You are currently browsing the tag archive for the ‘Hyggecon’ tag.

– Kongresser, målgrupper og muligheder

Nu har Simon Steen og Kristian meldt ud at Fastaval kun tager præmierescenarier og RPGforum-facebook gruppen. RPGforum.dk gruppen på facebook eksploderer netop nu i heftig debat om udmeldingen.

Det kan jeg ikke hidse mig op over, så det vil jeg ikke synes så meget om. Til gengæld fik det mig til at tænke over hvor jeg outputter mit rollespil. Efter at have overvejet den nye retningslinje indså jeg at jeg før jeg skriver et scenarie allerede ved hvor jeg skriver det til, fordi jeg går ret meget op i at kende målgruppen af spillere så jeg kan forme scenariet så det virker for lige præcis dem.

Når man som jeg skriver ret snævre scenarier, så har man både fordelen at man kan skrive til ret specifikke spillertyper, men også ulempen at der ikke er så mange af dem og det kan være svært at finde dem. Men her er mit kort over rollespilsarrangementer og hvad for nogen spillere jeg forventer at finde der:

Fastaval

Fastaval har to karakteristika: Forkælede spillere og potentielt bredt publikum.

Det første er at på godt og ondt har spillerne på Fastaval ofte spillet rigtig meget Fastaval-rollespil, de er høj kvalitet når det gælder indlevelse, at acceptere præmisser, hoppe ind i tunge roller og tage fat på store emner.  Men det betyder også at de er dovne og forventer at alt bliver serveret for dem. Hvis ikke man up front erklærer sit scenarie for et “fortællescenarie” så går de let i panik over selv at skulle bidrage til historien.

Det brede publikum er at der også er en god del nye spillere og sære gamle spillere på Fastaval, der måske ikke er så erfarne som man let kommer til at forvente, eller som ikke har fået læst foromtalen godt nok. Man er nødt til at tage højde for dem på en eller anden måde, foromtalen er et sted man kan sortere, men som sagt er det ikke alle der læser lige grundigt.

Jeg skriver til Fastaval når jeg vil lave close-to-home-ish følerollespil og have en masse nogenlunde objektiv feedback på mit værk og fordi der er et utroligt stærkt forfattermiljø omkring Fastaval, hvor man kan vende sine idéer. De scenarier er også ofte inspireret af den megen debat og kreativitet der er omkring Fastaval, så det er logisk at sende synopsis der til.

Blackbox CPH

Mit nyeste favoritformat har en ganske særlig karakter, de fysiske rammer er minimalistiske og arbejder med lys og lyd som kulisse. Men lige så vigtigt er spillerskaren. Her kommer nemlig de spillere der er allermest åbne for alternative kropslige spilformater og som er villige til at spille abstrakt. Man kan afprøve langt mere sære koncepter i Blackbox end andre steder uden sure miner. Spillerne er også gode improvisatører og der er tid til at workshoppe dem inden spillet, hvilket frigiver en masse potentialer.

Jeg skriver til Blackbox når jeg vil lege med noget nyt, der er live og abstrakt. Når jeg vil bruge min energi direkte på spillernes oplevelser og interaktioner, frem for setting og fortælling. Når jeg gerne vil noget med mere end seks spillere.

Hyggecon

Hyggecon er som navnet siger, hyggelig. Det er også en livekongres, så jeg foretrækker at lave live til kongressen. Hyggecon er ikke så stor og intens som andre steder nørder mødes, men det er også en del af charmen. Her er spillerne afslappede og klar på at spille mere stille spil. Det er generelt ret gode spillere man finder og ofte en sær blanding af typer.

Jeg har mest lavet reruns af awesome ting på hyggecon, men det er et godt sted til små og mellemstore livescenarier der kan køres på en skole. Scenarierne behøver ikke være helt finpudsede eller skrevet ned for at komme med, så det er et godt sted til de små idéer. Og så til at “spilteste” talks og scenarier til andre steder.

