Hvad jeg lærte om at skrive scenarier

Kønsneutrale roller er magiske. Det er super fedt at skrive, et fantastisk benspænd til at lave dybde og spilbare selvmodsigelser. Man er nødt til at forholde sig kritisk til brugen af arketyper og runde hjørner af. Og det var faktisk meget lettere end jeg troede, Det er en god øvelse for alle, tror jeg.

Jeg valgte også at få spillerne til selv at bygge rollerne op gennem spørgsmål til hinanden, det fungerede vidunderligt. Jeg kunne se dem glide dybere ind i at spille rollen for hvert spørgsmål. Det er tydeligvis ikke for alle, men det fungerede som jeg gerne ville have det til.

Det er sjovt at når man skriver lidt close-to-home, så dukker der små stik af lomme-freudiansk analyse op rundt omkring. Ja, scenariet er jo skrevet fra mit personlige perspektiv og indeholder lidt eller meget af mig selv. Spilpersoner og bipersoner er klippeklistring af mig selv og andre mennesker sammen med fiktion og hvad der nu skulle til for at få spillet til at fungere.

Det som ikke fungerede så godt, var at have en åben slutning og overdrage styringen til spillerne. Det blev fladere end forventet, jeg havde troet at Fastaval spillere var bedre til at spænde ben for sig selv end det jeg så. Det skal jeg lige tænke mere over hvordan jeg løser.

I samme tråd: Konflikter er der hvor det sner, men ikke det eneste sted. De første scener har stærke konflikter der sætter drama på, men lige så saftige var de mindre højlydte scener hvor spilpersonerne ikke var klare over de andres standpunkter og hensigter.

Semi-live er vejen frem for mig. Jeg havde en enkelt spiller der valgte at fortælle undervejs. Det var fint, men ikke nær så intenst som de scener baseret på spillet kropssprog og fysisk kontakt. Jeg forstår godt at det kan være svært at gøre på Fastaval, med helt fremmede, men så må målet være at skræmme folk væk med foromtale, øge tilliden og varme godt op.

Og så at jeg helst vil skrive noget og få andre til at køre det før jeg selv skal, jeg er for nervøs som spilleder til at turde køre noget utestet. Jeg var glad for at slippe fredag aften og så køre det lørdag morgen efter positiv feedback. Det havde jeg ikke lige set komme. Så næste gang bliver det en ekstern spiltest først og forhåbentlig en jeg selv står for bagefter, men ikke mig som spilleder først.

Og så hvor priviligeret jeg er i at have gode forfattervenner jeg tør inddrage tidigt i processen. Det kan være utroligt skræmmende at vise sin lille misdannede gnom af en scenarie-idé frem, men det har kun været positivt at gøre det. Simon James har været en konstant støtte, selvom jeg blev vældigt misundelig da hans scenarie var færdigdesignet og spiltestet allerede i oktober. Asbjørn er skræmmende skarp i sin kritik, men også et af de blideste mennesker iført hud. Og selvfølgelig de dejlige scenarieansvarlige, Kristian og Simon Steen, der næsten virkede mere bekymrede for ens scenarie end en selv.

Jeg har ihvertfald et par ting jeg kunne finde på at sige som scenarier, nu må vi se hvad der overlever i min darwinistiske notesbog…

Hvad jeg lærte om køn

Så blev Skabt for hinanden spillet på Fastaval, det var en fornøjelse at opleve. Forfatter-Oliver var væsentligt mere cool omkring det end spilleder-Oliver. Jeg kørte selv et af de seks hold og lyttede grådigt til warstories fra de andre.

For dem som ikke kender til setuppet: Man spiller fire personer i et lille historie om et par der bryder op og så finder nye kærester. Det er først et godt stykke inde i scenariet at rollerne trækker et tilfældigt køn.

Jeg fik ihvertfald opfyldt min præmis, der for mig var at jeg tilbød spillerne en hyggelig kærlighedshistorie og jeg fik et lille studie ud i at spille med og uden køn.

Som udgangspunkt er de mange lag af køn i scenariet: Der er spillerens køn, det køn rollen får tildelt og så de køn som spillerne spiller på og oplever indtil de bliver fastlagt.

Jeg sørgede for at blande kønnene på spillerne nogenlunde ligeligt fredag aften, mens lørdag kun havde en enkelt spiller der udtrykte sig som kvinde og det hold jeg selv kørte var all-boys-club.

Gårsdagens aprilnar indeholdt et par sandheder: At langt de fleste spillere tog kønsløsheden og spillede afsted uden problemer og at det var antiklimaktisk at få køn.

Jeg oplevede ikke selv at spillernes køn var særlig vigtigt ud over små detaljer i kropssproget. Fastaval-spillerne er efterhånden ret godt med når det kommer til at være mennesker først og køn bagefter, vi mangler bare lidt på forfattersiden.

En del spillere fortalte med let skam i stemmen at de havde utroligt svært ved at holde deres forhold til spilpersonerne kønsneutralt. De fik et billede i hovedet og havde svært ved at slippe det. Det var dog ikke alle, nogen accepterede det og andre brugte aktivt at skifte imellem de to.

Det klart mest interessante var at snakke med spillere og selv opleve hvor meget mere dybde rollerne havde igennem deres dobbelttydighed. Jeg så to tilgange, enten så blev spilleren fanget i en bestemt kønslig læsning af rollen, eller også brugte de et langt bredere spektrum af opførsel og reaktioner fordi de kunne lege med både kvindlige og mandlige handlemønstre. Både når det galt at portrætere deres egen rolle og i at forholde sig til de andre.

