You are currently browsing the monthly archive for august 2020.

Jeg plejer at gå paradevagt med Geek Pride i den store prideparade gennem København, men det blev der jo ikke noget af i år. Til gengæld holdt den dejlige facebookgruppe Pen and Paper Danmark deres egen online pride-uge. Jeg bidrog med to indlæg om nørd og queer, først om hvordan mit yndlingsrollespil gør det og så hvordan jeg selv har gjort.

I ❤ Monsterhearts

I min bog er Monsterhearts det bedste rollespil nogensinde. Det er det system jeg har haft flest fede oplevelser med pr. kubikmeter og selv en halvsløj spilgang har drama op over begge ører. Det er nemt at komme igang med at spille og kræver næsten ingen forberedelse mellem spilgangene. 

Spillet er designet af Avery Alder og handler om teenagere der også er monstre. Det handler om at være ung, dum og have kræfter man ikke anede eller har kontrol over. Men man skal stadig op og i skole på mandag, ens forældre forstår ikke hvorfor det er så vigtigt at ham den lækre ikke en gang aner hvem man er. Suk. 

Det er bygget til at lave historier som i Buffy, Teen Wolf og ja, Twilight, skåret helt ind til benet og skruet op til 11. 

Det bruger en meget klassisk Powered by the Apocalypse mekanik, men når rigtig langt med meget få ændringer og virkemidler. 

Hver spilperson har et udvalg af mega-seje superkræfter, alt efter hvilken slags monster man vælger at være (eller ikke være) og det er muligt at blande dem, hvis man hellere vil det. Man kan være supersej okkultist der laver handler med dæmoner, en vampyr der kan hypnotisere sine klassekammerater til hvad som helst eller en ghoul der dræber og æder uden nåde.

Men man kan ikke alt. Der er rigtig meget man ikke kan, fordi man stadig er en akavet teenager der ikke har lært at behandle andre ordentligt eller tage fornuftige valg. Reglerne tvinger en til at overreagere eller komme til at lave dumme fejl der sårer andre når man prøver at hjælpe dem. Det er der rigeligt mekanikker til. Men det med rent faktisk at støtte og hjælpe andre er noget man må gøre sig fortjent til og blive lidt mere voksen for at kunne. Det er et rigtig elegant stykke spildesign der både sørger for at man aldrig fattes drama, men på en måde der føles som perfekt hormonstorms-logik. 

Endnu mere elegant er dog spildesignet omkring sex og tiltrækning. Hvis en spilperson har sex med nogen, bliver en dramatisk mekanik aktiveret, der gør noget særligt alt efter hvilken arketype man spiller. Hvis det er to spilpersoner, bliver det nemt til noget værre rod. Det gør at det aldrig er trivielt at knalde og at man helst vil forsøge at gøre det med den helt rigtige. 

Og det er ikke særlig nemt når man er teenager. Men heldigvis der er en mekanik for det, som er noget af det skønneste i spillet: Når man prøver at tænde nogen, ruller man og hvis det lykkes får man dem til at reagere ved enten at give efter, love noget de tror man vil have eller bare blive super-pinlige og akavede. Det er lige meget hvad for nogle køn der er indblandede. Hvis nogen du ikke er interesserede i, lægger an på dig er det stadig akavet og noget vedkommende kan udnytte. Eller måske opdager man at man faktisk er klar på sjov, selv om man ikke troede det. 

Det er sådan et fint take på teenage seksualitet, der helt naturligt åbner op for queer oplevelser og gør det sjovere at holde lidt løsere på hvem man er interesseret i. Det er ihvertfald sådan man får mest sjov ud af spillet. Og der er masser mere at finde, hvis det lyder som noget du har lyst til at kaste dig ud i.

Min kønsudforskning via spildesign 

For mig er spildesign en af mange måder jeg udforsker og forstår ting på. Det er også en rigtig fin måde at hjælpe andre med at forstå verden lidt bedre. Jeg har efterhånden en hel del venner der identificerer sig som forskellige varianter af queer og trans, men personligt er jeg bare en bleg heteronørd der også omgås andre blege heteronørder. Nogen af dem har haft svært ved at greje hele det med ikke-binære, transidentiteter, og folk der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, eller som skifter mellem de to. 

Så jeg har lavet et par rollespil om netop det, så nogen forhåbentlig får en indsigt de ikke har haft før og forstår andre mennesker lidt bedre. 

Skabt for hinanden

Mit første scenarie var også en udfordring til mig selv: Kan det lade sig gøre at skrive et helt scenarie uden at give rollerne et køn eller bruge de sædvanlige personlige pronominer han og hun?

Spillet har en simpel lille historie om et par der går fra hinanden og finder ny kærlighed med nye mennesker. Der er bare den krølle at rollerne først får tildelt køn 2/3 af vejen inde i spillet. Det udfordrer spillernes evne til at forestille sig personer, uden at give dem et køn eller ændre deres forudindtagede billede undervejs. 

Jeg har haft rigtig mange spændende samtaler med folk der har spillet scenariet og lært noget om dem selv og hvad de er i stand til, eller ej. Det er sådan noget der gør en spildesigner glad.

Historien om Hen

Året efter deltog jeg i Bifrosts hedengange Særimner-konkurrence, med et novellescenarie om transidentitet og kønsroller. Jeg har samlet mig en dejlig flok venner der er transkønnede og ikke-binære, dem ville jeg gerne hjælpe med at skabe forståelse for deres identiteter og samtidig have en mulighed for at skyde skarpt efter stramme kønsroller.

Scenariet tager udgangspunkt i et ungt unavngivent menneskes liv, mens det navigerer forskellige kønsidentiter i sit forsøg på at finde sig selv. Imens bliver det unge menneske udfordret af idealiserede kønsroller og omverdenens manglende forståelse.

Om vedkommende ender med at finde sig selv i et kønsskifte eller helt træde ud af kønsrollerne er op til spillerne undervejs. 

Det er ikke et naturalistisk billede af en transoplevelse, men et groft billede af interaktionerne mellem individ, normer og samfund som forhåbentlig igen kan hjælpe med at gøre det mere klart hvad man jonglerer med når man ikke længere hører hjemme i kønsbinæren. 

Det er mine to forsøg på at bruge rollespil til at hjælpe med forståelsen af køn og kønsroller, som jeg håber kan inspirere andre til at lave spil der hjælper med at skabe forståelse, eller som nogen af jer har lyst til at bruge et par timer på at spille med jeres venner.

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Blog Stats

  • 25.215 hits