You are currently browsing the category archive for the ‘miljøet’ category.
Jeg dukkede op på scenen under Ottofesten og løb afsted igen med en statuette. Jeg fik vidst også råbt lidt.
Men der er nok ikke så mange af jer der ved hvad hulen der er grunden til hele den ballade. Der er indtil videre omkring fire mennesker der har læst det scenarie jeg vandt med, det er lidt sært.
Så nu smider jeg det op her, så kan i eventuelt læse det, der er 13 sider med bilag og alting:
Det blev skrevet ud fra årets to benspænd: En stabel med 8 billeder, hvoraf 7 kanses i bilaget, og at lukkede øjne skal være aktivt med i designet.
Idéen opstod igennem en klassisk brainstorm i caféen torsdag, akkompagneret af Morten Jaegers melankolske sange. (Det satte helt sikkert en god portion af tonen.) Det var først til sparringsmødet lørdag at jeg rigtig kom igang med skriveriet, og det hjalp rigtig meget med en stærk respons på mit pitch fra dem jeg prøvede den på.
Den tunge del var at skrive rollerne, der er det bærende element i scenariet, med respekt og følsomhed. Hvilket blev sværere efterhånden som viserne på uret fortsatte forbi midnat. Men kl 5 var der ikke mere at gøre end at layoute og håbe at det ikke kun var i mit hoved at det gav mening.
Men det gjorde det jo så tydeligvis! Hurra! Jeg vandt! På trods af gentagne tilsvininger og chikane af dommerne.
Jeg glæder mig til jeg får mulighed for at køre en spiltest, jeg tror det kunne virke. Og forhåbentlig bygge et novellescenarie til Særimner eller næste ‘val.
Jeg tilbragte weekenden i det kolde nord, for at se giraffen og fordi at jeg var inviteret op for at køre Paninaro. Det blev en lidt underdrejet fornøjelse da jeg åbenbart skulle have en halsbetændelse med derop.
Vi kom sent afsted da kærestevæsnet havde en eksamen til sent fredag, så det var først lørdag vi kunne deltage. Vi havde dog en dejlig aften efter landingen med to af mine ældste online venner, fra den gang # var noget man brugte på IRC.
Selve festivallen foregik på en folkehøjskole på den gamle fængselsø Långholmen. Spillokalerne var et sært spektrum af klasselokale/grupperum og fængselscelle, men ganske udemærket til de små freeform scenarier der udgør det meste af programmet.
Programmet er en blanding af reruns af populære scenarier, både klassikere og fra det seneste år, og nyskrevne scenarier til lejligheden. Festivallen har kun scenarierne, måltiderne og festen lørdag aften. Der var en enkelt nørd med brætspil til downtime, men der var rigeligt med pladser i scenarierne og ikke særlig gode faciliteter til at hænge ud, så han var lidt ensom.
Til gengæld var alle meget aktive i at få spillet scenarier. Spilstart var en stor fællestombola hvor der hurtigt og effektivt blev fordelt spillere på scenarierne, og så ud på spilgrupper efterfølgende. Selv søndag, efter folk havde festet, var det en god oplevelse.
Maden var lækker vegansk con-mad, jeg savnede ikke noget. Der var endda dessert lørdag, hvilket jeg synes er awesome. Overnatning skulle man selv stå for, men der er et hostel på øen hvor man kan sove i de gamle fængselsceller.
Jeg kunne ikke lade være med at føle at det var lidt som en satellit til Fastaval, en overvægt af scenarierne var fra den jyske påskeforsamling og tonen spillene blev omtalt med var meget lignende, bare uden gips-wankeri.
Det mest charmerende er at festivallen sørger for at alle scenarierne bliver offentligt tilgængelige på engelsk. Det er en rigtig fin måde at få skubbet os forfattere til at gøre vores værker internationale, samtidig med at vi får en showcase for nordic freeform at pege på.
Hvis man kender nogen svenske rollespillere man gerne vil se, så er det en glimrende undskyldning for at tage op og spille gode scenarier med dem.
I år har som sagt været en helt fantastisk gnidningsfri Fastaval. Måske er det fordi jeg i år ikke har været med noget sted bag scenen og bare har nydt at være deltager, men det virker til at årets arrangement kørte uden store knæk på tråden. Her er lidt observationer om rammerne for årets val:
Personligt var det en fornøjelse at se infoen fungere bedre end jeg har set den i mange år, særligt fordi den er helt i hænderne på kræfter der er kommet til efter mig. Der var god og kærlig service hele vejen, også når jeg var besværlig forfatter.
Kiosken virkede lige så kaotisk som den plejer, hvilket desværre betød at den løb tør for mange ting undervejs. Heldigvis ikke cocio og toasts, som i øvrigt også blev hurtigere leveret i år end nogensinde før.
Vi overnattede på Fastaval Family på Østerskov, det var dejlig hyggeligt. Også uden børn. Vejret var heldigvis sådan at de 15 minutters gåtur gennem skoven var en fornøjelse. (Undtagen når man gik alene midt om natten og der var lyde og man lige havde spillet Alex’ scenarie.) Og efter mange års Hyggecon var det helt som at være hjemme på efterskoleværelset.
Jeg nød også meget at baren og caféen var sendt over på den anden side af vejen. Jeg slap for at skulle forholde mig til fulde idioter før jeg selv havde lyst til at være en af dem og der var en meget mere rolig og hyggelig stemning på skolen. Caféen havde et dejligt lokale, det var super hyggeligt og den sædvanlige gode service og endnu bedre cocktails. Det var et godt sted at samle kræfter og få snakket med nørderne. Baren var også okay, bortset fra den aften hvor min kæreste var meget fuld og krænkede mig tværs igennem lokalet.
Maden var fin, de fleste dage var jeg vegetar og det var faktisk ganske okay efter danske standarder. Portionerne var lidt mindre end jeg kunne ønske, men så var der heldigvis rigeligt med frisk byg-selv salat man kunne dynge oven på.
Ottofesten var også en rigtig fin hybrid af banket og snappy show, det var rart at kunne sidde ned undervejs uden at være fanget til en treretters menu man skulle spise i hast mellem indslag på scenen. Jeg var meget glad for at showet var skåret helt ind til benet og alle små-indslagene var væk. Jeg måtte desværre gå tidligt i seng inden festen kom igang, da min krop endelig valgte at sige fra overfor de sidste par dages ekstreme toast-og-rollespils-baserede livsstil. I det mindste nåede jeg at høre DJ Luca sætte ordentlig musik på, fra den gang man lavede musik der var til at danse til, noget bedre end det der nymodens musik visse mennesker insisterer på at spille.
Og så vil jeg lige klappe mig selv på skulderen for at have været med til at designe Fastavappen. Jeg havde ikke smartphone sidste år, så det er først denne her gang jeg fik prøvet dyret. Det er sgu praktisk at have deltagerseddel og program i lommen.
