Jeg er for en stund flyttet til hovedstaden, det har lidt rykket stikket ud på mine rollespils-vaner. Så må jeg jo til at bygge noget op igen, heldigvis er her mange nørder, så mon ikke jeg kan finde nogen at lege med?
Nu har jeg den fordel at jeg foretrækker korte indie-spil frem for lange kampagne-træk, så det er bare at få samlet nogen gode folk og se hvad der sker. Min speciale-skrivnings-inducerede rollespils-karantæne fra foråret har lidt fået mig ud af min sædvanlige entusiasme for storygames, så jeg vil prøve at få styr på mine prioriteter og lyster i forhold til spil. Her er min Top 10 for spil for tiden.
Sådan generelt kan jeg sige at jeg foretrækker spilleder-løst, drama orienteret spil. Vi fik Monsterhearts til at køre helt eminent uden spilleder og jeg pusler stadig med at hacke noget Primetime Adventures ind over, så det bliver endnu skarpere.
Anyways, her er min top 10 for spil jeg håber at spille i 2014, en blanding af spil der hænger ved og ting jeg gerne vil have prøvet af:
1. Monsterhearts
High-school teenagere som også er monstre, hormoner, følelser og kolossale kosmiske kræfter. Det er fuld af drama, indestængte følelser og epik. Tænk Buffy, Twilight og alle de andre tv-serier i genren. Relativt nemt at gå til, fungerer fint som en-aftens ting, men er klart lækrest med et par spilgange i træk.
Spilleder: Ja(Nej)
Antal spillere: 2-4
En-aftenspotentiale: ****
Kampagnelængde: 6 +
2. Fiasco
Af Jason Morningstar. Undertitlen siger det hele: “A game of powerful ambition & poor impulse control.” Det er et nemt spil om folk der fucker up og ender galt, á la Cohen brødrene. Fadæse-komisk hygge.
Spilleder: Nej
Antal spillere: 3-5
En-aftenspotentiale: *****
Kampagnelængde: Nope
3. A Penny For My Thoughts
Af Paul Tevis. Et spil om at genvinde sin hukommelse, men det er de andre spillere der bestemmer hvordan du har opført dig. Super interessant novellescenarie-agtig fortælleøvelse, som jeg virkelig gerne vile spille.
Spilleder: Nej
Antal spillere: 3-5
En-aftenspotentiale: *****
Kampagnelængde: Nej
4. Apocalypse World
Vincent Bakers post-apokalyptiske spil, man spiller awesome badass overlevere der forsøger at få noget til at hænge sammen i en verden der konstant går i stykker og truer med yderligere ødelæggelse. Ok at lære, kræver proaktive spillere og er igen bedst som kort kampagne.
Spilleder: Ja
Antal spillere: 2-4
En-aftenspotentiale: ***
Kampagnelængde: 6+
5. Shab-Al-Hiri Roach
Jason Morningstars spil om intrigante akademikere og besættelse af en sumerisk kakkerlak-dæmon. Masser af muligheder for at være ond ved sine medspilpersoner. Har jeg heller ikke prøvet endnu.
Spilleder: Nej
Antal spillere: 3-8
En-aftenspotentiale: *****
Kampagnelængde: Nope
6. In a Wicked Age
Vincent Bakers Sword & Sorcery spil, hvor man er episke helte og skurke imod hinanden. Nemme regler og instant drama fra setup.
Spilleder: Nej
Antal spillere: 4-5
En-aftenspotentiale: ****
Kampagnelængde: Jep
7. Steal Away Jordan
Julia Bond Ellingboes spil om slaver, afmagt og skæbne. Har jeg ikke prøvet endnu, men vil vildt gerne.
Spilleder: Ja
Antal spillere: 3-5 ?
En-aftenspotentiale: ?
Kampagnelængde: ?