Forum

Jeg har ikke skrevet til forum endnu, men Særimner er et godt initiativ. Forum har en masse liverollespillere og cool københavnertyper på samme sted, spillerne er friske på små oplevelser i live / semi-live. Man er også nødt til at skrive ret skarpt når det gælder novellescenarier, hvilket jeg godt kan lide, men ikke finde ud af.

Jeg vil skrive til Forum når jeg har en lille idé der gerne vil ud, men ikke er helt nok til at stort scenarie.

Det er ofte idéen selv der vælger hvor den vil outputtes, grundtanken sætter en række parametre op som oftest peger på et af ovenstående, herefter vender det om om idéen bliver rafineret ud fra målgruppen. Det gør mit arbejde nemmere og spillerne får en bedre oplevelse ud af det. Jeg synes det er vigtigt at holde sin målgruppe i fokus når man skriver, særligt i forhold til de ting man ikke skriver. Der er mange små forskelle i antagelser og indstillinger imelle spillere og endda for de samme spillere i forskellige kontekster.

Eidolons årlige Hyggecon er godt igang og der bliver hygget alle vejne. Rollespil, brætspil, øl og talks på Danmarks mest luksuriøse con (eget værelse med bad og den bedste mad!)

Mads Havshøj og jeg har lige prøvekørt vores talk om hvordan man kan lave mere awesome scenografi til sit livescenarie og eksempler på scenarier der har gjort det rigtigt. Jeg har lagt slideshowet op her så dem der var til stede kan tage vores lektioner med sig og folk kan kigge lidt med.

Den ligger tilgængelig i min dropbox.

Vi er også igang med at oversætte det til engelsk så vi har noget til næste års Knudepunkt, det skal nok blive godt!

Så er det tid til at åbenbare FredagsCocktails (k) første frugt: Et livescenarie til årets Hyggecon, designet i en mægtig brandert af kommende ismand Danni Rune og undertegnede.

Oplægget er taget fra Watchmen tegneserien (og filmen). Det er altså en fortælling om superhelte, men helte der også er mennesker med fejl og mangler, fortid og fortrydelser. Dem der kan gøre en forskel, men måske ikke kan finde det i sig selv at gøre det eller se deres lige i øjnene. For at gøre det mere lige og anvendeligt til live bliver det kun de ‘almindelige mennesker’, altså ingen dr. Manhattan og Ozymandias. Deres karakterer er ikke særlig konstruktive for et liverollespil.

Udgangspunktet er en parallel det tidligere møde der bliver flashbacket til i tegneserien, hvor heltene overvejer om de skal samle sig til en alliance, mens omverdenen har vendt sig imod dem. Men heltene er splittede internt og uenige.

Vi går efter et pick up and play design, der kræves ingen forberedelse af spillerne, det hele foregår til selve scenariet. Som udgangspunkt har vi otte til seksten spillere og lidt flere roller, så vi kan være fleksible (der er aldrig det korrekte fremmøde på kongresser, specielt for lives). I stedet for fastlagte relationer mellem rollerne, bliver det udviklet som en del af opvarmningen til scenariet.

Rollernes design bliver less is more, vi vil begrænse os til lige præcis det, vi har brug for at kommunikere til spillerne og lade resten være op til dem i opvarmningen. Samme princip som jeg tidligere har arbejdet med til Når Troen Svigter med Thomas Mertz.

Spillerne får primært besked om rollens moralske standpunkter og holdninger, da det er kernen i dette scenarie. Hvorfor de har valgt at træde uden for samfundet og begå selvtægt, hvad de er villige til at ofre, hvilke værdier de forsvarer og hvorfor. Den slags punkter, gerne formuleret som spørgsmål som spilleren selv skal tage stilling til.*

De skal selvfølgelig have noget særligt, superkræfter og deslige. For at undgå spilmekanisk afbrud i rollespillet, har vi valgt at hver helt har en unik evne, helst beskrevet med et superlativ der beskriver dem og som ingen kan slå dem i. “Stærkest” “Hurtigst” “Ældst” etc. Det vigtige er at ingen skal stå med en evne der ikke ordentligt kan udtrykkes via rent rollespil. Det klistrer vi fast på forsiden af hver spiller, så ingen er i tvivl hvem de er oppe imod.