Men for mig var det største nok at opdage hvor mange dejlige mennesker jeg efterhånden kender på Fastaval, og hvor mange forskellige steder de hører til rundt omkring. Jeg gik helt i selvsving med at forsøge at kramme alle de første to-tre dage, det var helt umuligt. Jeg havde lovet kæresten at introducere hende til nye mennesker, men jeg anede slet ikke hvor jeg skulle starte og hvem der var vigtige, så det blev desværre ikke til så mange introduktioner som jeg håbede.
Men masser af kærlighed. Det var så dejligt at hygge med nørderne igen. Endda også Thais, som skuffede mig drastisk ved ikke at ødelægge det hele. Jeg har virkelige fået ladet mine batterier op igen, de var sgu nok lidt slidte af lidt for meget arrangørarbejde de sidste mange år. Så hurra for alle dem der var med til at lave årets val, den var sgu smuk!
I år havde jeg (igen) valgt at tage det hele lidt mere med ro. Det gik ikke særlig godt. Jeg var sluppet uden om alle arrangørforpligtelser, undtagen en ceremoniel forfatterrolle. I stedet var planen at introducere min dejlige kæreste til det jeg synes er den vigtigste højtid i nørdekalenderen.
Men så kom jeg til at spille rollespil i stedet for…
Det eskalerede sådan gradvist. Jeg havde pacet mig selv med kun tre forhåndstilmeldinger ud over de ro runs af Paninaro jeg skulle køre. Men så var det jo at der også var chancen for at fortsætte vores gamle Monsterhearts kampagne, når nu vi alle tre var samme sted. Og i øvrigt også en chance for at få spillet Microscope for at lave en setting til noget spil i næste måned…
Nå ja, og så var der også de der Fastaval-scenarier jo: Startede blødt med at spille Mass Effect 2157 og få rullet nogen terninger og kæmpet for menneskets plads i galaksens fremtid. Fredag morgen blev jeg lokket med i et nepotistisk run af Manden med barnevognen, en super tæt og ubehagelig start på dagen. At se Paninaro køre fuldstændig fabulous med et hold helt fra reservekøen gav mig pep til selv at trække et nummer til aftenblokken, hvilket gav mig en plads på All For One (And Metal For Me). Lørdag morgen havde jeg massive tømmermænd af al den fiktive Jack D og coke vi indtog undervejs, men det stoppede mig ikke fra at spille Narzula City Noir og være med til at lave en underlig, langsom mytisk fortælling om døende guder i beskidte baggyder. Paninaro kørte igen helt fantastisk godt og den sidste aftenblok fik jeg til at gå med Jeep i form af I Love Ana. Et kort og klart indblik i ekkokamre og hvor nemt det er at overbevise hinanden om hvor meget man elsker Ana. Og så var der også lige Påskefrokosten på vandrerhjemmet søndag eftermiddag. Et par timer med at være fuld og ubehagelig. Hold nu kæft.
Den gode nyhed er så at min kæreste fandt rigeligt at lave imens, med rollespil og ansigter hun kendte i forvejen og nye til at lokke hende i fordærv. Det er den der ganske særlige Fastaval indavl der får ens ekskærestes nye kæreste til at drikke ens kæreste fuld, når man selv er forsvundet ind i et scenarie. Hun syntes faktisk endda at banketten var hyggelig at være med til. Det er jo helt forrykt.
For mig var det enormt dejligt at opleve en friktionsløs Fastaval fra deltagersiden. Der var ikke nogen steder hvor noget var besværligt eller dramatisk, alting kørte bare afsted med kærlighed og effektivitet. Hvis der har været nogen ting der er gået galt er det gået helt hen over hovedet på mig, det her virker som en Fastaval som alle på arrangørholdet virkelig kan være stolte af at have været med til at lave.
Jeg er så heldig at have fornøjelsen af at tage på Fastaval med en helt frisk hjerne. Den bedre halvdel skal med for første gang og jeg har benyttet mig af den mulighed til at få nogen helt friske øjn på årets foromtaler, så vi alle sammen kan blive lidt klogere på hvad vi rent faktisk siger til deltagerne.
I forhold til bias så er hun sådan en af de der føle-liverollespillere, men har rullet et par terninger ved bordet og spillet et scenarie eller to, men har som sagt ikke leget Fastaval før.
Eksperimentet foregik ved at den unge dame læste årets foromtaler på hjemmesiden og jeg nedskrev de kommentarer der faldt ud af hendes mund undervejs og generelt prøvede ikke at blande mig før efter dommen var faldet over den enkelte foromtale.
Vi snakkede også lidt generelt om foromtalerne, der var et par tendenser hun var kritisk overfor. Meget af det var kvaliteten og længden der trak tænder ud. Hun forklarede at hvis ikke jeg havde tvunget hende til at læse foromtalerne, så havde hun nok nøjedes med at spille de scenarier hun var blevet anbefalet af sine venner:
“Hvorfor er der så meget tekst, og dårlig tekst?”
“Det er lidt trist ikke at det siger så meget, det kan jo sagtens være et rigtig godt scenarie. Men det afhænger af hvor gode forfatterne er til det (at formulere sig klart i foromtalen -red).”
Generelt er summen af foromtaler forvirrende, fordi hver forfatter skriver ud fra sin egen forståelse og der ikke er nogen fælles definitioner af hvad ordene betyder og hvordan et “klassisk” Fastaval scenarie er, men alle er helt klare på hvordan de ikke er som normen.
“Der er meget få af dem der er præcise og hvor jeg ikke er i tvivl om at jeg har forstået dem rigtig. Og efter at have læst de andre er jeg usikker, for der er utroligt mange der er upræcise.”
“De er vidst ikke helt enige hvordan den ensrettede stil er og hvordan de afviger fra den.”
Korte stemningsbeskrivelser var et hit, men lange udredninger af setting uden noget om hvordan selve spillet foregår var det mest trælse. I det hele taget var den største mangelvare tryghed i forhold til hvad man som spiller kommer til at foretage sig. Hvad for en slags fortælling man laver.
“Mange beskriver bare baggrundshistorie og setting og så står man der og skal rulle nogen terninger. Der står ikke noget om hvad man skal lave.”
“Og så er der mange hvor man ikke forstår hvad forfatteren vil have at man skal, som spiller. Hvad oplevelsen er.”
Og så er der lige en opsang til homage-scenarierne. Det duer ikke at lade som om det også er sjovt for dem der ikke kender kilden når man ikke forklarer den.
“Når et scenarie er bygget over noget og man så siger “man behøves ikke at kende x” og der så ikke står noget om hvad det er. Det hjælper ikke.”
En del der fik en del flak var punktet om genre:
“Genren virker fuldstændigt overflødig. Enten har de skrevet det samme i teksten eller også er der ingen sammenhæng: Enten virker den ligegyldigt eller også er den overflødig. Og særligt når halvdelen ikke aner hvad en genre er.”
