You are currently browsing the tag archive for the ‘Inspectres’ tag.

Nu hvor det er blevet nytår er det vidst traditionelt at gøre status, så her er mit sidste år som rollespiller og lidt tanker om det næste ud fra hvad jeg har oplevet:

Kampagner

I år afsluttede jeg vores warhammerfortælling om tre usle eksistenser fra Nulns underverden, der endte med at blive store helte i Tilea. Det var planen med kampagnen at spille på den klassiske fortælling der er indbygget i career mekanikken, men det konkrete indhold blev i stor grad improviseret ud fra spillernes valg og tilfældighederne spil.

Efterfølgende har vi kastet os ud i Apocalypse World. Det er et interessant system som jeg stadig har svært ved at bruge til tider, men spillederrollen er lige til højrebenet for mig. Jeg er spændt på hvor fortællingen går hen ad i det nye år.

Jeg har også fået spillet en smule af mit elskede indie, vi har spillet to gange Inspectres og det må der meget gerne komme mere af i det nye år. Og så har jeg fået den dejlige julegave at få lov til at være spiller i Dogs in the Vineyard, det første indie spil jeg købte for mange år siden, det er sgu fedt at dele ud af ens retfærdige harme.

Kongresser

Jeg er ikke den store kongresnørd, men jeg elsker at arrangere ting. I år blev sidste år i infoen, jeg indså efter Fastaval hvor meget jeg er gået glip af ved at sidde og nørde computer hele vejen igennem. Så på Fastaval 2012 rykker jeg til frontlinjen, ind i caféen. Det var også min debut som spilleder, det gør jeg så nok igen, det gik næsten okay.

Knudepunkt var i Danmark og jeg hoppede ind med en talk omkring kreativ process. Det var en fin oplevelse, men jeg kunne godt mærke at jeg ikke kendte ret mange af de sære mennesker. Det bliver nok anderledes når jeg tager til Finland til foråret, forelæser med Havshøj om scenografi og kigger på Avar Aalto arkitektur.

Hyggecon er Eidolons sidste bastion og det var trist at se deltagerantallet falde yderligere i år, for det er sgu en god kongres. Jeg kan uden at prale erklære det for Danmarks mest luksuriøse kongres. Så tag med til næste efterårsferie!

Live

Indtil december 2010 havde jeg en længere pause fra liverollespillet af flere grunde, men Harlequins Fald var en rigtig god oplevelse, både som scenarie og med mig selv som rollespiller. Derfor startede jeg 2011 med rigelig lyst til rollespil.

I løbet af foråret spillede vi den første omgang minilives her i Århus, men desværre kom vi ikke igang igen efter Ida eksporterede sig selv og konceptet til hovedstaden.

Juli var jeg på mit fantastiske nordiske eventyr, hvor jeg kastede mig afsted til Norge og spillede Just A Little Lovin’. Scenariet var fantastisk, medspillerne endnu mere fantastiske, så meget at jeg blev nødt til at tage videre til Stockholm og bruge mere tid på dem.

Det var svært for mig at finde ud af om jeg skulle med til Kapo, det har aldrig tiltalt mig med fysisk/psykiske ekstremoplevelser, men det politiske indhold og settingen var spændende. Jeg er bagefter rigtig glad for at have taget med. Også selvom det blev en meget anderledes oplevelse end jeg forventede. For mig var det en helt fantastisk intens romantisk tragedie,

2011 blev det år hvor jeg opdagede det fede i vores store nordiske rollespilsfællesskab og hvorfor man smadrer sig selv med bleed og pathos til rollespil.

Desværre er der ikke så mange fede scenarier på tegnebrættet i 2012 som jeg kunne ønske mig. Jeg skal selvfølgelig med til Khypris 0 af nostalgiske grunde og City og Cities 2 lyder også ganske fint. Men jeg kunne godt bruge noget mere international action eller anden mulighed for at prøve nyt rollespil.

Mere og bedre rollespil i 2012!

Peter og Würtz plagede mig til at køre InSpectres igen og jeg kan jo ikke sige nej når folk plager om storygames. Desværre havde jeg forlagt de nussede papirer med deres spilpersoner på, så vi måtte rekonstruere dem efter bedste evne. Det var nu ikke det store problem og som bonus fik vi en ekstra spiller med.

Efter at have rebootet franchisen og de (re)konstrueret spilpersonerne gik første scene med det nye medlems jobsamtale. Der er utroligt meget potentiale i at lege med reality tv formen, det er et ekstra lag af galskab som giver rigtig meget til spillet og indføjer nogen skæve scener der ikke lige lægger sig direkte op ad plottet.

