Vi har jo sæsonpause i vores dejlige Monsterhearts gruppe og det blev anledning til at lege vampyrer nu hvor der er landet en ny udgave af spillet. Vi har nemlig ikke haft behov for at finde noget at være forarget over, kun en naturlig lyst til at bide i folk. Vi snakkede lidt inden vi gik igang om et koncept der kunne være fedt at spille. Vi ville gerne væk fra klichéerne med at spille hjemme i Danmark eller Generic USA og heller ikke spille Camarilla. Så det blev til Anarchs et sted i Europa. Ladyface og jeg var på ferie i Wien og med det nye metaplot om Tremeres fald, var der et oplagt koncept for historien.

Så vi har en gruppe Anarchs der er taget til Wien for at stjæle ting fra myrdede Tremeres, med en stemning der mest er kalibreret efter Only Lovers Left Alive og soundtrack af Chelsea Wolfe.

 

Sidste gang byggede vi karakterer. Det var noget af en rusjebanetur. De nye elementer der er tilføjet til processen er mega fede, men fuck hvor er der stadig meget point-buy exhaustion. Vi fik ikke helt timet aftensmaden og matematikken så halvdelen af gruppen var ved at begå mytteri da vi nåede til at vælge Backgrounds. Det blev heldigvis klaret med lidt kalorier, men jeg vil stærkt anbefale jer at sørge for at spillerne har nok energi til den del af processen. Jeg ville ønske de havde brugt mere energi på at gøre det lettere med de nye elementer, men det er bare blevet mere rodet end ren point-buy ville være. Og så er bogen ret horribel som opslagsværk. Særligt i Backgroundskapitlet. I det mindste er der kommet et par nye ting med som jeg synes er ren guf som storyteller. Ud over at have en Sire og et par relationer fra deres backgrounds, er hver vampyr nu udrustet med 1 til 3 Touchstones, der er dødelige mennesker der inspirerer deres humanity og som man spilmekanisk får fordel af at passe på. Så jeg står med seks connections til hver spilperson, jeg kan pille ved og trække i spil efter behov, det er ret luksuriøst. Og så har de hver i forvejen valgt en måde de normalt jager blod på, så jeg lettere kan sætte jagtscener der er meningsfulde for spillerne. Vi har to der hjemsøger nattelivet og wingman’er hinanden, en der bryder ind hos sovende folk og en der bare sidder derhjemme og tygger i en pose. Det er altså rart at have på plads fra start og giver mig fin besked om hvad for noget spil de vil have.

Tre af spilpersonerne er meget sociale væsner: Vi har Magda, en dannet Malkavian indbrudstyv; Giles, en action Toreador kunstrestauratør og Cecily, en forkælet Brujah arkælog (af Lara Croft skolen). Og så Alice, en Tremere okkultist og tidligere medie, der mest er tryg hjemme i den fælles havens trygge mørke.

Det er efterhånden et par år siden jeg sidst har været klassisk spilleder med forberedelser og plot. Det har mest bare været som spiller eller med at køre improviseret indie. Derfor er jeg gået lidt mere amok med at planlægge og finde på, end jeg har gjort længe. Det er faktisk en rigtig hyggelig del af rollespilshobbyen, når det ikke føles som pligt og tvang. Jeg er meget ambivalent med metaplot og rollespils lore. Jeg gider ikke memorisere flufftekst, så for mig er det en fordel at der endnu ikke er udgivet et tons materiale om den nye Vampire setting, men bare en rough outline af hvad der er sket siden Masquerade. F.eks. at de dødelige udryddede næsten hele toppen af Klan Tremere i Wien i 2008. Men ikke hvad der så er sket. Så det efterlader et fint hul jeg kan selv kan finde på ting i. I vores Wien har Tremere forladt byen, mens de overlevende Camarillatro har samlet sig under Toreador (det er jo en kulturby uden lige), men forstæderne er faldet til Anarchs, der samler styrke til at overtage byen. Det skal bare helst ske uden den store bølgegang, for de dødelige er klar over vampyrernes eksistens og ikke bange for at jage dem de finder.

Så vores helte dukker op i en splittet by, truet på mange fronter, på jagt efter kunst og okkulte skatte. Det skal nok blive godt.

Reklamer