Det var for dem derfor også antiklimaks at få at vide hvilket køn rollen var. Det fjernede halvdelen af handlingsrummet og skubbede imod en mere stereotyp fremstilling af spilpersonerne. Jeg så det selv i mit spillokale, ud over at en af fortællingerne havde toppet, så virkede meget af spændingen til at være i kønstvivlen.

Kønstombolaen var lidt spøjs, der var en ottendedels chance for heteronormativitet og det samme for hhv. lesbisk og bøsse homonormativitet, alligevel var mit eget run heteronormativt, et andet var helt besat af bøsser og to (!) gange blev det lesbisk.

Det heteronormative udfald gjorde at ingen havde noget at tage stilling til efter afsløringen, scenerne blev spillet ud og så var det ovre. Et af de andre forløb førte til en fællesscene for alle spilpersonerne i en lesbisk aktivistgruppe.

Jeg er lidt ked af at min pointe i scenariet førte til flade slutninger, men det virkede til at spillerne i høj grad havde en god oplevelse i første del af scenariet og jeg tror og håber at de har fået tænkt lidt over hvordan de selv oplever køn.

Tilbagemeldingerne på selve Fastaval tyder på at min oprindelige tese om køn holder: Det er en spændetrøje vi bliver pålagt af samfundet og os selv, som holder en masse individuelt potentiale tilbage. Nu må vi se om jeg bliver klogere endnu af bedømmelsessedlerne.

Aprilsnar! Tak for Fastaval

Jeg er sgu da ikke dum nok til at holde mig fra Fastaval. Det var awesome i år. Jeg var lidt træt inden start, efter det hårde arbejde med scenarieskrivningen, men så er det godt man også er med på IT-teamet, som klart var det aller rareste sted at lave Fastaval i år.

Det eneste der kan holde mig væk er den onde virkelige verden og Fastaval er et af de sidste ting jeg slipper inden de sender mig til Guantanomo Bay.

Jeg valgte at tage tidligt hjem fordi jeg havde brug for en dags hvile inden arbejdet med at forberede mellemkritik på torsdag.* Og fordi jeg ærligt talt ikke er fan af Prætentiøse Søndag, det er lidt for meget det værste fra en stor familiefest og provinsdisco. Men smag og behag, det var ihvertfald dejligt hele vejen indtil jeg stak af.

Det var utroligt spændende at se mit eget scenarie blive realiseret og gå næsten præcis som forventet. Det kommer der flere posts om. Ret overraskende for mig, var det mere skræmmende at være spilleder end forfatter. Jeg blev tvunget til at smide min ironiske distance over nomineringen til specialprisen af et par onde piger, hvilket faktisk var rart. Det gør mig oprigtigt glad at være blevet anerkendt for idéen med scenariet.

Og få lov til at se Vincent Baker være klog live og helt tæt på var vidunderligt, den mand tænker snedigere end jeg troede muligt.

Ud over den sædvanlige glæde ved at se de sædvanlige slyngler igen, så var det i år en helt enorm fornøjelse for illustrator-Oliver at se sit design ud over hele vallen og tage sit eget liv gennem bannere, stole og wear. Og at have haft illustrationer med i hele 28.6 procent af årets Ottovindere er fantastisk, særligt Bedste Formidling varmer.

Jeg er mest af alt ked af at jeg ikke har kunnet følge med i alle de andre scenarier i år, har ikke haft tid til at læse eller spille. Det blev kun til Bamsers Mod, der leverede et utroligt smukt, tragisk helteepos.

Og så at jeg efterhånden kender så mange på Fastaval at det ikke rigtigt er til at lære nye mennesker at kende, fordi tiden går med gensyn.

Tak for en dejlig Fastaval! Håber ikke jeg fik kysset og gramset for meget på jer. Og tak for at responsen på mit fake-drama kun har været ærlig sympati og kærlighed.

*Mellemkritik er en måde hvor uddannede arkitekter forklarer arkitektstuderende hvordan deres arbejde er noget lort for at motivere dem til at arbejde hårdere fremover.

Farvel Fastaval

Som i sikkert har opdaget har der været stille på bloggen længe, jeg har ikke rigtig haft mere at sige. Jeg har i stedet prøvet at udtrykke mig igennem mit scenarie Skabt for hinanden.

Det har været fint at have det med på Fastaval, men der var ikke den respons jeg havde håbet på. Der blev kun kørt seks hold og ingen af dem rigtigt tilfredsstillende, flertallet af spillerne tog kønsløsheden uden større tanke og spillede bare deres roller. Endnu værre var at mange har udtryk at kønstombolaen var antiklimaktisk og at spillet blev uinteressant til sidst.

Jeg prøvede at bevare min optimisme efter Otto-nomineringen blev afsløret lørdag aften, men søndag morgen, efter en søvnløs nat, blev det for meget og jeg tog direkte hjem. Jeg er skuffet over kun at være nomineret i en enkelt kategori og kan ikke rigtig se pointen i at fortsætte som forfatter. Jeg har fået snakket en del med Kristian om det og takker for hans støtte.

Derfor blev dette til min sidste Fastaval, jeg har ikke lyst til at vende tilbage. I stedet vil jeg bruge min tid mere konstruktivt på nordisk live-rollespil, der har givet mig mange flere og dybere oplevelser end Fastaval nogensinde kan give. Derfor giver det heller ikke mening at fortsætte bloggen her, da dialogen vil være spildt.

Tillykke til årets ottovindere og jer der stadig har gejsten til at fortsætte.