For at skabe relationer får hver spiller en løgn, en tvivl og/eller en fortrydelse de giver til en anden spiller under opvarmningen. Jeg tror hver får to, som de så kan uddybe sammen med to andre spillere. Meningen er at alle har noget skidt på de andre og de andre ved noget om dem. Man må ikke bytte lige over, så alle får ialt fire relationer.

Detaljerne i opvarmningen skal udarbejdes senere, det samme med de enkelte roller. Men grundtanken er at spillerne ankommer til scenariet og workshopper sig varme. først de får en briefing om spillet og dets stemninger. Så snakker vi om rollerne, hvad spillerne ønsker at spille og fordeler dem. Så går vi ned i rollerne, laver nogen kropsøvelser for at få liv i rollen, lader spillerne interagere med hinandens roller, give deres relationskort til de andre og udarbejde detaljerne. Så fortæller vi det sidste om scenariets forløb og giver spillerne en god start.

Selve scenariet kører i tre akter á en time. Akterne er et møde imellem heltene, hvor de forsøger at finde ud af hvad de skal gøre af sig selv og situationen (som vi ikke har designet i detaljer endnu). Der går en mængde fikitiv tid mellem hver akt. Det symboliserer vi ved at spillerne får udleveret en “stemmeseddel” hvor de krydser af hvad de vælger at gøre ved situationen. Det er hemmeligt a la Diplomacy, vi fortæller ikke hvad spillerne har valgt at gøre, men deres valg påvirker hvilken retning historien tager. Stemmerne optælles og vurderes i forhold til en på forhånden designet liste, jeg tænker at det kommer til at være non-zero sum spil, som f.eks. prisoner’s dilemma. Jo mere ensrettede heltene er, jo bedre går det dem i deres anstrengelser. Men det kan altid betale sig individuelt at være egoistisk.

Spillerne får mulighed for at snakke sammen offgame om hvordan spillet går med de andre spillere og deres konflikter mens vi tæller stemmer. Når spillet går igang igen kan de lyve lige så tosset de vil om hvad de har bedrevet når næste akt går igang og situationen eskalerer.

Og så har vi masser af rollespil og et episk klimaks. Hurra!

* Det er set før i spil som Montsegur 1244 og Dread.

Ja, der har været meget stille her på bloggen, men det har været af gode grunde. Jeg har blandt andet været ude og snakke en masse rollespil med rigtige mennesker. Det bedste er at jeg har fået lov til at lave designprocess på et live-scenarie, med den talentfulde frk. Hjort Traxl. Det kommer der helt sikkert mere om senere! Lige lidt til smagsløgene: Episk versus lyrisk, Aristoteles definition på en tragedie versus emo-Anders’, full disclosure versus uggabugga og immersionisme versus empati. Sådan.

Der er også et mere konventionelt men også ambitiøst scenarie der brygger i hovedet på hr. Mertz som jeg hjælper på, men det får han selv lov at tale om.

Derudover har vi holdt indflytterfest og FredagsCocktails. Her må jeg igen pointere at hvis nogen er interesserede i hænge ud og snakke nørdet, er FredagsCocktails vejen frem og der er en åben invitation hver fredag. Jeg har tidligere klaget over manglen på rollespilsmiljø her i byen og det gør jeg noget ved nu. Ida og Martin, i har lovet at komme!

Og den kommende Hyggecon er også godt på vej, vi har blandt andet købt fem meter drænrør, just for you! Og gode nyheder: Du behøves ikke længere selv medbringe monokel. Her skal der også nævnes at jeg på connen laver en lille snak om hvordan du også kan bruge designprocessen til dit arrangement (som måske bliver livestreamet til folket der er for svage til at klare turen til Hobro!)

 

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Blog Stats

  • 25.256 hits