8. Inspectres
Af Jared Sorenson. Ghostbusters og reality-tv mashup. Jagt på overnaturlige væsner, budgetproblemer og confessional chair, med dybt uegnede kolleger. God komik og nemt at gå til, også for en enkelt aften.
Spilleder: Ja (Nej)
Antal spillere: 2-5
En-aftenspotentiale: ****
Kampagnelængde: Jep
9. Shock: Social Science Fiction
Af Joshua A.C. Newman. Klassisk scifi om teknologiske samfundsomvæltninger og hvordan det påvirker mennesker. Meget fleksibelt, lidt gammeldags indieregler, men hurtigt at gå til.
Spilleder: Nej
Antal spillere: 3-5
En-aftenspotentiale: *****
Kampagnelængde: Hvis man har lyst
10. 3:16 Carnage Amongst The Stars
Af Gregor Hutton. På korstog mellem stjernerne for at udrydde alt der kunne være en trussel imod jorden. Man spiller ruminfanterister med dybt overlegne våben og meget lidt medfølelse for fjenden, hvad end den viser sig at være. Tænk Starship Troopers eller Old Man’s War. Det er klart bedst over tid, da spilpersonerne starter ret tynde, men bliver udbygget over tid.
Spilleder: Ja
Antal spillere: 2+
En-aftenspotentiale: ***
Kampagnelængde: Ja
Desuden er der et par spil jeg også altid gerne vil lege, men som ikke lige kom med på listen: Dogs in the Vineyard, Misspent Youth, Don’t Rest Your Head, Final Girl, Remember Tomorrow, og Fate Core som jeg gerne vil prøve for at se hvor systemet kan bruges til alt muligt andet.
7 kommentarer
Comments feed for this article
26/12/2013 hos 22:18
Rasmus Alstrup
Velkommen til København!
Hvis du har mod på det, er du meget velkommen til at drible forbi en aften og introducere min spilgruppe for Fiasco! Det kunne være et frisk pust for vores gruppe generelt at opleve en anden spilleder og et helt andet system, og jeg tror netop Fiasco kunne være et potentielt godt match som du umiddelbart fremlægger spillets præmis. Så hermed en venlig invitation 🙂
27/12/2013 hos 11:53
troelsken
Jeg kan spæde lidt Steal Away Jordan-erfaringer til. Det fungerer fint som en-aftens spil, hvis man gør det sådan lidt day in the life-stil, og evt. skærer ned til færre mål, træk og opgaver, sådan noget som to mål og to træk/opgaver til hvert mål. Det virker hvis spillerne ikke stresser over at nå det hele, og bliver gerne ondt på en lidt low key og måske også hyggelig måde.
Som kampagne-spil er det nok godt for 2-5 spilaftener, og kommer til at udfolde sin fulde gru.
27/12/2013 hos 12:40
Oliver Nøglebæk
Tak Rasmus, det lyder hyggeligt. Fiasco er spillederløst, så der er ikke så meget andet end at forklare reglerne og spille med, men det kan også være hyggeligt. Man skal dog ikke være for mange med, max 5 i alt, så jeg ved ikke om det er muligt.
Og tak Troelsken, jeg tænkede nok at det var noget i den retning. Det er ret standard for storygames med sådan et format.
27/12/2013 hos 13:56
troelsken
Ja. Og forresten er det massivt meget nemmere at spillede SAJ som kampagne, hvis man leger at det er AW og laver et par fronter og trusler at navigere ud fra.
02/01/2014 hos 12:18
I 2014 vil jeg… < Sort Forsyning
[…] Oliver har også lavet en liste. […]
09/01/2014 hos 09:08
I 2014 vil jeg … | Stemmen fra ådalen
[…] i 2014, Kristian skrev om sine håb og drømme for rollespil i 2014, og Oliver skrev om sine håb og drømme for rollespil i […]
10/01/2014 hos 09:42
Migal
Jeg har læst lidt på Carnage Among the Stars og det ser jo ganske underholdende ud.
Anyways, ses på lørdag. 🙂