You are currently browsing the tag archive for the ‘Dresden Files’ tag.

Nå men så fik jeg endelig taget mig sammen til at spille rollespil med de andre børn i Københavnstrup. Godt nok er overraskende mange af dem jeg leger med fra Århus, men det er okay.

Jeg er hoppet med i Johs’ Dresden Files i Berlin og det er superhyggeligt, men det kan man læse mere om hos vores dejlige gamemaster.DRyH 1

Og så imorgen er der første spilgang på Don’t Rest Your Head, det bliver fedt at få det prøvet. Systemet smager lidt af gammeldags indie, ikke så poleret som vore dages spildesign, men stadig med et par snedige finter. Og så er setting og setup ret nice i forhold til det meste.

DRyH 4

Jeg har, som nævnt tidligere, “oversat” settingen til dansk. Det har været en lang, men fin process med at finde ord og begreber der er både levende, som ra   mmer den særlige tone og helst også fungerer som lidt makabre ordspil.

DRYH - Karakterark

DRYH – Karakterark

Derudover har jeg lige hurtigt snittet en dansk udgave af karakterarket  , så vi ikke skal sprogforvirres yderligere undervejs. (Jeg hader rollespils-denglish og “Min mager kaster en fireball imod beholderen” Det lyder for mig som en eller anden undervægtig åndsamøbe kaster en billardkugle efter et opbevaringsmøbel. Sgu.)

DRyH 3

Derfor kommer mine søvnløse spilpersoner til at forlade den kendte verden og træde ind i Sovebyen når klokken slår tretten og dørene til mareridtet åbnes. På den forkerte side af galskab og udmattelse vil de blive jagtet af Pansersvinene og deres bidske Svinehunde igennem Kødbyens gader belagt med kalv og flæsk. Hvis de er heldige kan de gemme sig blandt gnaverne på Bæverdingen så de ikke bliver slæbt afsted og sat i Domstolen. For slet ikke at tale om Ulykkesfuglene i Pipkvarteret eller De Røde Lejesvende på jagt efter Sortseere i deres Plejlevogn…

DRyH 2

(Hvis du har en god idé til et mareridt af den kaliber, så skriv en kommentar!)

Jeg har gået og puslet med et koncept til en live-kampagne /slash/ scenarie-serie, som lige blev genoplivet af Rasmus’ blogindlæg om at pollinere kampagnespil med scenariehalløj.

I grove træk er det en norrønt-farvet urban fantasy leg. Det er spil baseret på relationer, intriger og socialt drama mellem rollerne, samt indlevelse i setting og stemninger.

Sådan setting mæssigt er inspirationerne klart Neverwhere (eller det meste andet) af Neil Gaiman, China Mievilles bøger, Dresden Files, Lovecraft, Changeling: The Dreaming. Ikke de store episke dele, men de beskidte steder hvor det overnaturlige møder vores virkelighed. Konflikterne mellem verdenerne i det små. Det smukke i Neverwhere hvor at når man træder over i det overnaturlige mister man forbindelse til hverdagens verden. Som i Dresden Files hvor mere overnaturlig magt altid betyder mindre frihed.

Det handler til dels om at bygge videre på de positive erfaringer fra vores Vampire kampagne i Århus, der formåede at undvære mange af de uden-oms-sociale problemer fra klasssik kompetitiv whampyre. Det ligger nok også op ad Rage Across Denmark på mange punkter, men forhåbentlig med mindre kult og retfærdiggørelse af dysfunktion.

Men for mig er hovedpointen at jeg vil lave et spil med overnaturlige elementer, uden at vi gentager kiksede amerikanske bordrollespilsmekanikker når fantasien skal strækkes. At vi i stedet benytter os af alt det fede vi selv har lavet igennem Fastaval semilive, Jeep, Blackbox og alt det der inter-nordic progressive larp.

Jeg snakker om metateknikker, abstraktion, scenesætning og aktiv spillederrolle. Jeg snakker om at have ansvar for sit eget spil og turde snakke med de andre om det der foregår i spillet. Det indebærer en setting der er tilpasset til det der er muligt i live og ikke bare er revet ud af siderne i en bog til terninger. Og det inklusive friheden til at fortælle med og finde på for den enkelte spiller. En mulighed for at lege med formen mens man spiller.

Men stadig med fundament i den kropslige indlevelse i tid og sted, som man ikke får andre steder end i liverollespil. Med et setup der fører til stærke interaktioner og udfordrende situationer for spillerne, netop det kaos af muligheder som kun live leverer.

Det bliver skidegodt!

Hvad er det bedste nyere rollespilskoncept du kan forestille dig taget over i et kampagnelive?

