You are currently browsing the monthly archive for januar 2021.

– Hvori min blogs undertitel for en gangs skyld kommer til rette

Min vampirekampagne har den udfordring at spilpersonerne er nogen fucking nørder (det er spillerne også, men det er ikke vigtigt her). Hovedplottet er at bryde ind i forladte Tremerehavens og plyndre dem hårdt og længe for deres loot og hemmeligheder, spilpersonerne er anarchs: En malkavian indbrudstyv, en frafalden tremere okkultist og en toreador kunstrestauratør. De er rigtig glade for at sidde hjemme i deres haven og læse alle de bøger de har stjålet på deres eventyr og læse lektier på næste heist eller plots de har afdækket. Og prøve at undgå de andre vampyrer i byen og deres besværlige borgerkirg.

Lidt om trackers

For at give lidt struktur på det, så har jeg lavet en hel masse kort med trackers på de forskellige projekter. Når en spilperson sætter sig ned for at nørde, så kan de rulle et skillcheck på en tracker. De fleste trackers har et standard skillcheck med en fast difficulty. Når man klarer sit check så kan man krydse et felt af, plus et for hver success man har over minimum. Jeg har udrustet trackerne med del-mål og andre bonusser, så man også låser ting op undervejs eller sjove ting sker hvis man fejler sine nørderul.

Bare lige dem der er aktive lige nu

Et par eksempler:

  • En tracker sænker sværhedsgraden på en anden tracker, når man er nået langt nok.
  • En tracker giver mere konkret og pålidelig information des længere man når hen ad den.
  • Delvis afkodning af en bog afslører et brugbart ritual eller anden resurse.
  • Et fejlet rul har klare konsekvenser.
  • (Kulten er en “herd” som spillerne har købt for XP og derfor bare skal spille scener, frem for at rulle).

Generelt når et kort er udfyldt, så får spillerne et stort, juicy infodump der leder dem videre i plottet eller låser op for noget særligt. Det er næsten altid et smukt øjeblik når den nye information fletter ind i det de allerede ved og de ser lidt mere af det store billede.

Du sagde noget om et handout?

Med mit lineup af spilpersoner var det oplagt at have den store plotafsløring i form af et maleri, der kunne stjæles, skulle restaureres og som var fuldt af okkulte symboler. Så er alle glade og involverede. Og for at skrue det op til elleve, så kunne jeg jo faktisk også rent faktisk lave maleriet… Eller nok nærmere en tegning af det, da det er svært at skjule et maleri når man bor sammen med en af spillerne i en to-værelses.

Så jeg lavede dette her til mine spillere:

Flot ikke?

For at gøre restaureringsdelen spændende dækkede jeg tegningen med et ark manifold (kalkérpapir) som jeg så gav et par lag tusch der dækkede det meste, men stadig afslørede et par appetitvækkende detaljer. Spillerne fik så udleveret en fotokopi af det tildækkede maleri da de fik fingre i det i spillet, sammen med trackeren for selve restaureringen. Sidste spilgang krydse trackeren så det punkt hvor jeg kunne give dem originalen. Og lade spilleren der stod for restaureringen kunne bogstavelig talt løfte sløret for det:

Uuuuh!

Det blev kun bedre af at de to andre spillere var travlt optaget af at spille drama med hinanden undervejs, så der var perfekt ro til at jeg kunne nyde hendes ansigtsudtryk. Det var helt sikkert de mange timer med at plotte alle detaljerne og selve tegneriet værd bare for det 😲-fjæs:

Tadaaaa!

Jeg kan desværre ikke sige så meget om hvad der sker på selve motivet, da spillerne først lige er gået igang med det, men der er flere lag symbolik og clues i billedet som forhåbentlig giver mening når mere af plottet folder sig ud, men dem af jer med mange dots i vampire nørd kan forhåbentlig gætte stille med og jeg lover at give en gennemgang når det kan lade sig gøre. Indtil da er det bare at nyde spillernes brainstorming over hvad det hele dog kan handle om:

#flererollespilsbillederiditfeed

Hvad er det lækreste handout du har serveret for dine spillere, eller fået serveret af din spilleder?

This was supposed to be a duck

Rollespil?

Ja, du ved nok hvad det er hvis du læser denne her blog, så jeg vil nøjes med at fortælle hvad jeg ved og hvad jeg synes:

Rollespil er fedt! Jeg har prøvet alt muligt rollespil, fra den røde kasse i min barndom over episke lives dybt i skoven og fastaval-følelsesporno til sære scifi storygames.
Jeg mangler endnu at skrive et rigtigt scenarie, men det varer nok ikke længe sådan som det ser ud...
En af mine store interesser er rollespilsteori og mine meritter er at jeg har læst og forstået The Forges modeller for rollespil. Jeg har læst nok til at jeg har mine egne meninger om det.
Grundlæggende er jeg reduktionist og kyniker, så jeg siger tingene som de er og lærer dig at gøre tingene simplere, lettere og renere. Rollespil lider af ord, der er alt for mange forfattere der sidder og masturberer prosa, det er en uvane der skal kureres med grafik og skalpel og and!

Logoklasmus!

Arkivalier

Blog Stats

  • 26.646 hits