“Skal de (forfatterne -red.) selv finde på genrerne? Hvad er forskellen på komedie og humor? Det kunne være fint med en liste.”
“Jeg kunne godt tænke mig at genren stod øverst, så jeg kunne bedømme foromtalen ud fra den.”
Sproget i foromtalen skal matche stilen og spillet:
“Hvis jeg læser det og ikke smiler, har jeg svært ved at forestille mig at det er komisk.”
Og i forhold til bias, så kunne jeg undervejs se at hun læste visse ord meget negativt. “System” er scary og lugter af D&D og at man skal bruge det hele tiden. “Spilmekanik” er meget mindre uhyggeligt, hvis der direkte står hvad det er til for.
Og nu til selve listen med scenarier og de kommentarer de fik med på vejen:
30 sølvpenge
“Jeg er ikke helt sikker på hvad en roadmovie er. Jeg antager at man spiller at man er på en tur?”
“Hvem er ham der Jesus Bar Mitzvah?”
Alice
“Den har jeg jo prøvet!”
“Det er en meget konkret beskrivelse jo, jeg forstår ikke helt hvorfor der skal være sådan en lang forskrift.”
“Jeg ved ikke hvem Terry Gilliams er.” (Her blev jeg lidt glad, for så kan jeg jo vise hende nogen film – red.)
All for one (and metal for me)
“Er der ikke allerede et band der hedder Mantastic?”
“Igen det dér ‘roadmovie’.”
“Jeg fanger slet ikke ud af tonen at det er en kommedie, umiddelbart lyder den bare hyggelig.”
De Tre Jesus’er fra Ypsilanti
“Den lyder sjovere end den anden, jeg skal bare lige finde ud af hvorfor det er tragisk.”
“Øj, det bliver svært.”
“Jeg kender Rasmus, så er det lettere at gætte hvad han vil sige.”
Din Medieluder
“Ej, det lyder sjovt. Hvorfor er det ikke en komedie?”
“Jamen, det er jo bare at fylde klichéerne på.”
“Jeg forstår stadig ikke hvorfor det ikke er en komedie, det er jo hylende morsomt.”
En fandens historie: I krig gør djævelen plads i helvede
“Hvad faen er en gåstager?”
“Jeg kan godt lide det med at de lige har en stemning til at starte med.”
“Hvad mener de med “når tempoet er højt”? Hvorfor bliver de fortvivlede når tempoet er højt? Er det ikke sådan noget hvor man skal presse sig selv til at spille?”
“Jeg har en ret god idé om hvad den kommer til at handle om, tror jeg.”
“Det lyder som om spillederen har det virkelige svært.”
Faye
“‘Spillet er ikke fysisk’ Nå, er de andre spil fysiske?”
“Okay, så du får at vide hvad du skal gøre?”
“Det er intimt, men man må ikke røre hinanden? Hrmpf.” (Som sagt, hun er føle-liver, bogstaveligt talt.)
“Så det med at man får at vide hvad man skal gøre og så bare sætte ord på det. Det er jeg ikke sikker på at jeg synes er sjovt som rollespiller, når man ikke må bestemme noget.”
Fordømt ungdom
“Nå, Lars Andresen og Mette Finderup. Det må være godt det her.”
“8 spillere, det var meget”
“Hvad er indie defineret som?”
“Så man skal være forberedt på bleed.”
“Det er næsten som om, at det om forfatterne har mere om scenariet end resten af teksten. Nååååh! Det er om at se sin gamle flamme, der er 30 kilo tungere.”
“Jeg er ikke sikker på om at det er fordi man skal have den der kiksede oplevelse, eller genopleve det hele. Vi har fået settingen, men ikke det hele.”
Fredløs
“Jeg tror jeg har en ret god idé om hvad det handler om, men jeg er ret sikker på at jeg ikke troede det var sådan Simon og Anders skriver.”
“Sådan Dungeons and Dragons uden system og med mere rollespil.”
Galaktisk ekko
“Nu har jeg jo aldrig spillet jeep før, så nu ved jeg ikke hvad “jeepy” er, men det er relationship drama.”
“Så det er noget med nogen to personer der… uhm… får en ide?.. om at de er noget særligt. Og så handler det på en eller anden måde om rigtig mange ting.”
“Skal jeg selv iføre mig en rumdragt eller er det bare en relation til scifi?”
“Jeg synes ikke man får meget af idéen om hvor meget man er medskaber her, historien virker ret fastlagt.”
Historier fra Bona: Robotten
“Endnu et om robotter. De er glade for robotter på Fastaval, er de.”
“Hvad betyder det når det er i ‘store landskaber’? Okay, så det HAR noget med stemninger at gøre.”
“Jeg tror at hvis jeg skulle være spilleder på denne her så ville jeg være ret meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre.”
“Jeg tror jeg har ret godt styr på stemningen. Men jeg forstår stadig ikke hvor vejen skal hen. Det er fordi man gerne vil spille i universet, ikke fordi man vil have noget særligt plot.”
I damptripodernes skygge
“Det ser ud som om det er noget steampunk!”
“Okay, så der er en zeppeliner der flyver over en… Hekla. Så action!”
“Jeg tror jeg har en idé om hvad den handler om: Man skal ud og redde verden.”
“Det lyder meget sjovt, det er mere et spørgsmål om man har lyst til at spille sådan noget traditionelt.”
I den dybe mørke mærkelige skov
“Så det er en tour de force gennem en hel masse genrer.”
“Der er ikke nogen spillertype, så…”
I Love Ana
“Nu benytter de sig af den der jeepform som jeg ikke helt forstår, men jeg tror godt jeg ved hvad det handler om.”
“At man som spilleder skal sidde og gnide sig i hænderne ‘Jeg elsker når i græder, jeg elsker når i græder.’”
“[Frederik] er alle scenarierne.”
I Say a Little Prayer
“Okay, så det er Just A Little Lovin’ i miniformat. Jeg vil rigtig gerne vide hvor tæt på den er. Hvor meget nyt er der? Er der noget andet?”
Juiceacademy
“Humor, ja det kan jeg godt forestille mig at det der.”
“Okay, jeg tror jeg har en idé om hvordan den kører. Du skal spille juicebrik. (Lokal slang for “douchebag” -red.)”
“Hvad er bipersonsrollespil?”
King Wen’s Tower
“No dice. Men stadigvæk system.”
“Er det ikke bare historisk drama med system på?”
“Det lyder som om det er et brætspil hvor man spiller rollespil omkring.”
“Genren siger jo bare at det foregår i Kina, ikke hvad man skal spille.”
Manden med barnevognen
“Uh, det lyder uhyggeligt.”
“Uuuh! Så det er ja, spøgelseshistorie.”
“Er det lige en slutning der er givet der? At man ender med at give barnet? Det er lidt trist.”
