktivt med i designet.
Idéen opstod igennem en klassisk brainstorm i caféen torsdag, akkompagneret af Morten Jaegers melankolske sange. (Det satte helt sikkert en god portion af tonen.) Det var først til sparringsmødet lørdag at jeg rigtig kom igang med skriveriet, og det hjalp rigtig meget med en stærk respons på mit pitch fra dem jeg prøvede den på.
Den tunge del var at skrive rollerne, der er det bærende element i scenariet, med respekt og følsomhed. Hvilket blev sværere efterhånden som viserne på uret fortsatte forbi midnat. Men kl 5 var der ikke mere at gøre end at layoute og håbe at det ikke kun var i mit hoved at det gav mening.
Men det gjorde det jo så tydeligvis! Hurra! Jeg vandt! På trods af gentagne tilsvininger og chikane af dommerne.
Jeg glæder mig til jeg får mulighed for at køre en spiltest, jeg tror det kunne virke. Og forhåbentlig bygge et novellescenarie til Særimner eller næste ‘val.
Friskeste indspark