Legend…. Wait for it…. dary

Vi er nu nået til tredje spilgang i vores Forbidden Lands kampagne, som var en stille og rolig landsbyepisode, hvor jeg lagde en håndfuld muligheder ud for dem.

Dramatis personae er:

Orvil, en aslensk hestepige m/k

Tavus, the goodest boy og druide

Grob, en offensiv goblin farmaceut

Severin, en grådig, men praktisk soldat

Da vi byggede spilpersoner rullede de sig frem til at være overlevende fra et skibbrud, som fik hjælp en fiskerlandsby. Som tak drog de ind i Slørskoven for at jage ngle tyvagtige gobliner væk. (Jeg valgte at starte kampagnen lige ved døren til dungeon, så vi kunne starte med det sjove.) Det lykkedes dem at få goblinerne ud, trods skeletter og brombær imod dem, så de rejste ud af skoven og op langs Tenderfloden mod en landsby. På vejen fandt de en herreløs hest, hvis ejer viste sig at være blevet dræbt af en tilbageværende rest af Blodtågen.

I landsbyen Blæsthøj fik de en nogenlunde varm velkomst i bytte for nyheden om hestens ejers skæbne. 

Denne seneste spilgang var næsten udelukkende i landsbyen. Blæsthøj var oprindelig en stille Ailandsk bygd på omkring 50 sjæle samlet omkring to møller, indtil Quardhøvdingen Vergeld Ulveøje landede med sin hird og har siddet tungt på området siden. Da Ailænderne blev for besværlige dræbte han mølleren og det meste af hans familie og konflikten er ikke blusset op siden…

Men vi er her jo for at følge heltene der udforskede byen, løb lidt ærinder og fik en masse gode historier med. Soldaten Severin ville godt lære at smede for bedre at kunne passe på sit udstyr (FL har en rigtig fint integreret mekanik for at udstyr kan gå i stykker hvis man går til stålet) og få lavet sig et skjold. Som bytte for oplæring slæbte han resten med ud på fetch quest til skovhuggeren Almor, med et læs isenkram Almor kunne bytte med skovens gobliner. Og så brugte han ellers den næste dags tid som smedelærling. Tavus prøvede at lære sig selv førstehjælp, men kom ikke langt og Orvil tog ud for at skyde kaniner til deres forsyninger. Om aftenen hang de ud i det Roskildestinkende* krotelt Lilleørnen, da ulvemanden Tavus ikke var velkommen i det fine gæstgiveri. Her fik de hørt en masse historier om hvad de kunne finde i området omkring byen og næste morgen var det afsted imod nye eventyr.

*Både festival OG dyrskue.

Nok om kampagnen, vi skal noget med legender?

En lille ting jeg godt kan lide ved Forbidden Lands er at der er koblet en legende til alt hvad man kan finde eller udforske. Alle artefakter og fangekældre har en forhistorie som man kan lære hvis man ønsker. De kommer som handouts med fortællinger fra verden. Nogen af dem til de officielle dungeons og items er meget lange og fulde af den slags ævl som rollespilsforfattere elsker at skrive, men til min kampagne holder jeg det til noget der kan være på et A6 ark. Og jeg har skrevet dem lidt mere med fokus på nutiden, som noget en tilfældig lokal ville fortælle om stedet eller dimsen, frem for en tør historieprofessors lekture. 

I løbet af spilgangen, når en spiller snakkede med en af de lokale bipersoner og samtalen kom ind på steder i nærheden eller ting der var på spil, smed jeg et legendeark på bordet og klippede videre til næste spilpersons eskapader. Jeg fik smidt et halvt dusin af dem afsted i løbet af spilgangen til at få dem igang, frekvensen bliver nok lidt lavere fremover. Når de så samledes igen kunne de genfortælle historierne og tage en snak om hvilken retning de gerne ville videre i. Det blev en fin snak som jeg også som spilleder kunne bruge til at afstemme fremtidige eventyr med hvad der lokker mine spillere. 

Og til sidst limede en af mine spillere de mange handouts ind i sin spiller-journal, så de var klar til fremtidige eventyr, mens jeg tegnede stederne ind på kampagnens kort.

Jeg er ret vild med at lave de her små handouts. De har en del fine små effekter, der måske gør det hele lidt mere computerspilsagtigt, men gør logistikken nemmere.

1. Tydelige questmarkører

At have en klar markering på kortet og i form af handout der udpeger et sted hvor man kan tage hen og finde noget sjovt at lave, gør verden overskuelig for spillerne og giver dem nogle konkrete valg at tage.

2. Stemning

Det hjælper med at sætte stemningen og lader mig skrive detaljer og krøller forud for spilgangen og være nogenlunde garanteret for at få det i spil, plus at spillerne ved lidt mere om hvad de går ind til. 

3. Ingen gentagelser

Det er tit et akavet øjeblik når man har fortalt en spiller en historie og de så skal genfortælle den til resten af gruppen et par minutter senere. På denne her måde er det bare spilleren der er i fokus omkring bordet

4. Handouts!

Alt er federe med flere handouts. Det er et kendt faktum.

Når jeg har lidt mere greb om hvor meget fortælling der skal være, vil jeg nok smide lidt mere fluff i legenderne, men lige nu skal vi bare igang og blive trygge med regler og setting, så det kommer nok af sig selv lidt senere.

Hvordan holder i styr på hvad man kan lege med i jeres sandkasser?