Post 100

Hov, det her er mit ethundredende post på min nørdeblog. Det er jo fantastisk, jeg er ingen Kåre og slet ikke nogen Greis, men alligevel afsted i tempo siden jeg startede for to år siden.

Anyways, hurra for mig! Det her er et godt sted at tage et kig på bloggen, hvor den er henne og hvor den kunne tage afsted til. Og nok se på at lave en v.2.0 udgave med ny grafik og profil, her i løbet af sommeren. Mit oprindelige projekt med at prøve at bruge grafik er løbet på grund, mest fordi jeg gerne vil have praktiske erfaringer fra scenarier eller andre konkrete sammenhænge. Så det bliver et underfokus i stedet for og jeg vil se på at reformulere basis til den jeg rent faktisk har gang i.

Jeg er glad for formatet på indholdet som det er nu, selvom jeg gerne ville lave lidt kortere indlæg for at fylde mere ud i downtime. Det går lidt op og ned med produktiviteten, den er meget sæsonbetonet, alt efter hvor vi er i rollespilskalenderen. Vinteren og foråret er Knudepunkt og Fastaval-tid, sommeren og efteråret til live og Hyggecon. Og så ellers kampagne og indie spredt godt ud. Det er ganske fint, selvom jeg godt kan mærke at den ikke er synkroniseret helt med flertallet af forfatter-blogs, der har diverse afleverings og skrivefaser.

Det er rart at kunne snakke om hele rollespilsspektret, fra det hårdeste bord til det blødeste følelive. For det er et spektrum og det hele hænger sammen på kryds og tværs. Jeg ville gerne se flere der bloggede om live-rollespil, Kåre er kongen af det jyske fantasy live, men jeg føler mig lidt alene med hipster-avantgarde-live. Kom ud af buskene og blog, jeg åbner gerne op for gæste-indlæg eller tilsvarende hvis nogen har lysten men ikke til en hel blog.

Det skulle ikke undre mig om der kommer til at være endnu mere om live frem for bord i den nærmeste fremtid, der ligger to lives i starten af efteråret som kommer til at lære mig endnu mere om den slags og jeg har ikke rigtig noget bord på skemaet før jeg får lavet min warhammer kampagne om til Apocalypse World og sat gang i FreeMarket.

Jeg vil også meget gerne høre fra jer, mit publikum og medbloggere om hvad der er skidt og kanel, kommentar- og viewstatistiker siger kun at der er seertal i at kaste med mudder efter eliten. Jeg har sagt hvad jeg har brug for omkring den hest, nu er den død og skal ikke tæskes mere, selvom jeg står inde for mine ord. Kom frisk og smid to ord om hvad der virker.

Der kommer til at dukke enkelte posts op på engelsk, for mine internationale medspillere, men jeg har ikke tænke mig at skifte sprog selvom det ville være lige så let. Jeg blogger om dansk (og skandinavisk rollespil) for et primært dansk publikum. Og så er det vigtigt at vi i disse internationale tider ikke giver slip på de styrker vi har i vores lokale scene, ellers har vi ikke noget at tilbyde dem der kommer og besøger os.

Det var mine umiddelbare tanker om bloggen i anledning af jubilæet, vi fortsætter ud over stepperne de næste 100 indlæg! Hurra!

Norden er et lille land

Jeg er netop landet hjemme efter min grand summer tour. Det har været over en måned med nær konstant eventyr i tre skandinaviske hovedstæder.

Først var der Kapo workshop, en intens weekend for os der har valgt at deltage i 48 timer. Det var en rigtig god blanding af teambuilding og rollebygning. Jeg havde følelsen af at vores input som spillere var vigtig for arrangørerne, men at de stadig havde en klar plan. Vi har en fed gruppe at spille i til scenariet og det kommer til at blive rigtig grumt og ubehageligt for alle.

Der var lige et hurtigt stop hjemover for at fejre Mads Havshøj og Maria Petersens nye hus et sted i det mørkeste nordjylland, samt for at pakke til den lange del af turen.

Vi havde også en kort workshop for Just A Little Lovin’ hvor vi fik snakket om scenariet, lagt detaljer på vores roller, afprøvet metateknikker og nørdet 80’er stil. Jeg plejer at tage til København uden overnatningsplaner og denne gang førte det til at jeg kunne bo hos Frederik Berg Østergaard, det var rigtig godt at lære ham at kende.

Der var et møde for interesserede i scenografien til Kapo, det var vældig interessant at snuse rundt på Carlsberg og plotte de forskellige områder af spillet. Jeg kan ikke lade være med at blande mig i den slags, det er noget af det jeg synes er sjovest ved live.

Apropos den slags, så fik jeg også sat mig sammen med Morten Greis og planlagt at lave et vejledende hæfte om mulighederne i at tænke rumlig forståelse for rollespil. Det bliver baseret på erfaringer fra tidligere scenarier, så hvis nogen ligger inde med viden om eller har taget fotos af interessante scenografier har det stor interesse.

Og så gik det store eventyr i gang. Vi, de danske deltagere i Just A Little Lovin’, sejlede med Oslofærgen ud og hjem. Den tur brugte vi på lidt ekstra workshopping, den store seafood buffet og discodans. Jeg var særligt glad for at få leget lidt med min rolle på færgens disco, det gav mig meget som jeg tog videre til scenariet.

Selve scenariet kommer jeg til at sige meget mere om i dets eget blogpost, men det var noget af det mest intense, grusomme og ubehagelige jeg har været ude for, men samtidig også en af de smukkeste oplevelser jeg har set rollespil levere. Det var helt fantastisk at få spillet med så mange talentfulde rollespillere fra hele norden og det der er værre.

Efter larpet gik færgen hjem igen, alle var vidst hårdt ramt af post-larp og/eller bleed. Jeg ved at jeg ihvertfald selv var rimeligt fucked up, det blev ikke bedre af at jeg havde familieforpligtelser lige efter hjemkomsten. Det hjalp at stikke af til Rollespilsfabrikkens fest og se ansigterne fra spillet igen. Helene Willer og jeg fandt desuden ud af at vi ville tage til Stockholm for at være til meetup med de svenske deltagere fra scenariet.

Post-larp spontantur til den svenske hovedstad. Vi boede hos Anna Westerling sammen med Elin Nilsen, der var afsted fra Norge. Der blev hængt meget i parker med underskønne svenske livere, shoppet, touristet og danset tango. Det blev ret surrealistisk med hændelserne i Oslo i baggrunden, norden er blevet meget mindre for mig på godt og ondt. Jeg er helt fantastisk glad for at have mødt så mange spændende mennesker og set nordisk rollespil uden for den kunstige bobbel der hedder Knudepunkt.

Tak til alle de dejlige mennesker der har været med til at levere spandevis af eventyr. Det næste post kommer sandssynligvis til at være mit forsøg på at hitte rede i scenariet i Norge og fortælle min historie fra det.