You are currently browsing the monthly archive for december 2018.

Vi åbner på spilpersonernes ankomst til Wien med nattog, vores Tremere har en ghoul der har forberedt en gammel herskabslejlighed til fælles Haven i hendes Sires gamle domæne. De tre andre finder desuden hver et brev fra deres Sire, så der var noget at komme igang med (jeg fik lavet nogle fine handouts, trods printerproblemer, sådan sætter man nemlig godt gang i spillet!)

Det er så hyggeligt at lave handouts!

De besluttede sig for at starte næste nat med at opsøge byens anarch revolte og melde deres ankomst. Efter lidt ballade fandt de frem til en russisk sømand der kaldte sig Ulysses som lovede at få dem for lederen af oprøret. Cecily, vores forkælede Brujah havde fået to koncertbilletter af sin Sire og tog Malkavianen Magda med til lidt Mozart. Efter koncerten fik de en adresse hvor Anarch lederen ville mødes med dem. De hentede de to andre og tog afsted, hvor de mødte baronessen af Wien, Taormina, som de lovede at hjælpe med oprøret og fik anerkendt deres domænekrav. (Byen er stadig stærkt affolket og fire vampyrer mere på hendes side er klart det værd.) Cecily og Giles går efterfølgende ud for at finde lidt blod i byens natteliv uden det store drama.

Næste aften går spilpersonerne ned for at snakke med den lokale marskandiser og se om de kan finde noget bedre møblement end den mølædte, hundredårige indretning i lejligheden. Magda og Giles skændes om hvem der skal stå for indretningen, men Toreadorens større pengepung og æstetiske sans vinder over Malkavianens entusiasme. Aftenen før havde okkultisten Alice og kunstjægeren Giles desuden udforsket ejendommen og fundet et kælderrum indeholdende noter fra Alices sires jagt på en særlig bog, så resten af natten går med at opsøge antikvariater og gøre lidt indbrud. Cecily og Alice diskuterer desuden etikken i blodslaveri. Derudover måtte spilleder lige pege på clues i de handouts der var kommet i spillernes hænder, så der er noget at tage fat på næste gang.

Bonus: Snedige Spilleder Tricks og Tyverier

Som nogen ved, er jeg med til at lave sådan et mega-nørdet podcast om rollespilsbøger og har derfor et ret stort repertoire af ting man kan stjæle fra andre rollespil. Så selvom spillet er ren vanilla in action, er der en masse hack bag ved spillederskærmen og i min forberedelsesdel. Her er hvad jeg har med indtil videre:

Bipersons Galleri
Jeg er helt vildt ringe til at finde på bipersoner, men ret god til at associere og udvikle dem. Så mine bipersoner er bogstavelig talt et galleri. Albertina galleriet i Wien, faktisk. Jeg tog billeder af forskellige maleriet under vores besøg og har lavet dem om til personer spillerne kommer til at rende på i byen. Det er lige den slags benspænd der får min kreativitet til at flyde. Prøv lige at se hvor nemt det er:

Taormina – anarch revoltens leder.

 

Nosferatu lederne der er gået under jorden.

Bipersonstriumvirater
Jeg skrev for et stykke tid siden i RPGforum om hvad for tricks folk har til bipersoner og fik en række gode bud, som jeg har kombineret med mit eget hjemmelavede system: Hver gruppering har tre bipersoner: Hoved, en som repræsenterer kontrollen med gruppen. Hjerte, der står for gruppens værdier. Og Hånd, en der udfører gruppens vilje. Hver af de tre er så udrustet med kendetegn, mål og en aversion. Det giver en god start-variation i grupperne og nok at spille på når jeg trækker en biperson in.

Bogplottet
Jeg kommer aldrig til at spille Bookhounds of London, men jeg vil godt stjæle fra den og lave et bogjagtsplot. Særligt når en af spillerne har valgt en særlig bog som deres store ambition. Det skal nok blive sjovt. Jeg kan lugte en dramatisk auktion ude i fremtiden.

Tremere Seclusiums
Jeg vil gerne have spillerne til at udforske creepy, uforståelige troldmandshuler. Det er bare tungt kreativt arbejde at finde på den slags og gøre det dark nok til Vampire. Heldigvis har jeg mit yndlingssupplement af min yndlingsrollespilsforfatter: The Seclusium of Orphone of the Three Vision af Vincent Baker. Det er sådan set bare en hel masse random tables der laver weird fantasy troldmandstårne der af den ene eller anden grund er forladt. Så lige præcis hvad jeg skal bruge her. Der skal helt utroligt lidt redigering til at flytte det fra Lamentations of the Flame Princess over i Vampire, faktisk ikke mere end jeg ellers skulle bruge på at tilpasse bare til en given kampagne.

Heist Time
Jeg vil gerne give spillerne følelsen af at være nogenlunde kompetente til at bryde ind og loote, så jeg kommer til at stjæle heist-mekanikken fra Blades in the Dark. Den er ret lige til at passe ind i vampire. I stedet for at spillerne får Stress af at lave flashbacks eller andre tricks, så koster det Rouse-checks. Nemt og handy at montere på resten.