“Det lyder jo rigtig, rigtig spændende. At det er uhyggeligt og uwadr. At man skal spille den der tragiske historie.”
“Den tror jeg at jeg skal spille. Den er stensikker.”
Mass Effect: 2157
“Okay, så det er altså et systemfuldt scenarie.”
“Okay, hvorfor kommer den der fine tekst om hvad vi skal gøre efter krigen, når det tydeligvis handler om krigen?”
“Nu kender jeg så ikke det univers, det eneste der står er at vi skal kæmpe imod robotter.”
Mattanza
“Fedt. Det lyder umiddelbart som et jeg godt kunne finde på at spille.”
“Det er godt beskrevet til gengæld, det siger hvad du kommer til at spille, men har ikke givet en slutning.”
Narzula City Noir
“Det lyder som det er den der Judas-myte der bliver skrevet om igen.”
“Ej, det lyder spændende, sådan en helt ny måde at gøre det på. Altså ud fra den måde jeg kender det på.”
“Det lyder som et spændende projekt og ret præcist fortalt. Det kunne være jeg skulle overveje at spille den også.”
Nazi Zombies of World War One
“Altså det lyder som en god idé, men jeg er ikke sikker på at jeg ved hvad de vil.”
“Handler det om at man spiller nazi zombier, at man smadrer nazi zombier eller mænd i en krigszone der bliver til nazi zombier?”
“Pænt fjollet og dødsensalvorligt. Hvad betyder det?”
“Det er som om man ikke får hele idéen, det er som om man får idéen som har inspireret forfatteren, men ikke idéen om hvad den bliver.”
Paninaro*
“Der kom den igen, den der ‘dødelig komisk alvor.’”
“Så vi skal ikke sy noget, men vi skal stadigvæk designe ting? Det er bare en sjov kommentar det med symaskinekørekortet, eller?”
“Det lyder ikke umiddelbart som noget jeg havde tænkt mig at spille, jeg forstår ikke genren.”
Run Them Again
“Behøves jeg at læse det hvis jeg allerede har fundet ud af at jeg ikke gider at spille det?”
“Okay, så man må ikke få at vide hvilken allegori det er lavet over? Så kunne det nemlig være mere spændende.”
“Altså jeg er ret sikker på hvad det handler om, hvis ikke der er et secret twist.”
Thee Days Until Retirement
“Det lød ikke lige som om det var gonzo fun.”
“Selve indledningen til historien er god, indtil man læser “vi spiller d&d, øv” og der er kort.”
“Den kunne være sjov hvis man fik beskrevet karaktererne. Det er jo dem der bærer historien.”
Twin-tails Turneringen
“Det lyder som om det godt kunne være sjovt. Den er godt beskrevet.”
Uwe Boll’s Big Gay Wedding
“Det kunne godt blive sjovt.”
“Åh, man skulle ligefrem være en performer.”
“Det lyder som om idéen er sjov og at det kunne være rigtig sjovt, men jeg er ikke helt overbevidst om at forfatteren har styr på hvad det handler om. Det er et spil der skal spilles efter hans regler, når han typecaster spillerne så klart.”
Vi var hvepse
“De er meget sjove de der ‘du er ikke bange for…’ Det minder meget om jobansøgninger.”
“Nu har jeg så også hørt om det inden og har fået anbefalet det. Men jeg synes det er godt beskrevet hvad det handler om. Selvom jeg synes det er lidt mærkeligt det med at man ikke må være bange for nostalgi.”
XP Faktor
“Det er sjovt at der ikke er nogen kvindelige forfattere der er karakteristiske nok til at være med i den. (eksemplerne på de klassiske Fastaval scenarier- red.)”
“Jeg er lidt i tvivl om hvordan den der kommer til at ske og hvornår man spiller. Spiller man en karikeret udgave af sig selv der spiller en rolle eller en der spiller en karikeret rolle. Jeg skal måske bare stå på en scene og spille rollespil? Jeg savner at være helt sikker på hvad jeg træder ind i.”
Resultatet af gennemlæsningen blev, at hun stadig ville gå efter at spille de scenarier hun var blevet anbefalet af sine venner. Der var kun en enkelt foromtale der fik hende solgt på idéen uden anden info: Narzula City Noir. Så tillykke hr. Busted, du er den sejeste foromtalesnedker i vores lille kreds.
Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg selv skal gå efter at spille, det kunne godt være jeg bare skulle prøve at have en all-scifi con i år?
*Jeg var så heldig at hun overså mit navn, så kritikken er helt på samme vilkår som jer andre. Desuden er det Kristian der skrev foromtalen, nå va.
– Kongresser, målgrupper og muligheder
Nu har Simon Steen og Kristian meldt ud at Fastaval kun tager præmierescenarier og RPGforum-facebook gruppen. RPGforum.dk gruppen på facebook eksploderer netop nu i heftig debat om udmeldingen.
Det kan jeg ikke hidse mig op over, så det vil jeg ikke synes så meget om. Til gengæld fik det mig til at tænke over hvor jeg outputter mit rollespil. Efter at have overvejet den nye retningslinje indså jeg at jeg før jeg skriver et scenarie allerede ved hvor jeg skriver det til, fordi jeg går ret meget op i at kende målgruppen af spillere så jeg kan forme scenariet så det virker for lige præcis dem.
Når man som jeg skriver ret snævre scenarier, så har man både fordelen at man kan skrive til ret specifikke spillertyper, men også ulempen at der ikke er så mange af dem og det kan være svært at finde dem. Men her er mit kort over rollespilsarrangementer og hvad for nogen spillere jeg forventer at finde der:
Fastaval
Fastaval har to karakteristika: Forkælede spillere og potentielt bredt publikum.
Det første er at på godt og ondt har spillerne på Fastaval ofte spillet rigtig meget Fastaval-rollespil, de er høj kvalitet når det gælder indlevelse, at acceptere præmisser, hoppe ind i tunge roller og tage fat på store emner. Men det betyder også at de er dovne og forventer at alt bliver serveret for dem. Hvis ikke man up front erklærer sit scenarie for et “fortællescenarie” så går de let i panik over selv at skulle bidrage til historien.
Det brede publikum er at der også er en god del nye spillere og sære gamle spillere på Fastaval, der måske ikke er så erfarne som man let kommer til at forvente, eller som ikke har fået læst foromtalen godt nok. Man er nødt til at tage højde for dem på en eller anden måde, foromtalen er et sted man kan sortere, men som sagt er det ikke alle der læser lige grundigt.
Jeg skriver til Fastaval når jeg vil lave close-to-home-ish følerollespil og have en masse nogenlunde objektiv feedback på mit værk og fordi der er et utroligt stærkt forfattermiljø omkring Fastaval, hvor man kan vende sine idéer. De scenarier er også ofte inspireret af den megen debat og kreativitet der er omkring Fastaval, så det er logisk at sende synopsis der til.
