You are currently browsing the monthly archive for december 2020.

Siden sidst jeg skrev om min Forbidden Lands kampagne har spilpersonerne plyndret en gravhøj, hvor de fandt en mystisk kølle og tævede en dødningekonge. I andet forsøg. De blev nød til at stikke af og regruppere inden de fik ham ned, men det er altid en legitim strategi, når spillet er så dødbringende som det her. Da de vendte sejrrige tilbage til byen Blæsthøj fik de købt lidt ind for deres loot og forsøgte at blande sig i lokalpolitikken til fordel for at få rytterhorden til at hoppe tilbage på hestene og komme videre.

De skulle bare lige to hexes syd for Blæsthøj, til Rosenkastellet…

Idag drog de så afsted for bare lige at rejse to dage ind i skoven og finde næste dungeon, hvilket viste sig lettere sagt end gjort. For skoven og terningerne ville ikke lade dem slippe så let afsted. Den første halve dags rejse var gennem velkendt skov og uden de store udfordringer, vejret var ustadigt, men holdt tørt og de nåede ind til den dybe, mørkere, klippefyldte skov, hvor de faldt i hænderne på en flok udsultede ransmænd. Der dog hellere ville have maven fuld, end lægge sig ud med veludrustede eventyrere, så de slap igennem og kunne slå lejr længere oppe. Næste morgen vågnede de til et kæmpe tordenvejr der langsomt drev hen over dem og smed med lyn og silende regn. Goblinen Grob var den eneste der vågede sig ud, men han fandt ikke noget spiseligt i den dystre nåleskov. De andre blev i teltet og ordnede deres grej, mens de ventede på tørt vejr. 

Midt i tordenvejret fangede vagt-ulvemanden Tavus færten af brændt kød og en sortsveden rustning stavrede op til teltet og stirrede tavst på eventyrerne, inden den gungrede videre afsted igennem skoven uden at have sagt et ord. 

Næste dag fortsatte regnen endnu mere intenst og hvad der kort før havde været tørre kløfter mellem klipperne var nu brusende bække rundt om teltet og vores helte valgte at stryge lejren og prøve at komme højere op i landskabet, men efter gruppens to mennesker gled og blev trukket væk af strømmen valgte de at søge tilbage ad kendte veje og ud af skoven. Ved skovbrynet fandt de ly for natten hos en skovhugger de tidligere havde hjulpet. 

Næste morgen var himlen kortvarigt klar, indtil sommersolen tryllede oversvømmelserne om til tyk tåge. Det var dog ikke nok til at stoppe eventyrerne og med skovhuggerens vejledning klarede de turen gennem den kvælende lumre dis og fandt frem til den slotsruin der var deres mål.

Bag tæppet

Dagens underholdning blev bragt til bordet af terningerne og mit nye yndlings-alternativ til at rulle på tabeller: Hex Flowers 

Gratis PDF om konceptet via DTRPG: https://www.drivethrurpg.com/product/295083/Hex-Flower-Cookbook–an-overview-and-some-thoughts-on-Hex-Flower-Game-Engines-by-Goblins-Henchman

Det er cirka sådan en Hex Flower ser ud og funker, man kan selv putte indhold på som man lyster.

Hex Flowers er et random table med hukommelse og begrænset bevægelseshastighed. Ideen er at man starter et sted på blomsten/kortet og så ruller man en retning som man så rykker i for næste resultat. Det er så der man tager sit udgangspunkt for næste rul. 

Det er ideelt til sådan noget som vejr, som man gerne vil have til at udvikle sig uforudsigeligt, men ikke være sådan helt random skift fra sne til sandstorm. Jeg brugte et lille ark nogen har været så flinke at designe specifikt til Forbidden Lands: https://www.drivethrurpg.com/product/327338/Ravenland-Weather

Vejr-blomsten og mine optegnelser af det den daglige udvikling i vejret og hvad spilpersonerne lavede. Det er en noget ustadig sommer de har sig i Ravnelandet.

Det meste af tiden har vejret rullet rundt i harmløst ustadigt sommervejr, med spredte byger og sol, men denne spilgang valgte det at kravle helt op i toppen af kortet og først levere en gang torden, efterfulgt af “find på noget vildt!” og så bragende sol. Jeg elsker når spillet sætter mig til at finde på noget ud fra et tilfældigt rul og jeg så er nød til lige at stoppe et sekund og kigge på spillet som det er i det øjeblik og hvad der ville passe bedst. Her var det åbenlyst at skrue helt op for regnen og gøre det til et lille eventyr at komme frem eller tilbage. Det har fra starten været mit mål at gøre rejser til noget interessant i sig selv og med det her værktøj til at trylle interessant vejr frem har jeg virkelig fået det til at køre. 

Det kan være svært at finde på noget spændende at fortælle om endnu et hex med mørk skov, ligesom de andre hexes ved siden af. Men når jeg så også ruller at det er regnfuldt og blæsende, så får jeg bare meget klarere billeder og resten ruller ud af min fantasi helt af sig selv. Selvfølgelig er der grove granitklipper og nåletræer lige her og så videre og så videre. 

Når man så lægger laget med random encounters og får besøg af usle røvere og en mystisk sortharnisket skikkelse, ja så bliver en spilgang hvor heltene rejste ud, gav op og tog tilbage for at vente på bedre vejr lige pludselig til en lille historie i sig selv.

Jeg vil stærkt anbefale dig at give hex flowers et kig og se om ikke der er noget sjovt de kan bruges til i dit spil, til at rulle tilfældige landskaber, politiske holdninger eller dyrearter. Man kan endda også bruge dem til at holde styr på relativ placering i et tredimensionelt rum!

Hvad er dit bedste værktøj til at gøre det let at improvisere detaljer frem?

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Arkivalier

Blog Stats

  • 26.646 hits