XP tangenter
Det nye vampire har cirka det kedeligste xp system der findes: Du får 1 xp pr spilgang. Og det koster ihvertfald 10 xp at ændre noget meningsfuldt i dit karakterark. Det har jeg slet ikke tid til. Og jeg vil også gerne bruge XP til at skubbe spillet. Så jeg trækker de gode gamle Keys ind fra Lady Blackbird og giver hver spilperson tre tangenter de kan spille på: En for deres mål, en for deres overbevisninger og en for deres fortid. 1xp for at få den i spil. 3xp for at den er et hovedtema i spilgangen.

Der er efterhånden rigtig mange designelementer der i praksis er plug-and-play, som man kan trække ind i sit spil. Det er nice at have et stort repertoire af dem.

Reklamer

Vi har jo sæsonpause i vores dejlige Monsterhearts gruppe og det blev anledning til at lege vampyrer nu hvor der er landet en ny udgave af spillet. Vi har nemlig ikke haft behov for at finde noget at være forarget over, kun en naturlig lyst til at bide i folk. Vi snakkede lidt inden vi gik igang om et koncept der kunne være fedt at spille. Vi ville gerne væk fra klichéerne med at spille hjemme i Danmark eller Generic USA og heller ikke spille Camarilla. Så det blev til Anarchs et sted i Europa. Ladyface og jeg var på ferie i Wien og med det nye metaplot om Tremeres fald, var der et oplagt koncept for historien.

Så vi har en gruppe Anarchs der er taget til Wien for at stjæle ting fra myrdede Tremeres, med en stemning der mest er kalibreret efter Only Lovers Left Alive og soundtrack af Chelsea Wolfe.

 

Sidste gang byggede vi karakterer. Det var noget af en rusjebanetur. De nye elementer der er tilføjet til processen er mega fede, men fuck hvor er der stadig meget point-buy exhaustion. Vi fik ikke helt timet aftensmaden og matematikken så halvdelen af gruppen var ved at begå mytteri da vi nåede til at vælge Backgrounds. Det blev heldigvis klaret med lidt kalorier, men jeg vil stærkt anbefale jer at sørge for at spillerne har nok energi til den del af processen. Jeg ville ønske de havde brugt mere energi på at gøre det lettere med de nye elementer, men det er bare blevet mere rodet end ren point-buy ville være. Og så er bogen ret horribel som opslagsværk. Særligt i Backgroundskapitlet. I det mindste er der kommet et par nye ting med som jeg synes er ren guf som storyteller. Ud over at have en Sire og et par relationer fra deres backgrounds, er hver vampyr nu udrustet med 1 til 3 Touchstones, der er dødelige mennesker der inspirerer deres humanity og som man spilmekanisk får fordel af at passe på. Så jeg står med seks connections til hver spilperson, jeg kan pille ved og trække i spil efter behov, det er ret luksuriøst. Og så har de hver i forvejen valgt en måde de normalt jager blod på, så jeg lettere kan sætte jagtscener der er meningsfulde for spillerne. Vi har to der hjemsøger nattelivet og wingman’er hinanden, en der bryder ind hos sovende folk og en der bare sidder derhjemme og tygger i en pose. Det er altså rart at have på plads fra start og giver mig fin besked om hvad for noget spil de vil have.

Tre af spilpersonerne er meget sociale væsner: Vi har Magda, en dannet Malkavian indbrudstyv; Giles, en action Toreador kunstrestauratør og Cecily, en forkælet Brujah arkælog (af Lara Croft skolen). Og så Alice, en Tremere okkultist og tidligere medie, der mest er tryg hjemme i den fælles havens trygge mørke.

Det er efterhånden et par år siden jeg sidst har været klassisk spilleder med forberedelser og plot. Det har mest bare været som spiller eller med at køre improviseret indie. Derfor er jeg gået lidt mere amok med at planlægge og finde på, end jeg har gjort længe. Det er faktisk en rigtig hyggelig del af rollespilshobbyen, når det ikke føles som pligt og tvang. Jeg er meget ambivalent med metaplot og rollespils lore. Jeg gider ikke memorisere flufftekst, så for mig er det en fordel at der endnu ikke er udgivet et tons materiale om den nye Vampire setting, men bare en rough outline af hvad der er sket siden Masquerade. F.eks. at de dødelige udryddede næsten hele toppen af Klan Tremere i Wien i 2008. Men ikke hvad der så er sket. Så det efterlader et fint hul jeg kan selv kan finde på ting i. I vores Wien har Tremere forladt byen, mens de overlevende Camarillatro har samlet sig under Toreador (det er jo en kulturby uden lige), men forstæderne er faldet til Anarchs, der samler styrke til at overtage byen. Det skal bare helst ske uden den store bølgegang, for de dødelige er klar over vampyrernes eksistens og ikke bange for at jage dem de finder.

Så vores helte dukker op i en splittet by, truet på mange fronter, på jagt efter kunst og okkulte skatte. Det skal nok blive godt.

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Blog Stats

  • 21.497 hits
Reklamer