Blackbox CPH
Mit nyeste favoritformat har en ganske særlig karakter, de fysiske rammer er minimalistiske og arbejder med lys og lyd som kulisse. Men lige så vigtigt er spillerskaren. Her kommer nemlig de spillere der er allermest åbne for alternative kropslige spilformater og som er villige til at spille abstrakt. Man kan afprøve langt mere sære koncepter i Blackbox end andre steder uden sure miner. Spillerne er også gode improvisatører og der er tid til at workshoppe dem inden spillet, hvilket frigiver en masse potentialer.
Jeg skriver til Blackbox når jeg vil lege med noget nyt, der er live og abstrakt. Når jeg vil bruge min energi direkte på spillernes oplevelser og interaktioner, frem for setting og fortælling. Når jeg gerne vil noget med mere end seks spillere.
Hyggecon
Hyggecon er som navnet siger, hyggelig. Det er også en livekongres, så jeg foretrækker at lave live til kongressen. Hyggecon er ikke så stor og intens som andre steder nørder mødes, men det er også en del af charmen. Her er spillerne afslappede og klar på at spille mere stille spil. Det er generelt ret gode spillere man finder og ofte en sær blanding af typer.
Jeg har mest lavet reruns af awesome ting på hyggecon, men det er et godt sted til små og mellemstore livescenarier der kan køres på en skole. Scenarierne behøver ikke være helt finpudsede eller skrevet ned for at komme med, så det er et godt sted til de små idéer. Og så til at “spilteste” talks og scenarier til andre steder.
Forum
Jeg har ikke skrevet til forum endnu, men Særimner er et godt initiativ. Forum har en masse liverollespillere og cool københavnertyper på samme sted, spillerne er friske på små oplevelser i live / semi-live. Man er også nødt til at skrive ret skarpt når det gælder novellescenarier, hvilket jeg godt kan lide, men ikke finde ud af.
Jeg vil skrive til Forum når jeg har en lille idé der gerne vil ud, men ikke er helt nok til at stort scenarie.
Det er ofte idéen selv der vælger hvor den vil outputtes, grundtanken sætter en række parametre op som oftest peger på et af ovenstående, herefter vender det om om idéen bliver rafineret ud fra målgruppen. Det gør mit arbejde nemmere og spillerne får en bedre oplevelse ud af det. Jeg synes det er vigtigt at holde sin målgruppe i fokus når man skriver, særligt i forhold til de ting man ikke skriver. Der er mange små forskelle i antagelser og indstillinger imelle spillere og endda for de samme spillere i forskellige kontekster.
Efter en solid omgang Fastaval med den vildeste fastapest nogensinde fik jeg kæmpet mig til Finland og Solmukohta.
Jeg ankom sent tirsdag til hjertet af den finske oplevelse: Saunaparty. Ikke så meget party for mig, pga. pastafesten, men en halv time i saunaen hjalp gevaldigt på helbredet og rejse-klamheden.
Norp Talks
Efter en halv dags sightseeing med den kosmopolitaneren Erik Winther-Paisley var aftenen sat til Nordic Larp Talks, rollespillets svar på TED. Jeg kan varmt anbefale alle at tage et kig på videoerne, særligt Mike Pohjola om rollespils alternativ til publikummet og Johanna Macdonalds snak om de grundlæggende æstetiske forskelle på traditionel kunst og det vi laver, er guld værd.
Solmukohta
Dagen efter var det ud i skoven og til selve Solmukohta. Rammerne var tilstrækkelige, men heller ikke mere og maden var skræmmende sovjetisk. Tilgengæld var der som sædvanligt et helt magisk udsnit af awesome mennesker der snakkede om de mest awesome sider af rollespillet.
Som sædvanligt blev der lagt ud med korte, kraftfulde oplæg i form af Hour of the Rant, hvor folk kom med snappy underholdende opråb til rollespilsfolket. Amerikanerne tog i mine øjne sejren, Jason Morningstar fik etableret hvor meget vi nordiske folk er assholes og Lizzie Stark propaganderede effektivt for at vi skulle “Write a damn rulebook.” Desuden var der i år en Pecha-Kucha session* der også
leverede skarpe pointer. Jaakko satte blandt andet spørgsmålstegn ved om vi har et rollespils-community eller en konkurrence.
Oplæg
Herefter var det de sædvanlige længere talks og workshopsfor resten af pengene. Jeg var rigtig glad for at i år var tonen vokset fra akademiske nørder der insisterer på at rollespil er kunst, sgu, til praktiserende kunstnere og tilsvarende der sammenligner og indrammer hvordan og hvornår rollespil faktisk er det, samt udforsker det reelle æstetiske ansvar der følger med i en række forskellig rammer.
Min egen talk, som jeg holdt sammen med Mads Havshøj, om scenografi og fysiske rammer som skabende faktor for gameplay var hårdt ramt af vores fastaval bakteriologi, men blev rigtig godt modtaget. Det glæder mig altid at tage noget fremadrettet praksis med til knudepunkt for at opveje teorien og filosofien.
Emma Wieslander holdt et fint grundrids af terminologien i kaoset omkring køn og seksuel orientering, det var sjovt at se nørderne forsøge at følge med. Jeg kommer nok med en fortolkning af det her på bloggen senere hen, til almen oplysning.
Eirik Fatland holdt et udemærket oplæg om scenariet Marcellos Kjeller, det Kaizers Orchestra baserede musical live. Særligt interessant var hvorledes skrivningen af roller og setting, samt den praktiske opsætning i høj grad blev crowdsourced ud som miniopgaver i miljøet omkring Laivfabrikken i Oslo. Jeg blev tilbudt den nyeste Extended Edition af scenariet hvis jeg ville sætte det op i Danmark, så hvis nogen andre også synes det kunne være fedt…
Andie Nordgren kom med et råb om hjælp, hun havde brug for at skabe forståelse mellem hendes live fortolkning af sandkasse-spil og klassisk uddannede game designers. Det var top nørdet, men meget interessant, jeg kunne endda se paralleller til urbane interventionsprojekter i det. Andie har bragt ordet Agency ind i på min radar og det er et ret kraftfuldt ord jeg skal have fabuleret mere over på et senere tidspunkt.
Johana Koljonen holdt et fint oplæg om horrorfortællinger og hvordan de kan implementeres i rollespil uden at falde i hollywoodfælderne og hvor dejligt der er i Uncanny Vally, Havshøj og jeg sad og fnisede over mulighederne det meste af vejen igennem.
Jeg var med som paneldeltager i en efterbehandling af Just A Little Lovin’, det var godt med closure ved at høre andre deltageres tanker og oplevelser. Det var en særlig oplevelse og jeg kan kun anbefale dem der tror det vil være for dem at skynde sig ind på hjemmesiden for kørslen ved Stockholm til sommer.