Systemet er utroligt let at gå til når man lige har fanget det, de problemer jeg havde med pacing sidst har jeg fået øvet mig ud over via Apocalypse World. Så denne gang var det bare at læne sig tilbage og nyde spillernes gale input. Spillet kom til at handle om en elementarånd der huserede på et større arkitektfirma i et århusiansk vartegn. Efter megen efterforskning, kontorintriger og en svada om asymmetri fra en hipster-arkitekt fandt vores helte frem til problemets rod og satte sig for at løse det.

Spilpersonernes tidligere karrierer farver deres løsningsforslag utroligt meget, da spillerne selv forklarer hvad de finder frem til og hvordan de løser situationerne. Her i Østjydsk EctoRens hvor de ansatte tæller en tidligere bibliotekar, en vinduespudser og nu en bartender er det næsten intet der ikke kan løses med nok research, sæbevand og festlig stemning.

Den fjendtlige ånd blev excorseret ved hjælp af en boomblaster der spillede Army of Lovers inde i et faradaybur af wolfram-carbidstål mens ex-bartenderen breakdancede okkulte symboler og for at det ikke skulle ske igen måtte vores helte ud og begå lystmord på et lysthus og diverse træer der var blevet plantet så de udgjorde en summoning spell.

Med alt det kaos er det for mig sjovt at trække spillet i en mere realistisk retning. For at skabe kontrast til de meget wacky ting spillerne foretager sig, prøver jeg at smide så meget fra den virkelige verdens Århus ind. Da heltene ankommer er det selvfølgelig helt umuligt at finde parkeringspladser og da de tager sig en taktisk pause er det med franske hotdogs fra tankstationen i stueetagen. For ikke at tale om naboklager over lys og larm.

Som konsekvens af deres hårde arbejde havde spilpersonerne fået en del stress, to kunne nøjes med en forlænget weekend fri, men vinduespudseren måtte tage to uger ved vesterhavet for at pleje sine nerver. Det interessante bliver så næste gang om spilleren så er nødt til at spille vikar for sin egen rolle, hvilket er et sjovt twist på spilpersoner der er nødt til at være inaktive. I det hele taget er spillet ret nemt at køre med flere eller færre spillere end normalt. Man kan sagtens undvære en mand eller have en gæst med.

Efter spillet snakkede vi kort om at køre det spillederløst, da spillederrollen egentlig ikke er særligt aktiv. Man skal sådan set bare sørge for at holde retningen, rulle en klient til firmaet og så ellers bare fortælle hvordan de dårlige rul går galt og dele stress ud over aftenen. De negative konsekvenser er allerede noget som til dels foregår i fællesskab og pacingen kan alle følge via antallet af terninger man har optjent imod målet. Så er det sådan set bare en måde at uddele stressrul og fortælleret til hinanden der mangler for at spillet kan køres med en distribueret spillederfunktion.

Det tror jeg vi afprøver når vi mødes til spil næste gang, jeg kan huske at vi også snakkede om det i forbindelse med PTA. Jeg vil ihvertfald selv gerne prøve den model og få en chance for at lege spiller også, det ligner helt urimeligt meget sjov.

I julen gav jeg Anders en Epimas gave, hvilket han på årets Fastaval kvitterede for ved at give mig Inspectres. Hurra!

Inspectres er et af de klassiske storygames, det er grundlæggende meget simpelt i idé og udførsel. Man leger et firma a la Ghostbusters, der tager sig af overnaturlige trælsheder i folks hverdag. Det sjove er at der er tilføjet en smule reality tv, så det bliver lidt over i retning af The Office eller Arrested Development.

Det er et meget simpelt lille indie-spil, et af de letteste jeg har set, på godt og ondt. I onsdags fik jeg afprøvet det med to spillere, så nu kan jeg synes noget om spillet.

Spillet er egentlig ret ordinært i strukturen, spillerene har fire stats der siger hvilke terninger de skal rulle imod verdens genstridigheder og et specielt talent der giver ekstra terninger når det er relevant. Ens rolle er primært defineret ud fra det job man havde før man startede i Inspectres.

Peter lavede en bibliotekar, med talent for sprogøre, mens Anders lavede sig en vinduespudser, med det samme som talent. Spillernes talenter dukker ofte op i spillet, da der er en ekstra terning i at kunne forklare hvorfor det er brugbart i situationen. Der er åbenbart utroligt meget ghostbusting der kan klares med sæbe og helligt vand.

Spillederen bestemmer suverænt hvornår og hvad spillerne skal rulle og kan også kræve stress-rul, der mindsker spillernes effektivitet hvis de fejler. Der hvor spillet rigtig adskiller sig fra klassisk rollespil er at hvis spillerne ruller en succes, skal de helt selv fortælle hvordan det går og hvad de får ud af det.