Jeg har fået min egen lejlighed! Hurra! Det bedste ved det: Så har jeg et sted at spille rollespil!

Det jeg har mest lyst til, er at køre en tidsbegrænset indie-kampagne. Jeg har gået og puslet med et par idéer der kunne være sjove at tage fat i og som jeg har gået og hyggeforberedt på det sidste:

1. Hunger Games i Fate Core
Jeg har jo plottet på det. Det er et større hackarbejde at få det på plads, til gengæld har jeg en kæreste der sørger for det praktiske med at skaffe spillere og planlægge, så jeg bare skal køre spillet. Der er en automatisk tidsbegrænsning på spillet, når vi løber tør for tributes. Der er stadig lidt arbejde i det før det er klart.

2. Dresden Files, nu med norrøn flavour
Jeg kom til at trawle efter overnaturlige væsner fra nordisk mytologi og folketro, som jeg så har prøvet at passe ind i Dresden Files RPG (som også er Fate). Setting og plot er sjovest at lave i fællesskab sammen med spillerne og tilpasse til deres spilpersoner. Min mavefornemmelse er at det vil være sjovest at spille uden om det store metaplot og lade spillerne selv få lov til at være dem der kan ændre verden. Bare fordi at Harry tror at han er den vigtigste er det jo ikke nødvendigvis sandt.

3. Don’t Rest Your Head, dansk udgave
Jeg har gået og samlet ordspil og begreber til en anden oversættelse, nemlig et dansk twist af Don’t Rest Your Head. Spillet ligger meget i de sjove misfortolkninger af ord som del af settingen og de meget bogstavelige personificeringer, som en slags mareridtsagtig børnebog. Det er sjovere at gøre på sit modersmål og den kultur man er vokset op med. Igen er detaljerne sjovere at lave i fællesskab og ud fra rollerne som spillerne vil lege.

4. Thais’ mashup
Det fede svin fra Fyn siger at jeg først skal køre en 3:16 Carnage Among The Stars kampagne og så slutte af med at spille Breaking The Ice med de samme karakterer: Veteraner fra en kosmisk krig på akavet date. Det er en virkelig dårlig idé, Thais.

 

Så nu er det vel bare at lege logistiklegen og skaffe nok mennesker på samme tid til at det bliver sjovt. Lyder det helt dumt?

Jeg har tidligere snakket om at hacke Dresden Files og har endelig taget hul på det. Jeg er ret vild med spillet og bøgerne, det ville være awesome at spille en kampagne med det, lege i de overnaturlige skygger her i Århus eller København. Men settingen er alt for stor og kræver for meget læsning til at jeg føler det er helt overskue for mig og noget jeg vil udsætte spillerne for. Desuden smager settingen utroligt meget af Amerika, det er alverdens overtro blandet sammen, med overvægt af angelsaksisk/keltiske elementer ligesom den amerikanske kulturarv.

Så derfor er mit hack at skifte indholdet i det overnaturlige ud og erstatte det med besætning fra dansk mytologi og overtro. Som jeg læser det (på wikipedia så i må gerne rette mine misfortåelser her) har vi meget tidlige germansk tro der bliver til vikingernes asatro som vi alle kender og elsker, der så bliver bulldozet ud til folketro efter kristningen af Danmark. Meget af den senere folketro har rødder i vikingernes kosmologi, så det er her jeg tager mit udgangspunkt. Vikingetidens kosmologi har også det fedeste setup for stordrama, der er flere grupper på kryds og tværs der kan være baggrund for den store fortælling. Men der er også gode ting at hente i at lægge det senere (katolsk) kristne fortolkning oven i, med gud og troldtøjet på hver sin side. Jeg har trawlet wikipedia for at hente karakteristika på de forskellige typer af overnaturlige væsner og se på at lave en samlet fortolkning med den nordiske mytologi som skelet med de saftigste ekstrating fra senere overtro.

Væsner og spilpersoner

Systemet er det samme for at lave væsner og spilpersoner. Derfor har jeg hygget mig med at kigge på at tage de klassiske væsner og se om de giver mening i systemet og det gør de. Et par af dem har paralleller i Dresden Files spillet, men dem har jeg mest brugt til at checke spilbalance og få en idé om hvor kraftfulde de forskellige evner er. Jeg vil ikke gå i detaljer med det, bare sige at systemet tager det uden nogen problemer da det er modulært og fleksibelt. Det ser heller ikke ud til at jeg har brug for at tilføje det store, de vigtigste ændringer er i magien som jeg kommer til neden for. Rent spilmekanisk er det nemt at skifte mytologien ud.