Det sidste store oplæg jeg var til var en paneldebat om hvordan man kommunikerer live til et mainstream publikum. Fokus var i høj grad på journalister og hvordan vi håndterer dem, der var et par stykker i salen der kunne svare for sig. Konklusionen blev at vi i højere grad bør lave pressekit for de enkelte arrangementer vi laver og ikke være bange for at være opsøgende med dem. Jo nemmere vi gør det for journalisterne, jo mere får vi selv lov til at bruge vores egne ord. Det er også vigtigt at give dem plads hvis de besøger os, de fleste af de negative stereotyper og forståelse vi er bange for er ofte nogen vi selv trækker ind i lyset ved at forsøge at skjule eller afvise dem.
Litteratur
Årets høst af bøger og tidsskrifter har været mægtig, jeg bliver så glad når jeg ser udvalget vokse og blive smukkere og smukkere fra år til år. Jeg vil prøve at komme med nogen anmeldelser når jeg har tygget mig igennem høsten, men lige nu vil jeg bare sige at dette års knudebog er den mest tilgængelige nogensinde og fuld af lækre fotos. Leaving Mundania er fantastisk skrevet og er et yderst respektfuldt og medrivende billede af menneskene bag de grimme livere i Amerika. Desuden skal jeg have læst mine eksemplarer af Kapo bogen, Larpzeit International og Playground #5, det skal nok blive godt.
Kommende rollespil
Et sidste punkt i programmet var Lightning Larps, en hurtig omgang reklameoplæg for kommende scenarier i det internationale. Jeg skal helt sikkert med til 2027, et utopisk scenarie om livet efter kaptialismen på landet i Sverige, det er mange slags sexet for mig. Den Hvide Krig lyder som et rigtig fornuftigt tag på problemerne i en humanitær besættelse og er nummer to på listen. Hvis ikke jeg allerede havde spillet det, så var Just A Little Lovin’ også med. Det er ikke direkte et liverollespil, men The Lover’s Matchmaking Agency tilbyder en uge med de særeste dates i Oslo, Stockholm og København til sommer, hvilket lyder umenneskeligt sjovt.
Dublin2, der omhandler livet som asylansøger i sydeuropa med bidrag fra virkelige organisationer og forbipasserende bliver kørt for anden gang i Stockholm til sommer. Et par tyske scenarier om superhelte er også på vej, for dem der gerne vil det fantastiske i stedet for. Og så blev Between Steel and Glass nævnt, selvom det først er i 2013, så er det også en must-go for mig og min kønsforvirring.
Videre projekter
Der var selvfølgelig også en masse snak om idéer og projekter mellem nationerne, jeg fik selv brugt en del til på at forklare Dancing With The Clans, der var mange der gerne ville have konceptet til deres kongresser, endda helt til Grand Masquerade i New Orleans. Ingen konkrete planer endnu dog. Tilgengæld er vi igang med at eksportere Vrøvl fra BlackBox Cph til USA og Finland.
Jeg har også været i snak med Eleanor Saitta om at lave noget rumligt-arkitektonisk rollespil i Oslo, men det er meget nørdet. Og arrangørerne af Dublin2 i Stockolm ville gerne have arkitektonisk konsulentbistand på scenariet, hvilket lyder ret interessant.
Det var herligt at se nørderne igen og bytte ord og kram. Jeg kan huske at det var lidt træls kedeligt at være noob sidste år, men efter et år og et par scenarier er det som at komme hjem til de internationale, så til dem der var med for første gang i år: It gets better. Tag nogen ord med næste gang så folk ved hvad de skal snakke med dig om. Der er masser af herlige mennesker fra hele verden at diskutere næsten alt med. Jeg var selv for sløj til at få det hele ud af den del, men det blev da til et par stykker, blandt andet en god lang samtale med Epi, Emily og flere. Indiefolket er dejlige.
Solmukohta formåede endnu en gang at være en eminient konference på trods af pest og post-fastaval blues. Jeg kan varmt anbefale at tage med og blive klogere.
* Japanesisk oplægsform hvor man har 20 slides på automatisk timer á 20 sekunder hver til sit oplæg, hvilket giver 6 minutter og 40 sekunder til at sige hvad man mener og ikke et sekund mere!
Jeg skulle have slappet af på Fastaval. Tanken var at lade være med at lave så meget som andre år, når nu man sidder midt i afslutningsopgaven. Men så fik Tim og Sigrid lokket mig med i to scenarier oven i mit engagement i caféet, folk med køn og alt det der rollespil man skal spille.
Det var en herligt hyggelig Fastaval i år. Stemningen var rar og rolig, placeringen af de forskellige dele af kongressen lå fint. (Ud over sovesalene, men det er altid besværligt.) Der var ikke nogen store mangler og masser af kærlighed efter krigen, jeg er slet ikke bange for Nynne og Ann længere.
Café Duck Soup
Efter en del år i Infoen besluttede jeg mig for at kravle ud af mørket og tage en tjans hvor man møder folk, hvilket naturligt førte mig til caféen. Nu skal man passe på med at rose noget man selv har været med til, men jeg synes at var et mægtigt sted. Alex havde virkeligt kælet for indretningen og det et godt sortiment der kom hurtigt over disken. Vi var nok faste tjenere til at det hang sammen med at være nok bag disken og stadig have fri til at nørde.
Det var faktisk så hyggeligt at jeg på intet tidspunkt følte behov for at tage i baren ud over lørdag efter en fyraftensbajer. Jeg vil nemlig være elite og det bliver man af kaffe og specialøl har jeg læst på planB bloggen.
Spillene skal jo spilles
Der var også plads til rollespil i år. Jeg har stadig ikke lært at læse foromtaler og jeg vil endnu en gang opfordre til at vi bliver bedre til at gøre dem mere brugervenlige for nye nørder der ikke ved hvem Mikkel Bækgaard er.
Jeg fik kun et enkelt langt scenarie med, Greisens Elephanter og Eventyrere. Det var en underholdende aften på trods af to meget unge og usikre spillere. Der var masser af moro og klichéer i det mørke Afrika, men spillet var noget tungt med 40 roller, tre lag af gameplay og lange tekster. Less is More.
Den norsk-svenske konspiration havde et fint novellescenarie i Summer Lovin’. Jeg har holdt mig fra at spille om sex, fordi jeg er en genert lille nørd, men gav det en chance her. Det var sjovt med kikset festival sex, det var ingame-akavet nok til at det ikke nåede at blive offgame-akavet.
Og nogen skal være spilleder på dem
Jeg havde lovet Piotr at tage en turnus på hans Bødlerne, hvilket jeg gjorde med glæde efter at have læst det. Som spilleder er man mere eller mindre bare en handout dispenser, mens spillerne går i kødet på hinanden. Det lod til at spillerne fik masser ud af det, der var ihvertfald en der lå på gulvet og klynkede en del.
