You are currently browsing the monthly archive for september 2010.

Vi var nogen der ikke fik nok storygame-fix af Primetime Adventures, så vi er igang igen! Denne gang har vi kastet os ud i Ben Lehmans Polaris, der et spil designet til at give episk tragiske fortællinger om Folkets sidste Riddere der kæmper mod Dæmoner udspyet fra Fejlen. (Det er en verden af ord med stort forbogstav så du ved at det er epik! Ej, spillet har en flot, hvis lidt langtrukken setting der sætter stemningen og giver en masse nuancer til fortællingen. Grundlæggende er det en verden af stjernelys og frost der er blevet hærget af solopgangens komme, der har forblændet folket.

Polaris benytter sig af et atypisk regelsæt der lægger vægten inden selve konflikten: Man kræver på skift konsekvenser af sin modstander indtil en side har fået nok, enten ved at slutte budrunden eller gå til terningen. Det hele sker via ritualle fraser, der også indrammer selve spilgangen og de enkelte scener. Der er også et erfaringssystem og en række personlige temaer der har spilteknisk vægt. Fordi spilsystemet er ret specielt valgte jeg at introducere det blandet sammen med fiktionen og lidt impro-leg.

Jeg tog de rituelle fraser først, da de er lidt tricky ville jeg helst tage dem mens mine medspillere havde tanker. Jeg har produceret en række kort med fraserne og de mulige responser på, da de andre tilgængelige play-aids er mere til besvær end hjælp for mig. Det gik nogenlunde og kortene virker til at være brugbare. Så gik jeg igennem opbygningen af en spilperson og uddelte navnelisten.

Det skal noteres at der er en fin navneliste til spillet, der i virkeligheden er en masse navne fra stjernehimlen, samt deres betydninger og stjernebilleder. Det giver en masse navne der er fulde af heraldisk betydning og velkendte uden at være slidte. Listen tager fra de klassiske græske, romerske og arabiske navne på stjernerne vi kender, men også fra asien og de mere moderne navne fra sydhimlen er med.

Her kom aftenens bedste indslag. For at komme hurtigt i gang med spilpersonerne satte jeg gang i med at vi hver i sær valgte vores navn og lige fortalte en sætning eller to om personen. Og så legede vi “I see” der er en impro øvelse hvor man går rundt om bordet og udvider hinandens beskrivelse med hvad man selv ser for sig. Det gav nogen dejligt varierede spilpersoner på kort tid som vi alle sammen synes om. Så fyldte vi på hvert vores kosmos, der er hvor man putter bipersoner der er vigtige for ens hovedperson. kosmosset er inddelt i tre området som hver er spillet af en af de tre andre deltagere. Men mere om det når vi går igang for alvor.

Vi sluttede aftenen med et par prøvekonflikter hvor vi gik igennem reglerne og legede med kort og terning. Vi opdagede hvor svært det er at få systemet til at fungere når der ikke er en historie bag og en spiller til at bakke helten op. Men det var godt at få lidt eksempler på.

Undervejs oversatte vi alt til dansk, da det giver et meget bedre flow i spillet og de rituelle fraser helst skal integrere sig med selve fortællingen. Også settingen fik danske navne, specielt de fire rester af byen Polaris fik gode navne: Søndervirke, Søndervold, Sønderport og Stjernehøj. Det skal nok blive godt, jeg kan mærke at det styrker spillet at vi bruger vores modersmåls nuancer.

Desuden vil jeg lægge mere impro opvarmning ind i starten af spilgangen, der var noget træghed i konfliktbudene der vil have godt af lidt leg. Jeg tror vi starter med fri association efterfulgt af “Ja, og…” og måske en gang “Men kun hvis…” Jeg glæder mig allerede til at afprøve det.

Du kan slå de forskellige impro øvelser op i mit tidligere post om den slags.

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Blog Stats

  • 20,709 hits