Der er også flere potentielle spilpersoner at finde. Spillet har plads til almindelige mennesker og mere overnaturlige væsner alt efter hvor man sætter power level. Jeg kan sagtens se at man spiller skifting, dværg, elverpige, vætte eller måske endda trold, fylgje eller valkyrie. Og selvfølgelig troldmænd eller andre med overnaturlige talenter.

Magi

De mest interessante ændringer ligger i magisystemet. Dresden Files bruger klassisk hermetisk magi, den slags med elementarkræfter  og så videre. Magien er opdelt i to grundtyper Evocation der den umiddelbare evne til at kaste med rå kraft og så Thaumathurgy der er rituelt baseret magi med længere tidsperspektiver og/eller større omfang. Der er også mindre udgaver der giver begrænset adgang, til enkelte elementer (Channeling)  eller rituelle praksis (Ritual) og så Sponsored Magic der er magi man får fra en eller anden entitet, som er begrænset af dennes agenda og portefølje.

I nordisk mytologi har vi magi i form af Blót, ofre til guderne for at få deres velvilje, Runer der ristes til besværgelser og forbandelser og Sejd, der har med spådomskunst og kvindelig kraft at gøre. De passer udmærket som ny metafor oven på thaumathurgy.

Der er ikke nogen direkte parallel til evocation, det er meget rituelt det hele.  Den rå kraft passer mest i enkelte tilfælde, hvis der er tale om en reel troldmand eller meget magtfulde væsner.

De begrænsede udgaver af magi passer generelt rigtig godt i forhold til settingen, det handler om tematisk begrænset trolddom. I klassisk DF er to af de mest almindelige Seelie og Unseelie magi, der kommer fra de to typer af feer som er associeret med sommer og vinter. I stedet for er der masser at hente i at begrænse det ud fra guderne i Asgård eller jætternes association med den vilde naturs kræfter. Det er for eksempel oplagt at en jætte fra Muspelheim har adgang til at kaste med ild, men ikke andre elementer. Eller dværgenes evner til at lave magiske genstande.

Spillet

Spilmekanikken ser ud til at være nem at få til at passe, ihvertfald er der nok til at kunne gå igang og så sætte detaljer på når det bliver konkret i spil. Jeg tror at spillet kommer til at være mere lowkey end Harry Dresdens historier, men det kommer jo også an på hvilket niveau spillerne gerne vil lege på. I det hele taget er det ikke til at sige hvordan det går når vi taler om sådan et spil med så meget fokus på spilpersonerne og så meget input fra spillerne, hvilket bare giver mig mere lyst til at prøve.

Men der er en række interessante konflikter i den mytologiske setting der kan fungere som den overordnede metakonflikt. Vi har aserne imod jætterne, som er kulturen imod naturen eller de mandlige versus kvindlige kræfter, kaoskampf. Måske kan Ragnarok endda være tilbage på skemaet? Eller den gamle tro imod det kristne, kirkens magt er blevet svag og nu har de gamle kræfter måske en chance? Slægt skal følge slægters gang: Et fællestræk i vikingekulturen er slægtens magt. Det har også masser af potentiale som central historie, med rigelig blodhævn og arvestykker. Det er noget som spillerne kan bruge til inspiration.

Uanset så er det ihvertfald klar til jeg får en gruppe på benene, men der går nok lang tid før det bliver relevant. Jeg har jo mit afgangsprojekt på arkitektskolen som jeg burde lave. Indtil da kan mine noter læses her.

Jeg sidder og læser igennem Dresden Files rollespillet, det ser rigtig nice ud. Fate systemet har med sine Aspects en genial måde at holde det overnaturlige både ukendeligt og personligt. Jeg kan også godt lide den måde man bytter fate point refresh ud for overnaturlige evner. Jo mere menneskelig, des mere handlefrihed. Og jo mere overnaturlig, des mere er man nødt til at følge regler og handle efter sine mønstre. I det hele taget kan jeg godt lide den fleksibilitet og håndgribelighed aspekterne krydser. Det giver et system med knas nok til at man har lyst til at game det, men stadig åbner op for medfortælling fra spillerne. Sejt.

Selve settingen er også supersej, ihvertfald i bøgerne. Harry er oppe imod en mægtig mængde forskellige modstandere og man får indblik i en hel bunke overjordiske grupperinger. Der er seelie, unseelie og uafhængige fairies, røde, hvide og sorte vampyrer, mindste tre forskellige slags varulve, dæmoner, djævle og kristne krigere, samt selvfølgelig troldmænd af alle afskygninger. Det er en stor verden, med masser af potentiale, den er bare vældig amerikansk. Det er ret tydeligt at den amerikanske overtro er en sammensmeltning af alverdens lokale skikke, specielt de europæiske. Der er heldigvis ordentlige twists på alle kreaturerne fra forfatteren Jim Butchers side, så det er stadig spændende at læse bøgerne. Men lidt af en rodebutik i mine øjn.