Og fordi jeg er storygamer tog jeg også Per Fischers Crossroads. Det er et fint spil, det er tydeligvis tilpasset en mere amerikansk spillestil, men ikke noget der ikke bliver opvejet af dansk fortællingshensyn. Jeg fik ihvertfald hjulpet fire gode historier igang og sluttet dem ordentligt. Det var uanset en god lejlighed til at få trænet mine krydsklip og det gik godt.
I Indieblokken kørte jeg Jared Sorensons Inspectres, der jo er en herlig omgang ghostbusting. Mine tre spillere greb hurtigt bolden og kastede sig ivrigt ud i at rydde kamptrænede nazispøgelsespingviner fra et plejehjem. Det var dumt og grimt og vi grinede meget.
De største nørder skriver dem
Jeg fik ikke selv chancen for at køre Tørke, men det var nok også for det bedste. Heldigvis havde den sande forfatter, Tim, skaffet os et mægtigt cast af spilledere. Det var dejligt at høre spillernes oplevelser og feedback fra spillederne. Jeg må sige at de er hårde men retfærdige, jeg kan sagtens se de steder de oplevede ting der ikke virkede, men heldigvis havde spillerne en god oplevelse uanset. Jeg håber at finde tid til at kigge på at skrive en update på scenareiet ud fra det jeg har fået at vide.
Grimme, dansende livere
Jeg er stadig fascineret over at Lady, Raven og Violator fik taget en virkeligt dum idé og lavede den til helcon. Men det var fucking nice at se alle de glade nørder danse med liv og sjæl. Det var vi heldigvis ikke de eneste der syntes, loungen var pakket med tilskuere, flere og flere for hver aften. Med en simpel spilmekanik og masser af disco-moves får man åbenbart fat i dansebenet. Jeg vil gerne sige tak til de kæmpende klaner, det var awesome dans og fantastiske gruppekoncepter. Tillykke til Klan Gangrel med sejren, det var velfortjent.
Ottofesten
For en gangs skyld var jeg positivt overrasket over showet, det var kort og to the point, med muligheder nok for at løbe ud undervejs og masser af boblevin. Ham der Johs er sej til det. Jeg ved ikke så meget om årets scenariefelt og der hvor Ottoerne fandt hen, ud over at det var herligt at se Nina på scenen og what the fuck med de to Ottoer for disco? Det er sgu dumt. Nå va. Festen kom godt igang med disco, men dj’en var som sædvanligt til de her fester hurtig til at rydde dansegulvet. Hvad med at betale sig fra at kunne kommandere sådan en satan til at spille dårlig, men dansabel pop og disco, frem for meget snæver dubsteb og deslige?
Alt det andet
Jeg fik desværre ikke set meget af Fastaval i år. Når jeg ikke lige havde rollespil var det mest i caféen for at servere eller konsumere cocktails, hvilket egentlig passer mig fint. Men det havde været rart med bare et enkelt brætspil undervejs eller en lille ottovitet.
Dirtbusters
De var dejlige i år. Det var herligt at se at de har mere humor end os andre og kan tage den med ro og stadig få tørret bræk op. Det har været et privilegie at være arrangør mens Commander Player regerede og årets succes hviler i høj grad på hans mandige men faldne skuldre.
Hurra for Fastaval og tak!
Som følge af den nyeste eksplosion i kønsdebatten har jeg valgt at melde ud sådan her:
Dette er en guide til alle de nyfrelste mandlige feminister jeg kan se stå klar med fakler og høtyve. Kvinder, jeg kan ikke tale for jer, men blot anbefale Piger i Panser, de har forhåbentlig jeres perspektiv dækket ind. Til jer med andre køn end de to, keep on trucking.
Her er mine råd til at opføre sig som en ordentligt feministisk orienteret mand. De er lært af bitre erfaringer og med mange trampede tæer bag mig. Det er ikke den lette vej, men fuck hvor er det bedre her. On with the show:
Trin 1: Hold din kæft
Du har modtaget det gode budskab og set lyset. Nu er det tid til at sprede ordet og omvende hedningene!
Nej.
Du er mand, for første gang i dit liv er det et problem. Din normale måde at opføre dig på er ikke passende i feministiske kredse, du er nødt til at lære en ny social kode og passe dig ind den eksisterende sammenhæng.
I det store stygge samfund er det sådan at mænd bliver opdraget til at de skal tale først og højest, det er almindeligt at tale i munden på kvindfolkene og tiltale de andre mænd om bordet først. Du gør det automatisk, jeg gør det automatisk, det ligger dybt i vores programmering. Det kræver en indsats at lave om på det, så start med bare at holde kæft og lad det stærke køn få ordet. De har trods alt et helt livs erfaringen med at kæmpe imod diskrimination og forskelsbehandling, så de ved uendeligt meget mere om det end dig. Lyt og lær inden du ævler.
Trin 2: Du har privilegier uanset om du vil det eller ej
Det meste af den indirekte undertrykkelse af andre kommer i form af mere eller mindre åbenlyse privilegier. Fordele du har af din eksistens som mand i det samfund du lever i. Det er ofte ting du ikke kan gøre noget ved, det er den måde andre behandler dig på og små ting i hverdagen. Det er også ting du ikke selv kan tænke dig frem til, her er du bare nødt til at møde dem der ikke har de samme privilegier og lytte til dem. Det er svært i starten, men forhåbentlig bliver du klogere og kan bruge det til at blive et bedre menneske. Når du står med sådan et trælst privilegie er den bedste måde at slippe af med det på, at dele ud af det, til dem der ikke har. Det handler om at fjerne de fordele det ene køn har over det andet og erstatte det med ligestilling.
Trin 3: Det er ikke din skyld
Bare fordi du er mand og mænd har undertrykt kvinder for evigt, skal du ikke iføre dig hårskjorten og rulle dig i aske. Du skal ikke undskylde for alt det de andre gør, du er kun ansvarlig for dine egne handlinger. Det handler om at du nu er i stand til at gøre det bedre og sætte et godt eksempel.
Jeg har set mange godhjertede mænd blive aggresive når de bliver konfronteret med feministers anklager mod hankønnet, det bliver nært og personligt. Det gør ondt. Jeg har selv været en af dem der har svaret vredt igen, på endnu en generalisering over mænds afskyelige adfærd mod kvinder. Hvis du rent faktisk prøver at leve som feminist er du allerede ude af den gruppe anklagerne er rettet imod. Du er ikke længere “alle mænd.”
Hvis det stadigvæk gør ondt at høre efter du har forstået det, så er det nok fordi det rent faktisk er noget du gør. Så må du kigge dig selv i øjnene og se hvordan du kan gøre det bedre. Jeg er selv nødt til at gå processen igennem af og til når jeg møder den slags udtalelser: “Er jeg en af dem det handler om? Er det noget jeg burde gøre bedre? Hvordan gør jeg det bedre?”