Et smukt øjeblik var i starten af spillet, jeg havde spurgt spillerne hvad den onde lugt var og svaret lød “Svovl og vådt tang.” Næste skridt var selvfølgelig for bibliotekaren at google hvad den lugt betød, han rullede godt og jeg kiggede forventningsfuldt op på Peter og spurgte hvad der så står på google. Det øjeblik hvor han indså at han nu selv skulle regne ud hvad hans eget påfund rent faktisk gik ud på, var smukt. Svaret var jo at selvfølgelig er lugten af svovl og vådt tang kendetegn på sømandsspøgelser!

Fortællingen i spillet er meget i spillernes hænder, da de har utroligt meget fortælleret undervejs. Som spilleder er man kun relevant i forbindelse med at sætte scener, smide ting i vejen, fortælle hvordan det går galt og portrætere bipersoner. Udgangspunktet ruller man på en tabel, hvor man får et setup som spillerne kan bygge oven på:

Jeg rullede “en skeptisk, butiksindehaver, der klager over en grim stank fra en nærliggende zoo eller park”. Da vi havde valgt at spille i Århus og der er en stor mangel på zoologiske haver i byen, blev det ret hurtigt til at bageren i Den Gamle By ikke længere kunne klare lugten i bageriet. 

Spillets forløb består i at spillerne prøver at optjene franchise dice ved at rulle højt på deres checks, hver opgave har et mål for antallet af terninger de skal optjene, som de så prøver at nå til. Det kan gå ret stærkt hvis spillerne kun ruller deres høje skills, men så må man sørge for at de også får brugt de andre. Desuden har man som spilleder muligheden for at kaste med stress, der er alt hvad man kan finde på af træls, stress, sanity, skade, etc. Spilpersonerne kan ikke dø i spillet, men de får stress af det. Stress består af et rul på en til tre terninger og jo ringere man ruller jo mere går det ud over ens stats.

På vejen fra Århus til Skive på jagten efter det mel der har bragt den onde lugt til bageriet kommer spillerne ud for en kæmpe bilkø på Viborgvej. Jeg beder spilleren der sidder bag rattet rulle en enkelt terning stress. Senere da de får fundet problemets kilde, en vred genganger med sydvest og merskumspibe der spøger i møllen, er begge spillere oppe og rulle tre terningers stress, hvilket går hårdt ud over deres stats.

Stress er den primære måde for spillederen at gøre det spændende, de almindelige succesrul kan kun skabe problemer i fiktionen, men spilmekanisk er det interessant for spillerne at nå at løse problemerne inden de går ned med stress. Stress er også vigtigt til kampagnespil, da man er nødt til at bruge sine surt tjente franchise terninger på at sende spilpersonerne på ferie for at komme sig over deres stress. Terninger der kunne have været nyttige i selve spillet.

Inspectres har et spøjst element der virker lidt påklistret, men faktisk bidrager utroligt meget til spillet. Jeg snakker selvfølgelig om the confessional. Selv om ingen af os vil indrømme det, så har vi selvfølgelig set de der rærlige reality tv-shows hvor man klipper mellem selve situationen og så en af de indvolverede der sidder i en blød stol og fortæller kameraet og seerne derhjemme hvorfor de andre er nogen idioter. Ispectres har også en blød stol som spillerne kan indtage efter behov og sætte handlingen på pause, mens de kommenterer på handlingen eller deres kolleger. Det som spillerne fortæller i skriftestolen er selvfølgelig altid sandt, hvilket kan udnyttes på mange måder, enten ved at tvinge fortællingen i en retning eller presse de andre spillere. (Hvis man beskriver en af de andre spillere som havende en bestemt egenskab, får de bonusterninger af at spille på det.)

Peter var glad ved at sætte sig i stolen og brugte det blandt andet til at fortælle om alt det fantastiske mer-salg firmaet fik ud af opgaven, inden de rent faktisk havde løst den! Bandit. 

Det er et utroligt let spil at gå til, meget pick-up-and-play venligt. Reglerne er nogenlunde nemme at gå til, men specielt settingen og situationen er folk hurtigt igang med at udvidde og fortælle større. Det største problem for mig er at styre det som spilleder, der er ikke voldsomt mange værktøjer til strukturen og dem der er, er ikke ordentligt mekanisk underbygget. Jeg skal lige øve mig lidt mere, men jeg tror også det handler om at gå lidt mere i detaljen end andre spil. Vores spil var overstået efter en time, så der var potentiale i at grave lidt dybere.

Inspectres er helt klart med på listen over storygames jeg uden forbehold kan servere for almindelige danske nørder, sammen med PTA og Fiasco. Det er supernemt at gå til og leverer solid komik.

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Blog Stats

  • 25.475 hits