Spillet lægger op til at man bruger sin egen by som grundlag for den verden man spiller i, selvfølgelig en god dosis overnaturlige kræfter. Jeg kan godt lide det udgangspunkt, men har to problemer med det: For det første er Århus en ret lille by at smide store overnaturlige væsner og kampe ned over, København er egentlig også sådan, så jeg tror det bedste er at bruge hele Danmark. Det andet problem er at at jeg ikke rigtig leve mig ind i at have alle de overnaturlige væsner rendende rundt i dannevang, det passer bare ikke sammen. Så jeg vil gerne dreje det over imod mere lokal overtro. Det er heldigvis bare endnu mere sejt og awesome.

Den danske folkeovertro er nemlig totalt sej. Jeg er selv mest til den der opstår efter kristningen af landet, frem for den lidt overeksponerede norrøne mytologi. Det burde ikke være svært at overføre det spilmekaniske til en anden fiktion, det er allerede fragmenteret på en god måde. Så jeg vil i stedet prøve at se på hvad der skal være af overtro. Jeg er kun en glad amatør ud i denne her slags, så dem af jer der er viise på vor fortid må meget gerne tilføje og udvidde. Men det skal være med entusiasme, kom med jeres favorit figur, som der ikke er nok der husker og bruger.

Dresden Files har en fin måde at have religion med, i form af korsriddere og folk med ren tro. Det kan man sagtens overføre til vores egne, jeg er glad for at kunne inkludere tro på en jævnbyrdig måde. Eller ihvertfald i så vid grad spillerne vil bruge det. Det ender normalt enten med at være helt ligemeget overfor det overnaturlige eller også er det den store deus ex machina i bøger eller rollespil. I megen traditionel overtro, er kirken total anatema for troldtøj, men troldtøjet kan stadig eksistere i udkanten og vildnisset hvor man ikke kan høre kirkeklokker. Der er nogen interessante konkrete grænser mellem de to.

På den anden side har vi djævle og dæmoner nedenunderfra. Jeg ved ikke hvor meget vi har tradition for af den slags herhjemme, men der må vel være noget fra den katolske tid. Fanden er altid god for lidt mytologi. Kom frisk med saftige detaljer!

Vætterne, de underjordiske, småfolk, troldtøj. Kært barn har mange navne:

Elverfolket er jo også en hel historie i sig selv, både de fæle små sataner og de smukke forførende piger i deres høje. Hule rygge så man ikke rigtig kan se dem bagfra, og hætter de har farvet røde med blodet fra flåede børn. Og de smukke elverpiger i tågen der lokker folk til dans og fortabelse. Det kan sagtens hamle op med de keltiske alfer.

Huldre eller skovfruer der lokker mænd til ukristelige handlinger i skoven.

Trolde, gamle, stærke væsner der gerne spiser mennesker. Ikke for kloge, frygter lynild og bliver til sten i sollys.

Dværgene eller sortalferne er deforme, grimme væsner der lever under jorden som lig, men har utrolige evner ud i smedekunsten.

Skiftlinger er allerede med i spillet.

Nøkken, der kan skifte form og spille sange på sin violin der kan lokke enhver i vandet, specielt gravide og udøbte børn.

Dyreriget er også fin inspiration:

Helhesten er en klassiker, de trebenede dyr der varsler død for en selv eller i familien hvis man ser dem.

Valravne, ravne der har spist af en konges lig og opnår intelligens og ondskab. Og kan blive til mere hvis de drikker hjerteblod fra et barn.

Lygtemanden, der vogter over begravede skatte.

Maren, der sidder på brystet af sovende og giver dem mareridt.

Lindorme kan altid bruges til rå fjendskab.

Bækhesten, der lokker ungpiger til at sætte sig på sin ryg, for derefter at hoppe i vandet og drukne dem.

Varulve er rimeligt ligetil at stjæle fra spillet, men vampyrer ved jeg ikke hvor godt passer ind i resten af setuppet.

Jeg tror der er nok her til at sætte gang i spillet, det er også noget med at opdatere dem så de virker i moderne tid, uden at tabe deres essens og interaktion med menneskene. Og så at have nogen interne konflikter i og mellem grupperingerne. Nogen forslag på den konto? Jeg tror man kan komme et godt stykke uden alt for meget arbejde, med at fokusere mytologien ind på noget lokalt.

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Blog Stats

  • 25.475 hits