Trin 4: Det er deres eget ansvar
Det gælder også den anden vej. Du er nødt til at respektere at andre mennesker er selvstændige individer der handler ud fra deres erfaringer og den viden de har. De er ikke dumme eller onde bare fordi de ikke har lært det samme som dig, de har andre prioriteter og mål med deres handlinger. Sandssynligvis er de slet ikke klar over at de gør noget galt overfor andre, så når du kommer og gør dem opmærksomme på det, skal de lige have chancen for selv at tage stilling til det. De forholder sig til det de oplever. Hvis du vil have varig ændring og give dem nye perspektiver er det vigtigt at du sørger for at de ved hvad situationen er.
Der er endnu ingen er har tabt bolden ved at behandle andre som voksne, velovervejede mennesker. Lad være med at kaste dig ud i en politisk kamp, når du kan forsøge at gøre det menneske til menneske. Du kan ændre mennesker langt hurtigere end du kan ændre en kultur, men en kultur består af mennesker! De fleste jeg møder kan godt se fornuften i det feministiske perspektiv når man snakker fornuftigt om det, i stedet for at kalde dem “chauvinister” foran deres venner.
Trin 5: Fight smarter, not harder
Det er prisværdigt at du gerne vil ud og nikke nogen verbale skaller til de misogyne røvhuller du møder, men det er bare ikke vejen frem. Hverken for dig selv eller for den gode kamp. For det første kommer du til at brænde ud og blive bitter, misantroper er dårlige feminister. For det andet ender du bare med at radikalisere dine modstandere og får dem til at affeje feminister som nogen råbehoveder. Du bliver heller ikke mere tolerant overfor indvandrere af at de råber “racist” efter dig.
Du vinder ikke dine venner og bekendte over ved at rette på deres udtalelser og slå dem i hovedet med Judith Butler citater. Nej, den bedste måde at sprede feminismens fornøjelser er ved at gå foran med et godt eksempel. Sæt den tone du gerne vil høre, behandl andre som du gerne vil have det skal være.
Trin 6: Find din personlige form for feminisme
Feminisme er en svært stor kategori at deltage i, den har foldet sig ud i lang tid og i mange retninger. Lad være med at tro at du på nogen måde er klog på det og kvindernes kamp, det er arrogant og dumt. Du skal i stedet tage og læse noget om bevægelsens historie og tingenes tilstand idag, for at finde ud af lige præcis hvor du står. Så slipper vi andre for at føle os som fjenden når vi ikke er enige i din fortolkning og vi kan snakke sammen som voksne mennesker om de mange perspektiver.
Men lad os tage det kort.
Feminismen er historisk forløbet i tre bølger, den første var den store kamp om basale legale rettigheder som stemmeret og lighed for loven. Anden bølge var kvindefrigørelsen og kampen for ligestilling i de sociale rum og at kunne få lov til at tale som kvinde. Den tredie bølge, som vi burde være i nu, handler i langt højere grad om den indre forandring af kvinden, at få styrke og finde sin egen måde at være kvinde på. Det handler i højere grad om mange fortolkninger af feminismen, en den store fælles kvindekamp.
Jeg er ked af at skulle sige det, men i Danmark er vi stadig fanget i den anden bølge, de er meget længere i f.eks. Sverige. Når vi behandler alle kvinder som en samlet ensformig entitet der er i problemer er det den anden bølges retorik og altså ikke særlig konstruktivt i forhold til de ting det handler om idag. Det er nu endnu vigtigere at give vores kvindlige venner mulighed for at være sig selv som de vælger det og ikke lægge dem i en kasse.
Læs dig klog på bevægelsen, de tre bølger, hvilke kampe der er taget og hvilke der stadig mangler, hvad målet er i den enkelte kamp. Pas på med i god tro at trække kampen tilbage i tiden, det skader ofte mere end det gavner.
Trin 7: Der findes andre feminister
Der er mange varianter af feminisme i vore dage, det er vigtigt at du finder ud af hvor du står. Og endnu vigtigere at du accepterer at andre ikke nødvendigvis er enige med dine standpunkter men stadig er på feminismens side. Jeg bliver selv så træt af at blive placeret ovre i chauvinisternes lejr af endnu en nykonverteret feminist-mand, fordi jeg ikke går ind for radikal kamp som eneste middel.
Det duer ikke at gøre kampen til enten-eller, det er for de fleste en gradvis overgang at blive feminist. Sørg for at de er velkomne hele vejen over, også når de laver fejl og kommer til at sige noget uheldigt. Det er desværre ofte typisk for os fyre at ville være den bedste, men her handler det ikke om at være bedst eller mest radikal. Det handler om at få folk med på vognen, ikke skubbe dem ud af den så den kører hurtigere!
Trin 8: Støt kvinderne
Lad være med at være deres forkæmper. Når du tager kampen ud af hænderne på kvinderne er du sådan set bare med til at styrke den patriarkalske ballast vi prøver at slippe af med. Så bruger du bare dine privilegier til at tryne både kvinderne og idioterne, ikke særlig smart.
Lad de stærke kvinder mærke at de godt må være stærke og at de selv kan tage deres kampe. Det er svært til tider for selv den sejeste amazone at stå mål til alt det lort der flyver rundt, lad dem vide at du synes de er toppen for at stå imod.
Og giv mindre dramatiske kvinder plads til og mulighed for at være sig selv uden det er et problem eller en mangel. Det er ikke for alle at ville slås, men alle fortjener respekt. Som feminist elsker du vel kvinder i alle afskygninger?
Bilag A: Nørdfeminisme
Der er en særlig retning af feminisme som er relevant at nævne her i slutningen, og det er nørdfeminismen. Det handler om de særlige vilkår der findes i nørd-miljøer og de unikke problemer der giver for kvinder. Meget af det omhandler den måde medierne reproducerer kvindlige stereotyper og de roller det fører til at kvinder og nørder optræder i. Men også de problemer der opstår af at kvinder nu i større og større grad bliver en del af tidligere eksklusivt mandlige miljøer. Nørdfeminismen har en masse herlige observationer og påpeger en del problemer der også er tydelige i dansk rollespil.
Bilag B: Linkdump
No, Seriously, What About Teh Menz? er et rigtig godt sted at blive klogere på at være mandlig feminist. De kommer rundt om mange aspekter af sagen. Det er her jeg selv startede med at blive klogere.
Finally, A Feminism 101 Blog har masser af gode artikler om detaljer og nuancer i feminismen.
Geek Feminism er fuld af artikler der er særligt relevante i vores nørdede sammenhænge, de særlige problemer vi oplever og de løsninger der kan være.
Wikipedia: Feminism hvis du mangler noget baggrundsviden eller vil have et overblik over de mange varianter af feminisme.
Kommentar-tråden forbeholdes konstruktive spørgsmål. Tak til Sebastian Svegaard for hjælp.
Olivers tegninger om rollespil 
Friskeste indspark